'Jeg krummer tæer på mit køns vegne'

#Metoo aktivitster og statsministeren burde have råbt vagt i gevær for 12 år siden, hvis Jeppe Kofod ikke skal være udenrigminister på grund af sin sex-sag, men det forsømte de, og de forsømmer det fortsat i andre sager, mener Geeti Amiri. Foto: Polfoto
#Metoo aktivitster og statsministeren burde have råbt vagt i gevær for 12 år siden, hvis Jeppe Kofod ikke skal være udenrigminister på grund af sin sex-sag, men det forsømte de, og de forsømmer det fortsat i andre sager, mener Geeti Amiri. Foto: Polfoto

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

Hvis man undrer sig over, hvorfor statsministeren i dag ikke fordømmer Kofod, og smider ham på porten, skal man finde kimen til hendes accept af Kofod som landets udenrigsminister hos de kvinder, der dengang skulle have råbt vagt i gevær.

Udover hende selv, selvfølgelig. Men det gjorde de ikke. Tværtimod.

For tolv år siden blev Sofie Linde truet med at få ødelagt sin karriere, hvis ikke hun gav en stor tv-kanon et blowjob. Heldigvis gjorde hun det ikke. For tolv år siden ’dyrkede’ Jeppe Kofod sex med en 15-årig DSU’er, som ikke fik den store politiske karriere.

Hvem skulle have vidst, at Linde ville sætte gang i et politisk jordskælv, som ville få jorden under Jeppe Kofods fødder til at vakle? Altså i en ideel verden. For i den virkelige verden kommer Kofod ikke til at blive rørt af sin grumsede fortid.

For Kofoed blev dengang ikke sat på plads af kvinder, som havde magt, indflydelse og ressourcer. I modsætning til den dengang 15-årige pige, hvis forældre fik et par hjemmebesøg af ’sossere’, og så blev sagen lukket.

Jeg krummer tæer på vegne af mit køn, når jeg læser, hvad feministiske frontfigurer dengang mente om den 15-årige pige, i stedet for Kofod. Feminister i stride strømme, der havde alverdens forklaringer på, hvorfor det bare var fjong, at en 34-årig mand dyrkede sex med en 15-årig pige.

Hvis man gik rundt og troede, at der var gået inflation i betegnelsen feminist, stod det øjensynligt langt værre til for 12 år siden, som det fremgår af Ekstra Bladet onsdag.

Personligt håber jeg, at Kofod altid vil have en dårlig smag i munden over sin egen manglende dømmekraft. Men jeg håber også, at de kvinder, som dengang ikke sagde fra på vegne af den 15-årige pige, i dag har dårlig smag i munden.

Seksuelt krænkende mænd i ressourcestærke kredse findes ikke kun, fordi krænkerne misbruger deres magt, men også fordi ressourcestærke kvinder ikke stiller sig på den svages side. Og dermed er en uforudset virkning af Linde-effekten, at den også rammer ressourcestærke kvinder som en boomerang-effekt - særligt i mediebranchen, hvor #metoo jo som bekendt ruller afsted som en lavine.

For ligesom for 12 år siden sidder man tilbage med en undren over følgende: Ja, de seksuelle og sexistiske krænkelser, som hundredvis af kvinder i mediebranchen har skrevet under på, er begået mænd. Men de mænd er omringet af kvinder, som er ressourcestærke og bør have råbt vagt i gevær. Fordi #metoo først og fremmest handler om magt, privilegier og ressourcer. Før det handler om køn.

Men hvorfor gjorde kvinderne det ikke? Når nu så mange af underskriverne beretter om oplevelser, mens de har været praktikanter og freelancere?

Var der virkelig ikke nogen veletablerede kvinder på arbejdspladsen, der kunne se det forkerte i de krænkende mænds adfærd?

For 12 år siden var jeg hverken en ung Linde eller en politisk bevidst 19-årig.

Jeg var derimod rodløs og ressourcesvag og arbejdede som en ung ufaglært tjener. Når jeg oplevede sexistisk adfærd, kunne jeg hverken sige fra, ej heller kunne kvinderne omkring mig. Fordi vi så ville blive erstattet af den næste, der var lige så ringe stillet som os. Sådan er magtens spiral.

Vi blev heller ikke spurgt, hvad vi mente om Kofod-sagen af medierne, fordi den slags røster åbenbart ikke er gyldige i debatspalterne om ligestilling.

I dag er jeg heldigvis ikke der i livet, hvor jeg stod som 19-årig. Men min bevægelse op ad den sociale rangstige forpligter også. Først og fremmest til at sige fra på vegne af kvinder, som ikke har en stemme i den offentlige samtale.

Ikke på en Pia Kjærsgaard-agtig måde, men ved at sige fra, når jeg oplever mænd behandle kvinder dårligt. Uagtet om det koster venskaber og relationer. Eller arbejdsmuligheder for mig. Herregud, den sidste mand jeg datede, forlod jeg, fordi jeg fandt ud af, hvordan han havde behandlet kvinden før mig.

Kald mig for en hellig frans, men jeg sover i det mindste en god nats søvn.

Men tænk, at jeg kan prise mig lykkelig for, at jeg som 19-årig var lykkeligt uvidende om patriarkalske strukturer, for ellers var jeg da blevet slemt skuffet over ligestillings forkæmperes forsvar for Kofod.

Akkurat som de politisk korrekte feminister bliver skuffet over Pia Kjærsgaard, når Kjærsgaard kritiserer Linde for at tage offerrollen på sig. Men gør Kjærsgaard da ikke bare det, som kvinder for 12 år siden gjorde? Undskylder mænds adfærd?

Feminisme-titlen er ikke en pyntegenstand, der kan hives op af den høje hat, når det passer en d. 8. marts, men skal praktiseres året ud. Jeg var nok ikke politisk bevidst for 12 år siden, men jeg forstod magtmisbrug. Jeg bevidnede det jo hver weekend i nattelivet på de fine natklubber, hvor magtfulde mænd og mediefolk festede.

Skal jeg virkelig tro på, at privilegerede kvinder i medie og politiske kredse for 12 år siden ikke fandt det dybt depraveret, at en 34-årig politisk figur udnyttede sin status til at forføre en 15-årig pige?

Det er en ommer, som man siger.

Beklager, jeg er sådan en lyseslukker, men hvis #metoo er et opgør med magtmisbrug, og ikke en kamp mellem kønnene, som de højlydte feminister hævder, skulle kvinder med indflydelse dengang havde sat Kofoed på plads.

I stedet var der længere kø ved håndvasken end til dametoilettet.

Aktivisme skal føres ud i det virkelige liv. Ikke kun ved en underskrift. Sådan sker en ægte kulturændring. Ellers klinger det lige så hult, som når en manipulerende mand kalder sig for en feminist. Hvor mange kvinder i mediebranchen tør for alvor sætte mænd på plads, når de ser dem krænke en anden kvinde?

De sidste par uger har jeg oplevet mange kvinder i den offentlige samtale være højlydt vrede, mens de samtidig går rundt blandt krænkere, hvis brøde de udmærket kender til, men ikke ytrer et ord om.

#Metoo krænkende mænd er ikke en uddøende race. Men de mødes stadig med tavshed. Jeg fristes til at sige, at det er, fordi kvinde er kvinde værst.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
52 kommentarer
Vis kommentarer