Fri mig for influencers

'Man er vel først og fremmest en influencer, hvis man har været med til at influere en del af samfundet til det bedre. Og det gør man ikke ved at leve af reklameindtægter. Sorry,' skriver Geeti Amiri om 'influencer-bølgen', hvor ikke mindst mode- og madbloggere lader sig lønne for at anbefale diverse produkter på bl.a. Instagram.
'Man er vel først og fremmest en influencer, hvis man har været med til at influere en del af samfundet til det bedre. Og det gør man ikke ved at leve af reklameindtægter. Sorry,' skriver Geeti Amiri om 'influencer-bølgen', hvor ikke mindst mode- og madbloggere lader sig lønne for at anbefale diverse produkter på bl.a. Instagram.

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

En blogger reklamerer for kviklån. En anden blogger reklamerer for fillers i læberne. Imens den tredje blogger reklamerer for betting. Og en fjerde reklamerer ved at bruge egne børn som levende dukker.

Jeg vil stadig mene, at jeg er ung. Men det føles efterhånden som et liv siden, at det at være barista, butiksassistent eller blomsterbinder var acceptable og noble deltids- eller fuldtidsbeskæftigelser at bryste sig af.

I dag flyder de sociale medier over med bloggere. Og ja, jeg beklager, jeg er så gammeldags, for nu hedder det jo ikke længere en blogger, men en 'influencer'.

Gudhjælpemig! Der render simpelthen (halv)voksne mennesker rundt og kalder sig selv for influencers. Og nu viser en global undersøgelse fra det internationale analysebureau Hype Auditor, at 57 procent af influencere snyder med antallet af følgere på det sociale medie Instagram. Det skriver Politiken.

Gider I lige at tage jer sammen!?

Man er vel først og fremmest en influencer, hvis man har været med til at influere en del af samfundet til det bedre. Og det gør man ikke ved at leve af reklameindtægter. Sorry. Men der er åbenbart ikke nogen nedre grænse for, hvornår nogen, ifølge egen opfattelse, kan betegnes som influencer. Eller for hvor lavt de kan synke i håb om at få smidt noget gratis i nakken, og endda tjene penge på det, ved at stikke folk blår i øjnene.

Jeg mener, kviklån og fillers i ansigtet? Skulle det være noget godt?

Henover sommeren kritiserede den kendte kok Umut Sakarya tidens mange influencers for at være nogle nasserøve. Folk, der uden skam i livet, skriver og spørger, om ikke de og slænget kan få en gratis middag mod masser af såkaldt 'insta-love'. Umut Sakarya tør, hvor andre tier, men alt for mange restauratører har åbenbart glemt, at nogle af os rent faktisk gerne vil betale for vores egen mad.

Forudsat vi kan spise det i fred for fnisende kvinder, der tror, at de bedriver dagens gode gerning ved at tage 250 billeder af sig selv, før de rammer den rigtige vinkel.

Man kan efterhånden ikke slippe for de mange blinkende mobilkameraer, også selv om man skulle være på Det Kongelige Teater. Og nej, det er ikke elitært at mene, at der ikke skal være blinkende kameraer, imens Amadeus-stykket er i gang. Det er blot udtryk for almindelig pli.

Jeg tilhører efterhånden den uddøende art på Instagram, der kun bruger platformen til at dyrke mit dulleunivers med glimmer og tømmermænd. Hvor jeg - hvis jeg viser en kjole frem, eller indikerer jeg er et specifikt sted - først og fremmest selv har betalt for alt mit dullegrej og alle mine dullemiddage.

Instagram er stedet, hvor jeg kan tillade at dyrke 'Sex and the Ciy' som min bibel. En serie, som jo nu om dage kritiseres for at være hamrende urealistisk. For hvilken kvinde i storbyen kan have råd til at spise alle dagens måltider på tidens mest hippe steder og kun beskæftige sig med hjertekvaler?

Ironien er til at græde over, for selvsamme, der kritiserer SATC, dyrker influencers som fundamentalister.

SATC er en serie med fire fiktive karakterer. De var ikke levende papfigurer, der brugte egne børn og kærester i promovering af alskens produkter. 'Carrie', 'Samantha', 'Charlotte' og 'Miranda' skrev ikke daglige 'jeg elsker alle mine følgere' opslag, efterfulgt af endnu et produkt, der skulle udrette mirakler. Og alle os, der stadig elsker serien, lærte den vigtigste feministiske lektie af serien: Kan du ikke forsørge dig selv, er du på røven!

Hvor mange af nutidens, især kvindelige, influencers har dybest set råd til at betale for det liv, hvis de skulle betale for det hele selv? Jeg gætter på ingen. Eller også er de en flok gedigne nasserøve, som Sakarya benævnte dem.

Det er et betændt område, når man giver sig i færd med at kritisere influencers.

Der står en hærskare af mennesker, der åbenbart slår hjernen fra ved at scrolle ned dagen lang og klikke to gange med tommelfingeren, som vil tage mange verbale kugler for deres influencers skyld. Man kunne håbe på, at selvsamme folk ville vågne op og erkende, at de agerer nyttige idioter.

Det er på tide at råbe det her område op.

Unge lider som aldrig før af ondt i sindet. Kvinder (og mænd) vil alle være perfekte. Alle børn skal have de rigtige støvler fra Angulus. Og alle skal have den samme vase, sofa, de samme blomster, den samme kjole, samme taske, de dyre sko  - og fortsæt endelige listen selv - som en eller anden influencer har kastet sin noget så dubiøse opmærksomhed på.

Og før man begynder at kalde mig for hykler, fordi jeg selv har en blog her på EB, skal jeg hilse at sige, at jeg langt fra tjener de annoncekroner, som mine indlæg genererer for mediet.  Jeg har aldrig været til salg for den højstbydende, og jeg vil til enhver tid tituleres som den lærer(studerende), jeg er.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
15 kommentarer
Vis kommentarer