Hvem fanden tror den brune prins, at han er?

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

Den netop overståede sommerferie er for mange unge danske mænd med minoritets- og muslimsk baggrund forbundet med en frivillig rejse til forældrenes oprindelsesland. Formålet med rejsen er at blive gift med en ”anstændig” og ”ærbar” kvinde. For, ifølge de her unge mænd, er de unge danske kvinder med minoritets- og muslimsk baggrund herhjemme blevet for ”danske”, hvorfor de ikke opfattes som ”ægteskabsegnede”.

Henover sommeren erfarede jeg selv, hvordan en mandlig bekendt med kurdiske rødder for tredje gang var rejst til Tyrkiet for at finde en passende kvinde, der kunne leve op til de konservative idealer, han har om en kvindes væremåde. Idealer, der har overlevet to generationer herhjemme efter gæstearbejder-bagagen for bestandigt blev pakket ud.

Det viste sig, at tredje gang var lykkens gang. Min bekendte er nemlig netop hjemvendt efter at have afholdt et kæmpebryllup i landsbyen med en kurdisk kvinde, der tilmed bærer det ærbare tørklæde.

Men hvordan lever disse mænd selv i henhold til de idealer, som de mener deres fremtidige brud skal leve op til?

Sammenlignet med den importerede ”uberørte” hustru har disse unge mænd levet, som havde de aldrig haft nogen anden baggrund, end pæredansk.

Hvad herboende kvinder med minoritets- og muslimsk baggrund forkastes for, har mændene selv ingen kvaler med at foretage sig. Der er jo forskel på mænd og kvinder, er de her unge mænd blevet fortalt igennem opvæksten.

Det forventes, at kvinden er jomfru, selv om mændene er berettiget at gøre sig erfaringer med seksuelle relationer før ægteskabet – for den kommende hustrus skyld, lyder den tynde forklaring.

Mens unge danske kvinder med minoritets- og muslimsk baggrund stemples for at være for ”danske” - underforstået en fordærvet og uanstændig karakter blot kvinden er set med et glas vin - kan unge mænd med samme slags etnicitets- og religiøse baggrund opføre sig ligeså vildt og vådt som de lyster og gøre det hver weekend.

Hvor en kvindes fortid er ikke eksisterende, så snart den hykleriske brune prins melder sin ankomst på æslet, har disse dobbeltmoralske prinser haft flere seriøse kæresteforhold med godtroende kvinder.

Kort sagt er disse mænds hykleriske adfærd, når de rejser hjem til forældrenes hjemland for at finde en ”ren” kvinde, til at brække sig over.

Og hvad er mit formål med at belyse denne sommerferietendens, som jeg ved, alt for mange er bekendt med, men få taler offentligt om?

Det er såre simpelt at spørge de her unge mænd, der føler sig så hævet over kvinder herhjemme; hvem fanden tror I, at I er?

For det er på tide at slå hul på den dobbeltmoral, der gennemsyrer opfattelsen af mænd og kvinder i de muslimske minoritetsmiljøer.

Det er et skridt frem og to tilbage for, hver gang en ung kvinde fra de muslimske minoritetsmiljøer tager kampen op for selvbestemmelse over egen krop og eget liv, hvis de unge mænd fra selvsamme miljøer blot vælger at hive en ægtefælle med hjem til Danmark fra fjerne egne, hvor ligestilling, seksuel frigørelse, kvindekamp og økonomisk selvstændighed for kvinder udgør skældsord.

Kampen for frihed som unge kvinder fra minoritetsmiljøerne dagligt kæmper for, sættes tilbage hver gang en ”søster” lander i Kastrup Lufthavn og skal til at leve efter normer, der udelukkende har til formål at forskelsbehandle kvinder, fordi de opfattes som det svage køn.

Og nej, løsningen er ikke at lukke grænserne, som Nye Borgerlige hysterisk vil foreslå. Ej heller er det, hvad Liberal Alliance foreslår, når de taler om åbne grænser og lukkede kasser. Det er heller ikke at give en pjece om rettigheder, men aldrig følge op på det, som nogen naivt foreslår.

Løsningen er derimod, at hver gang en mand bliver familiesammenført herhjemme med en ægtefælle fra de ikke-vestlige lande, skal kvinden ved ankomst hertil sættes i arbejde ved lovkrav. Hun skal smage økonomisk frihed.

Løsningen er at give kvinden så meget kendskab til almindelige rettigheder, at hun gøres bekendt med, hvor hun søger hjælp. Det er at behandle hende ligestillet som enhver anden etnisk dansk kvinde ved at opfatte hende som dansk fra ankomstdagen. Dermed gøres den hykleriske prins' eventyrrejse efter den ”ærbare” hustru til skamme.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
57 kommentarer
Vis kommentarer