Kære Mette, det er ikke statens børn

'Man siger, at det kræver en landsby at opdrage et barn. Jeg havde derfor håbet, at du og dine ministre ville anerkende og erkende, at mønsterbrydere kun bliver til, når man kender til sin families mønster, og kan reflektere over det,' skriver Geeti Amiri om regeringens nye udspil om at tvangsfjerne børn. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
'Man siger, at det kræver en landsby at opdrage et barn. Jeg havde derfor håbet, at du og dine ministre ville anerkende og erkende, at mønsterbrydere kun bliver til, når man kender til sin families mønster, og kan reflektere over det,' skriver Geeti Amiri om regeringens nye udspil om at tvangsfjerne børn. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

Kære Mette Frederiksen, du og jeg kæmper for at gøre en forskel for sårbare og udsatte børn.

Men Mette, jeg er bekymret på vegne af udsatte børnefamilier, i kølvandet på regeringens udspil, Børnene Først. For udspillet anser sårbare børn som statens.

Det er som om, at du og din regering ikke anerkender, at intet menneske hjælpes, når det gøres til en ø uden ophav.

Det er nemlig, hvad I lægger op til med flere og tidligere tvangsanbringelser.

Jeg er normalt ikke den, der tier eller tøver, men alligevel har jeg været tavs.

Fordi jeg har været i syv sind, siden din regerings ministre fremlagde dit længe ventede udspil.

Jeg forstår godt intentionerne bag det, som eksperter kalder for ambitiøst.

Det er muligvis ambitiøst, ja, men det er også et paradigmeskifte for arbejdet med udsatte børnefamilier. En kursændring, som vil brændemærke en generation.

Bliver Socialdemokratiets udspil vedtaget med symbolske småjusteringer, frygter jeg, at antenne-børn for alvor lærer at gå under radaren.

Fordi et udsat barn, trods manglende tryghed, kærlighed, omsorg, overskud og pleje stadigvæk elsker sine forældre. Ja, selv den 19-årige Lucas, som blev anbragt som 9-årig, elskede og savnede sine biologiske forældre, da han blev anbragt hos en plejefamilie. Selv om mor er psykisk syg, og var ude i stand til at tage vare på ham og hans søskende. Og til trods for at hans far var fraværende.

Lucas ville ikke forlade sit ophav, men ville blive set og hørt af de voksne.

En kærlig og stabil plejefamilie kan lære et mælkebøttebarn at spise makrelmadder, men et individ har brug for at vide, hvor det kommer fra. Hvad det kommer af. Ellers er det sporløs. Uden forhistorie. Og dermed er denne rodløs. 

Jeg vil gå så langt som at sige, at det er en menneskeret. Den ret fratager du visse børn. Fordi de er uheldige at være født af uperfekte forældre, som har brug for støtte.

Du vil gøre op med træge processer, hvilket jeg har stor sympati for. Men vaklende taburetter, og et sort/hvidt embedsværk, forstår ikke frontlinjens mange nuancer.

Og dertil svære dilemmaer, som kræver tid, ressourcer og overskud. Jeg taler af egen bitter erfaring. Jeg så engang verden i sort/hvid, men så blev jeg skolelærer.

Så hvorfor ikke gå en anden vej, hvor de fattige, forhutlede, forarmede børn ikke skal knægtes retten til at kende deres ophav, og i stedet støtte og styrke de flakkende familier?

Jeg ved, det koster meget mere at investere i uperfekte mennesker, men hvis der findes utallige milliarder til at råde bod på en kommunikationsfejl, som kostede samtlige danske mink livet, må der også findes penge til vores dyrebare børn.

Især når udspillet lægger op til en slingrekurs, som netop vil koste dyrt i fremtiden.

Noget af det første du gjorde, da du blev statsminister, var, at du sagde undskyld til Godhavnsdrengene for den hjertesmerte, de bar på, som staten havde pådraget dem. Jeg troede på din undskyldning. Jeg tror stadig på den. Du vil ikke begå den fejltagelse igen. Men med flere og tidligere tvangsanbringelser kommer du til det.

Det kan jeg forudsige, fordi du erstatter menneskeligt skøn med et rigidt system.

Jeg blev anbragt, da jeg fyldte 17 år. Du og dine ministre ville erklære, at det er netop derfor I ønsker, at omsorgssvigtede børn skal fjernes tidligere. Fordi I ikke ønsker skæbner som min. Men Mette, at blive anbragt var mit sidste håb.

Jeg elskede jo mit ophav. Min familie. Mine skolekammerater. Mit arbejde som eftermiddagspige hos det hedengangne Blomster Jensen, hvor jeg pakkede en begonia plante til 25 kr. i cellofan til Fru Hansen, som fik den til at se prangende ud.

Jeg elskede pizza-slicen i Amager Centret. Mine naboer. Min lyserøde cykel, som jeg købte for min første løn. Jeg ville for intet i verden sige farvel til den del af Danmark, hvorfra min verden går. Men det tvang systemet mig til at gøre. Fordi ingen voksne evnede at løfte røret og ringe til min mor. Tale med hende og spørge, hvorfor jeg kom i skole med ingen madpakke. Eller hjælpe min mor med at sætte en stopper for min storebrors vold.

Ingen forstod, at min mor var ligeså udsat, som jeg var. Hun havde brug for hjælp.

Da systemets anbragte mig på en døgninstitution, gik jeg i stykker af afsavn, fordi jeg savnede mit ophav, hver eneste dag. Et kendskab, som systemet berøvede mig.

Jeg blev til øen Celina, og systemet kunne ikke passe på mig, fordi kontortider ikke tager højde for følelsesmæssige karruselture midt om natten. Jeg fatter ikke, hvordan jeg klarede den. Måske klarede jeg den netop, fordi jeg så sent blev anbragt. Ellers er jeg sikker på, at jeg var endt som de børn, som statistikken skildrer.

Det var først, da jeg blev lærer, at jeg forstod, hvad der reddede mig fra en total deroute. Min folkeskolelærere, som lærte mig at læse og regne og udtrykke mig.

Man siger, at det kræver en landsby at opdrage et barn. Jeg havde derfor håbet, at du og dine ministre ville anerkende og erkende, at mønsterbrydere kun bliver til, når man kender til sin families mønster, og kan reflektere over det.

Se, det er i min verden et ambitiøst mål, som for alvor efterlader et eftermæle. Det havde jeg forventet af en statsminister, som ville være børnenes statsminister.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
13 kommentarer
Vis kommentarer