Hun spænder ben for sig selv med sit tørklæde

'Var det egentlig målet med at bære et tørklæde, at det skulle vanskeliggøre forholdene for en,' spørger Geeti Amiri. Foto: Mathias Christensen
'Var det egentlig målet med at bære et tørklæde, at det skulle vanskeliggøre forholdene for en,' spørger Geeti Amiri. Foto: Mathias Christensen

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

Fire dage. Det var, hvad en ung dansk kvinde med muslimsk minoritetsbaggrund nåede af værneret i Efterretningsregimentet, i det danske forsvar på Varde Karserne.

For da hun blev bedt om at tage tørklædet af, pakkede hun sammen og tog hjem. Det var tørklædet, der vandt - selv om kritikere af Forsvarets uniformeringsregler mener det modsatte. De mener, at det er samfundet, der har tabt, fordi Forsvaret ikke kan rumme en tørklædebærende kvinde.

Og sådan kan man jo disktutere og fortsætte integrationsdebatten - eller tørklædedebatten, om man vil. Men man hører ikke noget om pragmatismen, eller mangel på samme.

Særligt manglen på at være pragmatisk for den unge kvindes vedkommende. For var det egentlig målet med at bære et tørklæde, at det skulle vanskeliggøre forholdene for en? Jeg er ret sikker på, at Allah, som den 19-årige tørklædebærende kvinde tilbeder, tilgiver hende for, at forholde sig pragmatisk til livet på denne dødelige jord.

Egentlig bør det ikke være nødvendigt at bede den unge kvinde om at vælge mellem tørklæde eller at forlade kasernen.

Kun mangel på forståelse for dette bør ekskludere en fra Forsvaret, hvis jeg skal være grov. For når man som et individ melder sig ind et fællesskab, skriver man også under på de normer, regler og krav, der gør sig gældende for fællesskabet. Ellers opløses fællesskabet. Det knægter ikke de demokratiske frihedsrettigheder at bede en kvinde om at tage sit tørklæde af i en officiel sammenhæng.

For når hun er færdig med værneretten, kan hun slå sig løs med alskens former for tørklæde.

Det er nemlig essensen af at være en demokratisk borger. Det er logik for burhøns. Men måske er det kernen i problemet. At i alt for mange år har højrefløjen diskuteret tørklædet og dets symbolik, hvilket har styrket tørklædet som en protestform. Tørklædet har frataget individet det personlige ansvar. I dette tilfælde er retten til at gå med tørklæde vigtigere, koste hvad det vil.

Det er umodent og med lidt forståelse for, hvad det vil sige at være en ansvarlig borger i et sundt demokrati.

For gid den unge kvinde havde forstået, at i Danmark må man godt dyrke sin Gud og tro, som man vil, men når man træder ud over hjemmets dørtrin, behandles man som alle andre. Og er et tørklæde imod reglerne i Forsvaret, må man forstå det, i stedet for at ekskludere sig selv fra frivilligt tilvalgte fællesskaber.

I stedet for at skride, når man ikke kan lide lugten i bageriet.

Det kunne været en fantastisk og glædelig nyhed. En 19-årig dansk kvinde med muslimsk minoritetsbaggrund trodser normerne for, hvad en kvinde må og ikke må, ved at troppe op på Forsvarets Dag. Hun går endda med tørklæde, men ikke på bekostning af sin pligt overfor fædrelandet.

Det ville have gjort højrefløjen dårlig. Men i stedet for at acceptere reglerne, som de er for alle i Forsvaret, blev der afkrævet særbehandling, pga religiøs overbevisning.

Det er at spænde ben for sig selv.

Man kan ikke klage over ikke blive accepteret af samfundet, hvis man selv kræver særbehandling. Det håber jeg, at den unge kvinde fremadrettet forstår, for ellers kommer hun til at pakke sine ting sammen igen.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
84 kommentarer
Vis kommentarer