De håner almindelige borgere

Det helt oplagte ville jo være, at politikere bare underlægges de samme krav som os andre, skriver Geeti Amiri om Khaders, Østergaards og Aukens stresssygemeldinger. Foto: Jens Dresling
Det helt oplagte ville jo være, at politikere bare underlægges de samme krav som os andre, skriver Geeti Amiri om Khaders, Østergaards og Aukens stresssygemeldinger. Foto: Jens Dresling

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

I søndagens udgave af Berlingske kunne man læse en solid, veldokumenteret afsløring af, hvordan De Konservatives Naser Khader gennem en årrække har truet meningsdannere, forskere og civile borgere på levebrødet, når disse har udtrykt en kritisk holdning til Khaders politiske ageren.

Jeg var en af de otte kilder i Berlingskes afdækning, så jeg skal på forhånd deklarere, at dette indlæg kan virke som hård kost for dem, der måtte mene, at Khader er et offer for en såkaldt menneskejagt - drevet af en ’mellemøstlig-fejde’, som Khader formulerede det samme dag som Berlingske afslørede ham.

Altså inden partiets pressetjeneste meddelte dagen efter Berlingskes afsløring af Khader, at han er sygemeldt med stress. Som nogle ville kalde for en slags brandslukning. 

Godt nok kan journalister ikke konfrontere Khader, når han er sygemeldt med stress. Men jeg kan godt tilkendegive min holdning om politikere, der belejligt sygemelder sig med stress midt i en shitstorm.

Jeg vender tilbage til Khaders stresssygemelding. Men først vil jeg fortælle om en kvinde, jeg kortvarigt mødte, da jeg arbejdede som blomsterbinder.

Lad os kalde kvinden for Bente for nemhedens skyld.

Bente havde i mange år været en flittig og arbejdsom kvinde på et kontor. Hun var pligtopfyldende og hjalp enhver, som trak i hende. Og Bente elskede sit arbejde, så hun sagde aldrig nej, når en kollega havde brug for hjælp med en opgave.

Med tiden mærkede Bente en stigende arbejdsmængde hobe sig op om ørerne, men hun havde ikke tid til at mærke efter. Ej heller kunne hun sige fra, fordi hun ville jo gøre alle glade. Indtil det var for sent. Bente kollapsede på arbejdet. Diagnosen var klar. Hun var ramt af stress.

Den første måneds tid modtog den sygemeldte Bente blomster og varme hilsner fra kollegaer, som ønskede hende hurtig og god bedring, for hun var savnet. Men med tiden glemte kontorets ansatte Bente, for hun kom ikke tilbage til kontoret. Aldrig nogensinde.

Bente kunne dog ikke blive ved med at være på sygedagpenge. Sådan er det jo. Så hun startede i jobtræning i den blomsterbutik, hvor jeg arbejdede. Det var opgaver som at pakke en plante ind til en kunde, når der var tid og ro, som Bente blev sat til. Mere kunne hun ikke klare.

Og en søndag, mens vi stod sammen og jeg tog mig af at binde en buket, syntes en kunde, at Bente var for langsom til at pakke en gave ind, så denne kunde skyndte på den nervøse Bente. Den oplevelse sendte Bente i fosterstilling igen. Jeg så hende aldrig igen.

Stress er altødelæggende for det enkelte menneske, den rammer, men også vores samfund.

Det skal man ikke tro mine ord for, men forholde sig til Stressforeningens tal på området.

430.000 danskere oplever alvorlig stress, hver dag. 250.000-300.000 danskere lider af alvorlig stress. 30.000 bliver årligt indlagt på hospitalet pga. stress. 1400 mennesker dør, hvert år af psykisk arbejdsbelastning bl.a. forårsaget af stress.

Jeg kan blive ved med at opremse triste tal, men jeg tror, at tiøren er faldet for læserne.

Tilbage til Khaders sygemelding med stress.

Jeg medgiver, at nogen vil synes, at jeg kynisk og hævngerrig for at spekulere i, hvorvidt Khaders sygemelding med stress er en timeout fra orkanen.

Men som den helt almindelige, dødelige borger jeg er – der knokler for føden som lærer og er med til at betale politikernes løn - finder jeg det kynisk at bruge diagnosen ’stress’ som en undskyldning. Især, fordi folkevalgte kan lægge sig syge med stress uden skyggen af krav om dokumentation, (om end jeg er klar over, at partikammeraten Rasmus Jarlov har lagt dokumentation for Khaders sygemelding ud på Facebook for at lukke munden på kritikere). 

Eller krav om møder på jobcentret med udarbejdelse af handleplaner og krav om at udfylde jobplaner, samtidig med, at politikere beholder løn og goder, der følger med i folkestyrets tjeneste.

Khader skal selvfølgelig stå til regnskab for sin mellemøstlige adfærd over for kritikere, når han er tilbage. Medmindre De Konservative og Khader håber, at sagen går i glemmebogen. 

Men Khaders sygemelding, oveni Østergaards sygemelding, da #metoo-bølgen druknede hans politiske karriere, og Ida Aukens raskmelding samtidig med, at hun blev socialdemokrat, må kalde på selvransagelse på Christiansborg.

Det øger politikerleden, når der er så stor forskelle på reglerne for borgere og politikere. Og selvklart kan knap seks millioner danskere ikke få samme fordele som de folkevalgte nyder gavn af, så det helt oplagte ville jo være, at politikere bare underlægges de samme krav som os andre.

Stress er en folkesygdom. Den kan ramme enhver. Den sniger sig ind på livet af den stærkeste. Men der skal ikke være forskel på, hvad det kræver at sygemelde sig med stress, afhængigt af om ens navn fremgår af en stemmeseddel eller ej.

 

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
154 kommentarer
Vis kommentarer