Hvorfor hylder samfundet ikke lærere, som de hylder læger? 

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

Da jeg gik i folkeskolen, var min store drøm at blive læge, når jeg blev stor. I dag har jeg for længst lagt drømmen om at blive læge på hylden. Heldigvis. 

Jeg læser derimod til dansk- og samfundsfagslærer og er lærer for udskolingseleverne i den danske folkeskole. Når jeg spørger mine elever, hvad de drømmer om at blive, når de bliver store, svarer ingen af dem, at de drømmer om at blive lærer.  

Måske hænger det sammen med den årlige troværdighedsanalyse af forskellige faggrupper. Politikere ligger i bund og sundhedsfagfolk ligger i top, mens lærere altid er et sted midt imellem. Til trods for, at alle borgere med børn i aldersgruppen 6-15 år, hver morgen afleverer guldklumperne i folkeskolen. Og dermed overlader ansvaret for deres børns læring og dannelse i hænderne på andre individer.  

Altså i hænderne på folkeskolelærere. 

Nu har jeg ikke børn, og nok er jeg partisk her, men hvis jeg havde børn i den danske folkeskole, ville jeg nok rangere folkeskolelærere højere, end en middelmådig placering. Ikke bare for egen sindsro, men også for mine børns skyld. Og vil jeg ikke kunne det, ville jeg overveje, hvorvidt jeg gør mine børn en (bjørne)tjeneste ved at aflevere dem i folkeskolens varetægt.

Muligvis er den manglende tillid og troværdighed (også) en forklaring på, hvorfor et antal af danskere fravælger den danske folkeskole til fordel for fri- og privatskoler. Men altså, læreruddannelsen er den samme for alle lærere, så måske skulle forældre, der fravælger folkeskolen, rette frustrationen højere op i fødekæden, end på de synlige lærere. 

Men som en del af den danske folkeskole, som alle har en mening om, uden én eneste dag selv skulle stå i et klasseværelse, vil jeg bare pointere: ja, en læge redder liv. Og jeg er lykkelig for, at vi har dygtige læger i Danmark. Men før et individ når frem til at afgive lægeløftet, begynder denne som elev i folkeskolen. 

Jeg vil ikke indlede en konkurrence om, hvilken faggruppe, der er mest troværdig og tillidsvækkende, men jeg appellerer blot til, at folkeskolelærere bør værdsættes på niveau med læger. For hvis samfundet synes, at folkeskolelærere ikke er mere troværdige end en middelmådig placering, må folk spørge sig selv: Er denne rangering en del af folkeskolens krise?

De ansvarlige, der har skabt myten om forkælede og egoistiske folkeskolelærere, vil nemt kunne afspore debatten ved at anklage mig for, at jeg allerede er blevet inficeret af den 'krævende' lærermentalitet.  

For en god ordens skyld, så taler jeg først og fremmest for egen regning. Dernæst må jeg blot konstatere, at det eneste forkælede ved livet som lærer er frugtordningen på lærerværelset.  

Da jeg i 2018 takkede af som offentlig meningsdanner og dedikerede mig selv til folkeskolen, var jeg klar over, at det var et dødeligt liv, jeg hilste velkommen, men virkeligheden har efterladt mig ligbleg.

Mit 2018 har føltes som en lang krampetrækning. Hver evig eneste dag er jeg vendt hjem indigneret og vred på vegne af børn af Danmark, som den danske folkeskole ikke formår at gribe. Såvel som, at jeg hver dag har været vred på vegne af lærerstanden. Få forstår, at lærerne er en faggruppe, der hver evige eneste dag vågner op til endnu en dag, velvidende, at de vil komme hjem med erkendelsen af, at OGSÅ i dag sakkede de bagud.  

Jeg tror endnu på min drøm om at gøre en forskel i den danske folkeskole. På at være den forandring for elever, som mine egne folkeskolelærere var for mig. 

Men - og det her er et stort men - hvis Danmark i fremtiden skal have lærere, der brænder for faget, og ikke brænder ud på lærerværelset, hvis lærere skal gå på arbejde med oprejst pande, i stedet for at gå på listesko, ja, hvis folkeskolen skal kunne give alle børn en solid (ud)dannelse, og udligne forskelle mellem børn af A- og B-holdet, så skal der en forandring til. 

Først og fremmest ved at samfundet anerkender lærerstanden for den indsats, den dagligt yder. 

Klart, jeg gerne vil være lærer, svarer jeg folk, som forundret spørger mig, hvorfor jeg har valgt lærergerningen. Men egentlig vil jeg hellere modspørge: Anerkender du lærerne, som de fortjener?

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
65 kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen