'Kønsopdelte svømmehold er sgu' ikke integration'

Kronprinsesse Mary i baggrunden fotograferet til Dansk Svømmeunions lanceringsarrangement: ’Alle skal lære at svømme’ i Kildeskovshallen i Gentofte. 'Jeg troede, at vi kollektivt blev enige om, at det var noget pis, da emnet var til diskussion tilbage i 2016,' skriver Geeti Amiri om kønsopdelt svømmeundervisning. Foto: Linda Johansen
Kronprinsesse Mary i baggrunden fotograferet til Dansk Svømmeunions lanceringsarrangement: ’Alle skal lære at svømme’ i Kildeskovshallen i Gentofte. 'Jeg troede, at vi kollektivt blev enige om, at det var noget pis, da emnet var til diskussion tilbage i 2016,' skriver Geeti Amiri om kønsopdelt svømmeundervisning. Foto: Linda Johansen

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

Det var til debat i 2016. Og nu igen. Kønsopdelte svømmehold. Ikke for voksne kvinder, som grundet alskens blufærdige årsager ønsker et frirum fra det modsatte køn.  Nej, kønsopdelte svømmehaller for små piger i indskolingsalderen. Hvor selv svømmelærerne er kvinder, og vinduerne dækkes til, når de små muslimske pigebørn pjasker med vand på hinanden.

Fordi forældre med minoritetsbaggrund ellers ikke ville lade deres døtre gå til svømning i fritiden. For åbenbart kan synet af en lille pige uden bryster, iført en badedragt - eller burkini - føre til alverdens skumle tanker hos svømmelærere.

Jeg troede, at vi kollektivt blev enige om, at det var noget pis, da emnet var til diskussion tilbage i 2016.

Men længe leve hykleriske ligestillingsforkæmpere, der altid sætter kvindekampen et skridt frem og to tilbage i minoritetsmiljøerne. Selvfølgelig uden at være klar over det. Og selvklart med alverdens velmente intentioner.

Der er en ligestillingskamp for etnisk danske piger i landet her. Hvor barbiedukker og prinsessekjoler skal være til diskussion. Og så er der ligestillingskampen for danske piger med minoritetsbaggrund.

De må drukne i eget bassin, så længe glorien kan pudses.

Nu er debatten igen kommet op på overfladen, efter en dansk far til en seksårig pige har formastet sig til at betvivle, hvorfor i al verden han ikke må overvære sin datter i bassinet. For var han bare moren, ville det være helt fjong.

Forklaringen lyder fra både Hovedstadens Svømmeklub og den alternative borgmester for kultur og fritid i København, at sådan er det bare. Regler er til at blive overholdt, og reglerne dikterer, at kønsopdelte svømmehold også gælder forældre, betinget af deres køn.

Hvem tror man da, at man hjælper ved at gå på kompromis med ligestillingen?

Det er i al fald ikke de små muslimske pigebørn. Tag ikke fejl af, hvilke forældre, der kræver kønsopdelte svømmehold, før de vil lade døtrene komme i vandet. Der er ikke tale om forældre netop ankommet til Danmark fra den anatolske højslette. Vi taler om forældre, der har født børn her i landet og med stor sandsynlighed selv er født her - eller i al fald er opvokset her.

Alligevel accepteres deres særkrav. For man skal jo være pragmatisk, lyder det fra de frelste. Ellers ender det jo med, at de stakkels små muslimske pigebørn aldrig lærer at svømme, og det er fandme skidt ikke kunne det i Danmark. Men så spørger jeg bare: hvad så næste gang, de her ømskindede forældre stiller særkrav?

Eksempelvis om, at deres døtre ikke må deltage i aktiviteter, der indebærer en mandlig lærer/pædagog, eller generelt tilstedeværelsen af det modsatte køn, trods det er jævnaldrende bumsede knægte? For eksempel en lejrskole. Eller en skolefest?

Vil borgmesteren så arrangere kønsopdelte fester?  Eller Hovedstadens Svømmeklub holde workshop om, hvordan man bedst muligt kan agere konfliktsky og gå på kompromis med ligestilling? Ja, der skal nok være en projektmager eller to i integrationsindustrien, der ser sit snit til at tale varmt om inklusion, selv om der egentlig er tale om eksklusion.

Men helt ærligt, nu spørger jeg træt og rynket, som havde jeg ligget i klorvand alt for længe:

Hvor svært det kan være at forstå, at Aisha skal behandles akkurat som Anne, hvis man vil have integrationen frem i landet?

Jeg kan til tider mistænke de såkaldt pragmatikere for ikke ville integrationen. For ja, det er integration, at børn, uanset etnisk ophav, deltager i foreningslivet på samme vilkår. Det er integration, at pigebørn, uagtet forældres religiøse overbevisning, får skænket samme portion af frihedsrettigheder og starter samme sted i ligestillingskampen.

Kønsopdelte svømmehold er sgu' ikke integration eller nogen løsning på noget, der vil gøre livet nemmere for danske piger med muslimsk minoritetsbaggrund.

Og ved at fratage en far retten til at overvære sin datter i bassinet, er ligestillingen af fædre også sat tilbage.

Bravo, Hovedstadens Svømmeklub og Alternativets borgmester. Man skulle tro, I havde til formål at gøre ligestillingskampen for muslimske piger til sisyfos myten anno 2019.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
86 kommentarer
Vis kommentarer