'Basar-sladder af værste skuffe'

'Folketingsmedlemmet for SF, Halime Oguz, har det sidste stykke tid oplevet det ene personangreb efter det andet, fra kræfter der opretholder parallelsamfundet i Vollsmose, hvor Oguz er opvokset,' skriver Geeti Amiri, der ikke forstår, hvor den lokale støtte bliver af. Foto: Polfoto
'Folketingsmedlemmet for SF, Halime Oguz, har det sidste stykke tid oplevet det ene personangreb efter det andet, fra kræfter der opretholder parallelsamfundet i Vollsmose, hvor Oguz er opvokset,' skriver Geeti Amiri, der ikke forstår, hvor den lokale støtte bliver af. Foto: Polfoto

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

I disse år springer foreninger op af æsken for at bekæmpe parallelsamfund. Særligt kvinder med minoritetsbaggrund melder sig i frontlinjen, i kampen mod social kontrol, æresrelaterede konflikter og parallelsamfund.

Og offentlige midler deles generøst ud. Angiveligt kan pædagoger, lærere, socialrådgivere, sygeplejersker og betjente ikke klare opgaven med et mangfoldigt Danmark.

Jeg hilser selvfølgelig enhver, der vil bekæmpe parallelsamfund, velkommen. Om end jeg er forbeholden overfor ideen med eksterne foreninger. For jeg så gerne, at midlerne blev fordelt hos det eksisterende frontpersonale, frem for at integrationsindustrien vokser sig større.

Men lad os bare for en stund anerkende, at der er behov for eksterne foreninger, og at de gør en forskel. Der er bare et afgørende spørgsmål: Hvilken nytte gør de mange foreninger, hvis de ikke råber vagt i gevær, når sagen har allermest behov for det?

Folketingsmedlemmet for SF Halime Oguz har det sidste stykke tid oplevet det ene personangreb efter det andet, fra kræfter der opretholder parallelsamfundet i Vollsmose, hvor Oguz er opvokset.

Tilmed er Oguz' datters fortid blevet brugt som mudderkastning. Og basar-sladder af den værste skuffe florerer. Hvor nogen foretrækker popcorn, foretrækker andre fuglefrø til deres nederdrægtige forsøg på at lukke munden på Oguz.

Formålet er enkelt. Oguz skal kende sin plads. Ikke som folketingsmedlem, men som en kvinde med kurdiske og muslimske rødder. Oguz skal lige vove på at gøre brug af sin grundlovssikrede ytringsfrihed, fordi ellers får hun parallelsamfundets vrede at mærke.

Heldigvis er Oguz, til trods for mudderkastningen, standhaftig og lader sig ikke kue. Men hvor mange kvinder, som ønsker at gøre sig fri af undertrykkende normer, kan hamle op med den personlige forfølgelse, som rammer Oguz?

Det er vel ikke så underligt, hvorfor der ikke er flere kvinder af anden etnisk herkomst, der tager bladet fra munden. Prisen er ikke kun personlig, men også perfid.

Forældre og børn bliver brugt som ammunition, og der er ingen nedre grænse for, hvor sexistisk og verbalt chikanerende angrebene tager form. #metoo har endnu ikke set dagens lys i parallelsamfund.

Jeg forstår bare ikke, hvorfor foreninger imod parallelsamfund - der ellers hyler op om, at venstrefløjen er berøringsangste - ikke siger fra på vegne af en kvinde, der fra Christiansborg tager et opgør med mørke kræfter i Vollsmose? Hvor bliver de meget højlydte organisationer af? F.eks. fra Odense, som gerne vil trykke hånd med Odenses borgmester, men ikke siger en dyt, når det er tid at arbejde for sagen? Ikke mindst når de søger at rage midler til sig, som er blevet øremærket sagen.

Man kan fristes til at tænke, at den nydanske kvindekamp, som Oguz og jeg har været bannerførere for, bliver set som en kærkommen mulighed for at skabe sig selv et virke.

Men integrationsindustrien har rigeligt med gøglere og konferencer og fedtfattige opskrifter på falafler. Hvad der er behov for i den virkelige verden, hvor kultursammenstød finder sted, er handling. Når en kvinde som Oguz bliver personligt chikaneret af reaktionære kræfter fra Vollsmose, må man forvente, at en forening fra samme område siger fra. Men hvor bliver de af?

Jeg har aldrig haft fidus til foreninger, der stifter sig på baggrund af integrationsudfordringerne.

I den forgangne tid er jeg blevet endnu mere overbevist om, at det ikke er flere minoritetsforeninger, der er brug for. Men derimod er der brug for en ægte (kvinde)solidaritet, som kæmper for et frit demokrati for kvinder og mænd, som gerne selv vil skabe egne rammer for et liv i Danmark.

Jeg kan slet ikke forstå, hvilken skamløshed minoritetsforeningerne ejer, når de på den ene side slår sig op for at være det nye sort, som skal lysne tilværelsen for kvinder og mænd. Og på den anden side sidder og triller tommelfinger, når sagen angribes fra de mest middelalderlige mennesker.

Det er ikke opgør eller oprør, men hykleri. Og jeg håber, at disse foreninger, der hævder at bekæmpe parallelsamfund, snart finder sig et andet arbejde, i stedet for at bilde naive og godtroende politikere ind, at de er andet end opportune projektmagere.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
71 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen