Ender 19-årige Aya som et integrationsproblem?

Hvis flygtninge står uden arbejde i flere år, så stiger risikoen for årtier på kontanthjælp markant. Hvis de endda sendes på et udrejsecenter, men alligevel må vende tilbage til det danske samfund senere, så vil deres isolation gøre det så meget vanskeligere at integrere dem igen senere hen, advarer Rasmus Brygger. Arkivfoto fra hjemrejsecenter Avnstrup: Mads Nissen
Hvis flygtninge står uden arbejde i flere år, så stiger risikoen for årtier på kontanthjælp markant. Hvis de endda sendes på et udrejsecenter, men alligevel må vende tilbage til det danske samfund senere, så vil deres isolation gøre det så meget vanskeligere at integrere dem igen senere hen, advarer Rasmus Brygger. Arkivfoto fra hjemrejsecenter Avnstrup: Mads Nissen

19-årige Aya Abo Daher har været i Danmark siden 2015, taler godt dansk og er lige nu 3 måneder fra at færdiggøre sin HF-eksamen. Og så er hun en af op til flere hundrede syriske flygtninge, der står til at miste deres opholdstilladelse, og som danske myndigheder vil forsøge at sende ud af landet.

Sagen om Aya er ikke unik, og selvom Ayas situation har medført stor politisk debat, er den en naturlig konsekvens af, at danske myndigheder vurderer, at der er fredeligt i dele af Syrien. Der er dog en helt central udfordring i Aya og de andre syreres sag, som ikke bliver diskuteret nok: De kan sandsynligvis ikke tvinges ud af landet

Uden en diplomatisk aftale med flygtningenes hjemlande kan vi ikke tvinge afviste asylansøgere ud af landet, selv hvis danske myndigheder vurderer, at der er fredeligt i landet. En ny analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration viser bl.a., at mens Danmark fra 2015 til 2020 har modtaget 12.139 syriske asylansøgere, har vi kun udsendt 47 syrere. Det svarer til ca. 4 promille.

Og her støder vi på et kæmpe dilemma. For meget tyder på, at flygtningene i lavere grad kommer i arbejde, tager uddannelse og lærer dansk, hvis de forventer at blive sendt tilbage til det land, de kom fra. Det er knap så stort et problem, hvis de ender med at forlade Danmark.

Men hvad hvis de ikke gør? Hvad hvis det går, som det er gået de sidste mange årtier, og det af rent praktiske årsager bliver praktisk talt umuligt at udsende de afviste asylansøgere? Ja, så kan vi i disse år meget vel skabe fremtidens integrationsproblemer.

Hvis flygtninge står uden arbejde i flere år, så stiger risikoen for årtier på kontanthjælp markant. Hvis de endda sendes på et udrejsecenter, men alligevel må vende tilbage til det danske samfund senere, så vil deres isolation gøre det så meget vanskeligere at integrere dem igen senere hen.

Jeg forstår godt ønsket om at Danmark skal hjemsende langt flere flygtninge, der jo i princippet kun skal blive i landet så længe som nødvendigt. Det kan man stadig arbejde efter, men samtidig i integrationspolitikken tage hensyn til, at det ikke sker lige nu. Det er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger.

Lige nu planlægger vi udlændingepolitikken efter håbet om, at det lykkedes os at masseudsende syrere, somaliere og andre flygtninge. Men håb er som bestemt ikke en strategi.

I stedet for at planlægge efter det sandsynlige – nemlig at flygtningene alligevel ender med at blive i Danmark og derfor skal integreres bedst muligt – risikerer vi derimod at modarbejde integrationen ved at understrege over for flygtninge, at de kun er her midlertidig og ikke skal slå rod.

Det er naturligvis helt legitimt at ønske, at Danmark skal udsende flere flygtninge.

Spørgsmålet er bare: Er det måske ikke klogest at have en færdig løsning for udsendelser, før vi sætter integrationen for Aya og de andre syriske flygtninge på pause? 

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
316 kommentarer
Vis kommentarer