Suk, der er langt til ligestilling

Britney Spears udskammes, en kvindelig direktør får private spørgsmål af TV2, og Helle Thorning-Schmidts ydre er blevet kritiseret for at påberåbe sig for meget opmærksomhed, i modsætning til landets nuværende statsminister, Mette Frederiksen. Suk, siger Geeti Amiri. Foto: Martin Lehmann
Britney Spears udskammes, en kvindelig direktør får private spørgsmål af TV2, og Helle Thorning-Schmidts ydre er blevet kritiseret for at påberåbe sig for meget opmærksomhed, i modsætning til landets nuværende statsminister, Mette Frederiksen. Suk, siger Geeti Amiri. Foto: Martin Lehmann

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

Hvilke spørgsmål bliver en kvinde stillet, når hun er i offentlighedens søgelys?

Det spørgsmål er igen blevet interessant at dvæle ved i kølvandet på dokumentaren, ’Framing Britney Spears’, som viser en succesfuld popsangerindes deroute, fordi alle og enhver havde en holdning til Britney Spears. Ikke som kunstner, men som en kvinde. Og hun kunne aldrig ramme den rigtigt.

I dokumentaren vises et klip fra et interview, hvor Britney Spears på nationalt tv bliver spurgt, om hun er jomfru. Havde hun svaret nej, havde bibelbæltet forbandet hende. Hun svarede ja, som det blev forventet af hende. En mand vil aldrig nogensinde blive spurgt om det samme.

Alligevel forstår samfundet stadigvæk ikke, hvordan kvinder behandles anderledes. Fordi benhårde benægtere ikke engang anerkender, at kvinder i modsætning til mænd bliver stillet malplacerede, kiksede og sågar sexistiske spørgsmål. For dernæst blive vurderet mindre kompetente, fordi de er kvinder, i stedet for at blive bedømt på deres kompetencer som ledere og medarbejdere.

Og det hvad enten, der er tale om kunstnere, politikere og ledere.

I vores egen andedam, og fra nyere tid, kan jeg give følgende eksempel.

TV2 News har lanceret et nyt format. Jeg er stor fan af ’Business Class’, så jeg har set de første to afsnit med glæde. Det hedder ’Visioner for Millioner’, hvor værten, Jens Nymark besøger landets store virksomheder, der til trods for en pandemi og krise, er vokset. I går kom turen så til Stark, som har oplevet kæmpe fremgang.

Vi hjemsendte danskere, som ikke kan rejse, bruger pengene på hjemmet, og dermed har håndværkerne travlt. Alt sammen gode nyheder i en mørk tid.

Til min overraskelse, er den administrerende direktør i Stark, Britta Korre Stenholt. Udover også være viceformand i Dansk Industri. Jeg er ikke typen, der går og registrerer ansættelser af kvinder i topposter, men jeg finder det glædeligt, at en kvinde står i spidsen for en virksomhed, som primært servicerer mænd, hvilket byggebranchen domineres af. Og før nogen skulle være fristet til at råbe kvindekvoter, skal jeg hilse og sige, at Stenholts imponerende CV slår fast, at hun er blevet direktør og viceformand, på baggrund af sine meritter. Og ikke sit køn.

Men alligevel indleder værten interviewet med at overrække Stenholt en æske med plastre. Som en reference til Stenholts mand, der beskriver sin hustru som typen, der er god til at rive plastret af. Cringe, i den grad! Men også upassende.

For eftersom interviewet handlede om Starks succes, som Stenholt står for at administrere, ville det have været oplagt at spørge Stenholts samarbejdspartnere om hendes stil på arbejdspladsen. Hvorfor hendes mand?

Man spørger jo heller ikke en mandlig administrerende direktør, hvad hans frue derhjemme mener om hans arbejdsstil. Det ville lyde som noget fra 1950´erne.

Men er åbenbart bare fjong, når det kommer til kvindelige ledere i 2021.

Det er tankevækkende, at en kvinde med et flot CV, som tilmed har haft tid til at få to børn, skal beskrives via sin ægtefælle. Om end jeg er sikker på, at det er en ægtefælle, som beundrer sin hustru.

Jeg sad og så interviewet og krummede tæer. Ikke på vegne af Stenholt, som mest virkede ret paf over de underlige spørgsmål, der lød i retningen af, hvorfor hun ikke har tillid til medarbejdere, hvilket hun blev fejlciteret for. Men på vegne af den unge vært. Som slet ikke var klar over, hvor malplacerede spørgsmål, han stillede en leder af en virksomhed i fremgang. Fordi vi er så vante til at behandle kvinder anderledes.

Måske er det denne (usynlige) forskelsbehandling af kvinder i erhvervslivet, som kan være med til at forklare os, hvorfor vi ikke ser flere kvinder i toppen af danske virksomheder. Ej forglemme, hvordan kriterier for kvinder ser ud, hvis de skal tages alvorligt i en mandsdomineret branche. Ikke mindst i henhold til deres ydre.

Det har landets første og tidligere kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt, den seneste tid talt en del om. Ikke af egen frie vilje, men fordi hendes ydre er blevet kritiseret for at påberåbe sig for meget opmærksomhed, i modsætning til landets nuværende statsminister, Mette Frederiksen.

Jeg har været tilbøjelig til at tro, at det var en smagssag. Nogen kan lide østers, andre kan lide makrelmadder. Begge er lige udmærkede, selv om jeg ikke er til nogen af delene. Det må skyldes mine afghanske rødder, hvor der skal krydderier til.

Men måske tvinges kvinder til at tone al femininitet ned, for at blive taget alvorligt.

Selv om det alligevel ikke nytter noget.

Stenholt var så godt som uniform med værten i sit sorte jakkesæt og sit korte hår sat i en lav hestehale. Dog skulle hun forholde sig til sin mands beskrivelse af hende, i stedet for hvordan hun vil beskrive sig selv som leder. Suk, der er langt igen til ligestilling i Danmark.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
100 kommentarer
Vis kommentarer