Annonce:
Annonce:

Synd Færøerne ikke er muslimsk

Mange - også i Danmark - er i berettiget oprør over, at amerikanske kvinder fratages retten til fri abort, mener Geeti Amiri. Men de glemmer, at det samme finder sted inden for Rigsfællesskabet. Foto: Jacquelyn Martin/Ritzau Scanpix
Mange - også i Danmark - er i berettiget oprør over, at amerikanske kvinder fratages retten til fri abort, mener Geeti Amiri. Men de glemmer, at det samme finder sted inden for Rigsfællesskabet. Foto: Jacquelyn Martin/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Opinionen

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

Fri abort er ikke længere en frihed. I al fald ikke for kvinder i mindst 13 amerikanske stater. Og flere vil følge trop.

I sidste uge omstødte den amerikanske Højesteret dommen i den famøse Roe vs. Wade-sag, som i snart 50 år har grundlovssikret amerikanske kvinder retten til fri abort indenfor de første tolv uger af graviditeten. Det vil gå ud over de allerdårligst stillede kvinder og familier. Og dermed forstærkes spiralen af elendighed, socialt armod og tilværelse på samfundets bund.

USA har kurs mod en nedsmeltning, hvilket ikke er så underligt, fattigdommen taget i betragtning i et af verdens rigeste lande. Den frie abort er væk med et snuptag. Man kan kun frygte, hvad det næste bliver.

Kvindens krop er en slagmark. Også i 2022. Og den er ikke i sikkerhed, selv om den lever i Vesten. Endda i landet, der agerer som det liberale samfunds kompas.

Annonce:

Statsminister Frederiksen og folkevalgte er berørte af udviklingen i USA. Og Isabella Arendt, som engang var kristendemokrat uden noget folketingsmandat, men nu er desperat konservativ, er fåmælt. Selv om hendes gamle parti er imod den frie abort. Og Jens Rohde, som gerne ville sætte den frie abort til debat, er ikke længere så debatlysten. Sådan går det jo, når opportunismen er gået galt i byen.

Nogle har glemt det, men jeg husker. Rohde og Arendt er kynikere, som fremmer sig selv på bekostning af kvindesagen.

Men det er pudsigt, som danske politikere har for vane at skue ud mod den store verden, når de skal pege på problemerne, i stedet for at tage et kig i egen baghave.

Mette Frederiksens hjerte græder for amerikanske piger og kvinders rettigheder, men har hun glemt, at færøske kvinder ikke har adgang til fri abort? Det forholder sig nemlig sådan, at på Færøerne lider kvinderne stadigvæk under Danmarks abortlov fra 1956, som afgør, at kvinder kun få en abort hvis:

- Der er alvorlig fare for kvindens liv eller helbred.

- Kvinden har været udsat for en seksuel forbrydelse.

- Hvis der er fare for, at fosteret lider af alvorlig og uhelbredelig eller fysisk sygdom.

- Hvis kvinden vurderes uegnet til at kunne tage vare på sit barn.

Annonce:

Med andre ord. Bliver en kvinde gravid på Færøerne og ikke ønsker barnet af årsager, som ikke går under nogle af de ovennævnte, så er det bare om at beholde barnet og sætte det i verden. Imod sin frie vilje. Det minder om samfund, Danmark normalt ellers er store modstandere af. Som fx Afghanistan, hvor kvinder ikke må få en abort, fordi det er syndigt.

Færøerne er et religiøst samfund. Det er synd for færøske kvinder, der ønsker den frie abort, at øen ikke er et muslimsk samfund. For så var retten til fri abort blevet indført for længst. I stedet for de tamme forklaringer om, at sundhedsvæsenet ligger under selvstyret på Færøerne.

Det er kun de ressourcestærke færøske kvinder, som kan tage turen til sundhedsvæsenet i Danmark for at få en abort. Resten må klare sig selv som ufrivillige mødre på øen. Ligesom det kun er de heldige kvinder i USA, som bor i frisindede stater, der har adgang til fri abort. Eller kvinder i de reaktionære stater, som har pengene til at rejse langt væk for at få sådan en.

Annonce:

Men kan det virkelig være rigtigt, at den gode stemning i rigsfællesskabet ikke tåler, at abortlovgivningen ændres? Mette Frederiksens hjerte behøver ikke at græde mere end nødvendigt. Vi kan ikke redde unge piger og kvinder i USA, men vi kan gøre en forskel for medsøstre i det danske rigsfællesskab.

2022 kalder på forandring. En start er at kæmpe for den frie abort på Færøerne. At gøre det til en del af kvinders ret i hele rigsfællesskabet. Tænk, hvor smukt det kunne være, hvis landets kun anden kvindelige statsminister fik det gennemført.

For ellers klinger fordømmelsen af det amerikanske samfunds deroute hult. Og tårerne fremstår dermed som krokodilletårer. Jeg vælger at lade tvivlen komme regeringen til gode. Fordi jeg tror på, at man vil sagen og ikke bare sikre sig letkøbte likes på de sociale medier.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
169 kommentarer
Vis kommentarer
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: