'Ja, så er jeg den største racist'

'For før fik orienteret os, kørte en vanvidsbilist ind i min storesøsters bil. 
Lad mig lige gentage, hvem der sad i bilen,' skriver Geeti Amiri. Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto
'For før fik orienteret os, kørte en vanvidsbilist ind i min storesøsters bil. Lad mig lige gentage, hvem der sad i bilen,' skriver Geeti Amiri. Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

Jeg skylder en indrømmelse. Særligt til mine læsere her på Opinionen.

Sagen er den, at jeg har holdt igen med at skrive et indlæg om vanvidsbilister, fordi jeg ikke ville puste til fremmedhadet.

Jeg var bange for, at jeg ville give gods til dem, der på højrefløjen siger, ud med dem! For jeg ønsker jo ikke at underminere retsstaten. Jeg elsker min danske grundlov. Men jeg vil bare gerne have retfærdighed. Og retfærdigt er det ikke, som det er nu.

Tilbage i starten af året, i januar, satte jeg mig i bilen med min storesøster og hendes to små piger. Min storesøster var på daværende tidspunkt højgravid. Hun havde termin til februar.

Vi skulle hjem til mig på Nørrebro. Mine niecer skulle overnatte hos mig, og min søster syntes, det var for sent at tage det offentlige med to små børn. Hvilket det var, fordi klokken var lidt i ti om aftenen, da vi kørte afsted mod Nørrebro.

I krydset mellem Amagerfælledvej og Sundholmsvej holdt vi for rødt, og trillede roligt videre, da det blev grønt for os. Vi sad og grinede af middagsselskabet hos vores mor, da vi lagde mærke til sirenerne. Her befandt vi os allerede midtvejs i krydset. Vi prøvede at orientere os om, hvor sirenerne kom fra, så vi ikke ville være i vejen for en udrykning.

Det var omsonst. Før fik orienteret os, kørte en vanvidsbilist ind i min storesøsters bil.

Lad mig lige gentage, hvem der sad i bilen. Min storesøster sad på førersædet. Jeg sad på passagersædet. Mine to niecer, som på daværende tidspunkt var hhv. fire og seks år gamle, sad i deres autostole på bagsædet.

Og ja, min dengang endnu ufødte nevø, som min storesøster ventede var der også. Vi kunne alle fem have været døde, fordi to danske mænd af anden etnisk herkomst legede 'Scarface' i København en fredag aften, uden omtanke for andres liv.

Hvis det er racistisk at kræve en smule retfærdighed, ja, så er jeg den største racist. Synes jeg, at det lyder som en hård straf, at de to mænd, som var på flugt fra politiet, hvoraf den ene var føreren af bilen, får frataget bilen? Jeg tror ikke det er nødvendigt, jeg svarer.

Synes jeg, at det er til grin, at anklagemyndigheden flere måneder senere skrev til min storesøster, at føreren af bilen ikke kunne identificeres, hvorfor der ikke kunne rejses tiltale mod ejeren af bilen? Heller ikke her er svaret nødvendigt at udpensle.

Jeg fandt efterfølgende ejeren af bilen, som kørte ind i min storesøsters bil, via de sociale medier. Hans navn fremgår jo af anklagemyndighedens brev i e-boks. Han og hans ven var så tæt på at slå min storesøster, mine niecer, min ufødte nevø og mig ihjel.

Jeg forestillede mig ikke at gøre ham ondt, men jeg ville blot se ham i øjnene og spørge ham om, hvordan han havde det med sin handling. Det kan jeg ikke gøre, fordi det er ulovligt. Dermed har ejeren af bilen, som sad i bilen med sin ven, og flygtede fra politiet, ikke lært noget. Fordi han slap for enhver form for sanktion. Selv bilen har han i dag.

Mine niecer har svedige hænder, når vi kører i bil i København. De glemmer aldrig, hvad de oplevede den nat. De nævner det, hver gang de besøger mormor på Amager.

Jeg har pådraget mig en skulderskade, fordi jeg sad i den side af bilen, som blev påkørt. Alligevel er jeg sluppet billigt, sammenlignet med mine niecer og storesøsters traume.

Min storesøster døjer med mareridt, fordi hun kunne have mistet alle sine børn. De fødte, såvel som den ufødte.

Er det ikke på tide, at sige, nok er nok? En vanvidsbilist må ikke berøve flere liv.

Og måske er tiden inde til, at de af os, der står med et ben solidt placeret i hver vores verden - majoritetssamfundet på den ene side og majoritetssamfundet på den anden - vi forstår, at vi også har fået nok. Ikke kun gammeldanskere.

For der er jo et problem med unge, danske mænd af anden etnisk herkomst. Særligt dem, der i disse år ikke evner at komme med på toget, men bliver tilbage på perronen.

Måske er tiden inde til handlinger, der kan mærkes, og før nogen tror, at vi får kummerlige vilkår, så lad mig lige understrege, at vi lever alligevel i Danmark, hvor der er så rige muligheder for at skabe sig et godt liv. Hvis man vel at mærke vælger at tage imod hjælp.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
33 kommentarer
Vis kommentarer