Hykleri på højeste niveau

'Det er helt fair at være drevet af penge. Man skal bare have rygrad til at kunne stå ved det,' skriver Geeti Amiri om Nadia Nadims ambassadørskab for Qatar. Foto: Lars Poulsen
'Det er helt fair at være drevet af penge. Man skal bare have rygrad til at kunne stå ved det,' skriver Geeti Amiri om Nadia Nadims ambassadørskab for Qatar. Foto: Lars Poulsen
Følg Opinionen

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

I længere tid har vi været flere, som har forsøgt at forstå den dansk-afghanske fodboldspiller Nadia Nadims rationale om at være ambassadør for VM i Qatar. For selv om hun kalder det en no brainer, så forstår man ikke, at hun overhovedet vil associeres med Qatar, som er en menneskerettighedskrænkende nation, der ikke giver noget for fattige immigranters liv.

Men især fordi Qatar har fungeret som værtsland for Taliban i over et årti, indtil rædselsregimet igen overtog magten i Afghanistan i august 2021. Og stadigvæk er Taliban-bevægelsens foretrukne feriedestination, når de såkaldte hellige krigere har brug for en ferie fra lidelserne, de påfører uskyldige afghanere.

Så mens Vesten kæmpede i mit og Nadia Nadims fødeland for pigeskoler og kvinders ret til at arbejde, væltede Taliban-bevægelsens højeste medlemmer sig i flydende mælk og honning i Qatar.

Altså selvsamme Taliban, Nadia Nadims familie flygtede fra. Som kostede hendes far livet. Som er skyld i millioner af afghaneres ulykke. Som igen har sendt afghanere på flugt. Som i en årrække ved magten i 1990’erne stenede kvinder til døde på Kabuls fodboldstadion. Som siden august 2021 har forvist piger og kvinder til hjemmets fire vægge og bag burka. Som er og altid vil forblive en terrorbevægelse, der har berøvet den afghanske ungdom håbet, friheden og fremtiden.

Selvsamme Taliban, som ikke tillægger Nadia Nadims liv værdi, fordi hun er kvinde, før hun er fodboldspiller.

Alligevel mener Nadia Nadim, at det er en no brainer. Hun vil vise fundamentalisterne i Qatar, som er bedste venner med Taliban, at kvinder skam også kan drible en bold. Gad vide, om Nadia Nadim er blevet medlem af foreningen kaffedialog?

Hvis man vil forstå Afghanistans elendighed, skal man bare se på, hvor lidt solidaritet afghanerne udviser med hinanden, og her er Nadia Nadim et skoleeksempel. Først kapitaliserer hun på flygtningetraumet for dernæst trykke hånd med selvsamme, der er skyld i flere årtiers proxykrig.

Nadia Nadim forklarede mandag, at diktaturstaten har udvist hjerterum til tusindvis af afghanske flygtninge og angiveligt huser 75.000 fordrevne afghanere i en flygtningelejr. Jeg gad godt vide, om Nadia Nadim mon fik spurgt nogle afghanske flygtninge, da hun besøgte flygtningelejren, hvorfor de i første omgang var flygtet fra deres eget land til et sted, der har så lidt respekt for menneskeliv. Mon svaret kunne have noget at gøre med Taliban?

Det er helt fair at være drevet af penge. Man skal bare have rygrad til at kunne stå ved det. Og hvis gamle Schmeichel kan være til salg for Putin, kan Nadia Nadim vel også være til salg for Qatar. Men det kræver måske for stort mod af Nadia Nadim at erkende, at hun takkede ja til ambassadørskabet for pengenes skyld. For det er jo, hvad det drejer sig om.

Tilsyneladende er det en udfordring for den dansk-afghanske fodboldspiller, som i 2017 fik prisen som Årets Dansker af Berlingske. For at have modet til at være ærlig. Men Nadia Nadim er uærlig, og derfor vil det klæde hende at bekende kulør i stedet for at være kæk.

Jeg er modsat godtroende danskere, som dåner over, at en brun kvinde sparker til en bold, ikke overrasket over, at Nadia Nadim vælger pengene frem for solidaritet med Afghanistans lidelse. Fordi det har højtstående afghanere altid gjort.

Og godt nok er jeg også brun, men jeg kan ikke spille fodbold - jeg forstår derimod politik, og Nadia Nadim skal gøre sig selv den tjeneste at holde sig fra politik.

Det løb synes imidlertid kørt for den feterede fodboldspiller, som endnu en gang har forvildet sig ud i en masse søforklaringer omkring sit ambassadørskab. Så enten forstår Nadia Nadim ikke politik, eller måske gør hun og agerer nyttig idiot mod bedrevidende.

Det hedder hykleri på alle sprog.

Verdens mindste violin spiller for fodboldspilleren, som engang blev idealiseret, men sidenhen er røget ned af piedestalen. Og måske er det meget godt, fordi miseren om Nadia Nadim skal lære os, at ingen i sporten bør ophøjes til andet end det, de fortjener - uanset køn, etnicitet eller forhistorie.

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
99 kommentarer
Vis kommentarer