Hvem betaler Nye Borgerliges gilde?

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

I disse tider kan enhver efterhånden stifte eget parti. Enhver, der vel at mærke har en rigmand i ryggen, som brødrene Seier, hvoraf den ene bror er Liberal Alliances pengetank, og den anden er det relative nystiftede parti, Nye Borgerliges med den eks-konservative Pernille Vermund i spidsen.

Ser man bort fra, at partier i dag nemmere stiftes på baggrund af pengepunge, som det gøres i USA, end visioner, er det da fantastisk, at vores demokrati kan rumme mere end et par partier som fx USA. Men det er bekymrende, at enhver, der bare formaster sig til at have en gøglertanke kan stifte et parti og have succes med det uden at møde noget kritisk modstand med på vejen.

Tag nu for eksempel Uffe Elbæk og hans grønne revolution, der slog sig på at være et nyt politisk parti, som vil ændre Christiansborgkulturen og gøre op med embedsværkets mørklægningsvaner.

I en tid, hvor politikerleden er allerstørst, går sådan en vision lige i det blodrøde hjerte, når nogen fremlægger sig selv så grøn. Men der skulle ikke en gang gå et år efter det forrige folketingsvalg, hvor Uffe Elbæk stod og ævlede noget på Alternativ-sprog på Papirøen, før Alternativet lagde de afgørende mandater til, at den nuværende regering kunne lukke Irak-kommisionen.

Akkurat som en anden bananrepublik. Meget vel går det elendigt for Storbritannien,  men i det mindste kan de stille Irak-krigens hovedpersoner i deres land til ansvar, mens vi andre må gisne om, hvor meget Fogh med vennerne førte befolkningen bag lyset.

Når Alternativet kunne danse sig igennem tylskørter til Christiansborg med ni mandater ved folketingsvalget sidste år, og nu året efter er oppe på ti mandater, pga. en socialdemokrat kedede sig i den store socialdemokratiske folketingsgruppe, skyldes det, at alt for få udfordrede dem, før stemmesedlen kom i brug.

Akkurat samme sker i øjeblikket med Nye Borgerlige, hvor gudhjælpemig Vermund ikke forpasser en eneste mulighed for at opfordre følgere på Facebook til at sende partiet en erklæring, så partiet kan stille op ved næste folketingsvalg. Og ironisk nok er Vermunds coverbillede fra dengang hun gæstede Deadline, hvor vært Krause-Kjær som en af de få stillede alle de svære, men ikke desto mindre, nødvendige spørgsmål til en partiforkvinde, der mener, at have fundet løsningen på danskernes udfordringer.

For problemet er ikke, at Vermund taler en dagsorden, der får Dansk Folkepartis udlændingepolitik til at ligge tættere på Socialdemokratiet, end det yderste højre.

Vermund er en forretningskvinde, der har forstået, at politik er ligesom et marked, hvor 13% ( ifølge en Wilke undersøgelse i jan. 2015) efterspørger en udlændigepolitik til højre for DF.

Deraf Nye Borgerliges politiske forslag, som om Danmark befandt sig på en øde planet.

Derimod er problemet at sælge sig selv for et parti, der har danskernes interesser. For hvordan har man danskernes interesser for øje, når man vil køre en endnu liberal økonomisk skattepolitik, der får Liberal Alliances til at fremstå som ren socialisme?

Inden længe træder kontanthjælpsloftet i kraft og tusindvis af danskere berøres af det med fattigdom, hjemløshed og dårligt helbred til følge.

Politik baseret på en myte om, at kontanthjælpssystemet har været en buffet, hvor enhver kunne rage til sig uden begrænsninger, er blevet en realitet, godt hjulpet på vej af enhver, der ikke spurgte en eneste gang, hvordan billigere bilafgifter tjener almenvellets interesser.

En familie skal have mad på bordet, før de kan have råd til bil, burde nogen fortælle de liberale.

Vermund kalder det danske skattetryk for voldtægt af den danske befolkning. Man kan næppe finde et mere uheldigt udtryk, men det må feministerne tage sig af.

Men jeg vil gerne vide vide, hvem der skal betale Nye Borgerliges gilde, når åbenbart enhver finansiering bliver forklaret med svadaen om, at grænserne skal lukkes.

For som Krause-Kjær fremstillede så enkelt, da Vermund sad i den varme stol, går partiets regnestykker simpelthen ikke op.

Enten skal Nye Borgerlige have selvrespekt nok til at kalde sig selv for et nicheparti, hvor overklassens kvaler over skattetrykket løses ved at slå plat på underklassens bekymringer. Eller også skal nogen fra det store journaliststand begynde at arbejde, i stedet for kun at agere mikrofonholdere.

For folket lider allerede rigeligt af politikerlede.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
126 kommentarer
Vis kommentarer