Loyal to Familia

'Men hvor langt vil statsminister Mette Frederiksen gå for at fastholde imaget af det nye Socialdemokratiet - er hun villig til at ofre sin udenrigsminister for sagen? Eller sin justitsminister? Ministre, som er Loyal to Familia i sådan en grad, at den kriminelle bande af samme navn måber over solidariteten med en statsminister, der frygter at fremstå blødsøden på udlændingeområdet,' skriver Geeti Amiri. Polfoto
'Men hvor langt vil statsminister Mette Frederiksen gå for at fastholde imaget af det nye Socialdemokratiet - er hun villig til at ofre sin udenrigsminister for sagen? Eller sin justitsminister? Ministre, som er Loyal to Familia i sådan en grad, at den kriminelle bande af samme navn måber over solidariteten med en statsminister, der frygter at fremstå blødsøden på udlændingeområdet,' skriver Geeti Amiri. Polfoto

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

I dansk politik bruges metaforen om at kravle for langt op i træet om politikere, der bliver for dumstædige.

Man har oplevet det med den tidligere LA-formand og udenrigsminister, Anders Samuelsen, som med stålsatte øjne krævede lempelser på skatten for de rigeste. Og ej at forglemme den detroniserede formand for De radikale på klimapolitikken, indtil #metoo-bølgen skyllede træet omkuld.

Nu oplever vi det med regeringens hårdnakkede holdning til Syrien-børnene. Man vil angiveligt gerne hjælpe børnene, men ikke deres forældre. Man vil hente en 4-årig hjem, men ikke hendes 5-årige storebror og mor. Ergo, man vil ikke hjælpe nogen.

Til trods for samtlige eksperter råber i kor: hent børnene hjem MED evt. søskende og nulevende forældre. Det er ikke kun logisk i forhold til sikkerhedspolitiske spørgsmål , men også det mest danske at gøre. Fordi Danmark er ikke en bananrepublik, der efterlader egne borgere, men tager ansvar for dem.

Næsten dagligt dukker belastende sager op om regeringens kendskab til, at Syrien-børnene må og skal hentes hjem. Med forældre, så børnene ikke yderligere traumatiseres. Med forældre, så børnene ikke vedbliver med at vokse op og blive til tikkende bomber i IS-fangelejre i kurdisk kontrollerede teltlejre.

Men regeringen vil alligevel ikke give sig en tøddel. For mod værdipolitik i dansk udlændingedebat kæmper guderne forgæves. Det ved vi snart efter flere årtiers udlændingedebat. At der ikke er en eneste taburetklæbende socialdemokrat, der kan sige, at nu er det blevet for meget, er i sig selv tankevækkende.

Partidisciplin skal man lære af Socialdemokratiet.

Men hvor langt vil statsminister Mette Frederiksen gå for at fastholde imaget af det nye Socialdemokratiet - er hun villig til at ofre sin udenrigsminister for sagen? Eller sin justitsminister? Ministre, som er Loyal to Familia i sådan en grad, at den kriminelle bande af samme navn måber over solidariteten med en statsminister, der frygter at fremstå blødsøden på udlændingeområdet, at hun gerne ofrer egne ministre. Altså udover at kaste uskyldige danske børn på et bål af arvesynd.

Forstå mig ret. Jeg er børnenes forsvarer. Ikke islamisters. Jeg er principiel omkring, at alle danske børn fortjener at blive passet på af den danske stat - selv om de er født af islamister og konvertitter. Jeg tror på grundloven over sharia, retsstaten over kalifatet, menneskerettigheder over diktatur, børnekonventionen over symbolpolitik, statsborgerskabets privilegier over forskelsbehandling.

Men hvad tror Socialdemokratiet egentlig på?

Her efterlades man med en afgrundsdyb tvivl, når man dagligt følger med i sagen om danske børn, der er efterladt til at rådne op i, hvad der betegnes som helvedes forgård.

Erfaringen med at klatre op i et træ alt for højt er, at det er svært at komme ned igen uden at fremstå som en klovn. Mette Frederiksen & Co. risikerer ikke kun at fremstå leflende for den laveste fællesnævner. De risikerer også at falde ned ad træet med et brag. En afsat minister forekommer efterhånden billigt sluppet, men vil Mette Frederiksen virkelig risikere at fremstå som en bluffer?

For det er efterhånden tydeligt og klart for enhver, at det blot er et spørgsmål om tid, før Syrien-børnene hentes hjem. Med søskende og forældre, vel at mærke. Selv om støttepartierne spises af med lette kalorier som en såkaldt taskforce, der nok kommer frem til noget engang i maj.

Længe leve papirnussere. Det interessante er i mellemtiden, hvor længe regeringen vil lade denne fadæse stå til. For danske børn betaler prisen for hvert sekund, der går med embedsfolk, der køber regeringen tid.

I sidste ende er det vel regeringen selv, der skal stå til ansvar for at svigte danske børn. Regeringen, som hævder at være børnenes regering. Vælgere er ikke dumme, selv om regeringen ynder at tænke sådan om danskerne. Vælgerne husker godt, når der begås løftebrud. Det er et løftebrud at hævde at være børnenes statsminister, men svigte de mest sårbare børn.

Det er et træ, der før eller siden vælter ned og tager regeringen med i faldet.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
97 kommentarer
Vis kommentarer