Klæstrup er billig, men Amiri er hellig?

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

I går skrev min klumme-kollega Nikita Klæstrup her på Opinionen et indlæg om at samfundets nypuritanske definition kunne rende hende et vist sted, så længe hun var tilfreds med sig selv.

Og hurra for hendes opråb. Det er netop hvad kvindekampen i minoritetsmiljøerne handler om. En dansk kvinde, uanfægtet af sit religiøse og etniske ophav, har krav på et leve sit liv akkurat som hun vil, uden at skulle give en skid for andres meninger.

For hvad rager det egentlig gud og hver mand, at en kvinde lever sit liv som hun vil, så længe hun ikke skader andre (eller sig selv, for den sags skyld). Hvorfor skal enhver have en mening om den frigjorte kvinde?

Og alle disse nedladende meninger går pudsigt nok oftest på hendes seksualitet, mens havde det været en i samme position mand, havde fokus nok nærmere været på hans evner til at præstere – eller mangel på samme.

Offentlig person, eller ej — det en pervers præmis vi som samfund bliver ved med at acceptere, nemlig den at kvinder, før de tages seriøst, skal præstere ‘dobbelt-op’ på enhver konto, i forhold til en mand. Særligt kommer præmissen i spil, når det kommer til gemme sin seksualitet væk.

Vi har mandlige magthavere i landet, der notorisk knalder rundt med enhver, men heller ikke her er det er ikke manden vi udskammer, men derimod kvinden, hvis hun vover at stå ved sin ret til at dyrke sin seksualitet.

Det er paradoksalt og hamrende hyklerisk, at hver gang jeg skriver et indlæg her, eller i andre medier, omhandlende nydanske kvinders krav på selvbestemmelse og fuldstændig selvstændiggørelse fra enhver patriarkalsk norm, bliver jeg hyldet.

Men selvsamme, særligt mænd, der hylder mit opråb, udskammer samtidigt Nikita Klæstrup.

Hvori består forskellen på Klæstrups kamp for at leve fuldstændig som hun vil, i forhold til min kamp for nydanske kvinder, som også netop søger friheden til at leve som de vil? Det er vel ligegyldigt om det er Klæstrup eller Amiri der søger friheden?

Det er på tide, at samfundet indser hvor mange fingre, der peger tilbage på os selv, når vi peger fingre af minoritetsmiljøernes manglende ligestilling.

For ligesom en kvindes værdi i minoritetsmiljøerne afhænger af hendes jomfruelighed, afhænger en etnisk dansk kvindes værdi af hendes evne til at indhylle sin seksualitet i skyld og skam.

Jeg er ked af at være den kedelige budbringer, men kære etnisk danske mænd og kvinder, der har travlt med at udskamme Nikita Klæstrup: I opfører jer akkurat som dem, I hævder at være hævet over i minoritetsmiljøerne.

Forskellen på den patriarkalske undertrykkelse i minoritetsmiljøerne er, at i minoritetmiljøet findes det i kravet om tildækning af kvinden, mens der samtidig foregår en udskamning af etnisk danske kvinder, der smider tillader sig at smide et billede op af sig selv, der viser mere end halsen.

Anerkender du Amiris kvindekamp, bør du også anerkende Klæstrups.

Magter du ikke det, kan du tage den nærmest exit-dør, for patriarkalske røvhuller har jeg nok af at kæmpe imod — også dem i forklædning.

Nikita var så begejstret for sit nye undertøj, at hun delte det med sine fans (Foto: Nikita Klæstrup) Nikita Klæstrup - 24. maj. 2016 - kl. 16:50 Rend mig i selvrespekten  

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
43 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen