Underklassens børn betaler

'Hvordan kan to måneders tabte rutiner i en allerede kaotisk hverdag genoprettes, inden eleverne sendes på sommerferie og kedsomhedens ferie for alvor går i gang,' spørger Geeti Amiri. Foto: Peter Hove Olesen POLFOTO
'Hvordan kan to måneders tabte rutiner i en allerede kaotisk hverdag genoprettes, inden eleverne sendes på sommerferie og kedsomhedens ferie for alvor går i gang,' spørger Geeti Amiri. Foto: Peter Hove Olesen POLFOTO

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

Som barn mødte jeg op på det lokale bibliotek i løbet af sommerferien og tilmeldte mig de mange udflugter, som Gabriel Jensens Ferieudflugter arrangerede - og stadig gør - for københavnske skolebørn.

Var det ikke for mine udflugter ud af byen, ville mine sommerferier kun have fundet sted i Telemarksgården på Amager, sammen med alle de andre mindrebemidlede børn, hvor dagens højdepunkt var en slushice til en flad tyver.

Takket være Gabriel Jensens Ferieudflugter fik jeg mulighed for at komme ud i naturen, møde andre børn end blokkens og opleve en kærlig pædagog, som tålmodigt opdragede os børn, der sjældent havde nogle voksne til at holde opsyn med os.

Denne her sommerferie står til at se helt anderledes ud. Og på en måde har den jo allerede været i gang i to måneder, mens nedlukningen har fundet sted. For nok har de ressourcestærke forældre råbt op om, at deres efterskolebørn skal komme tilbage. Og højskoleelever og forstandere har kunne skrive indlæg i Politiken om dannelsestabet som følge af et afbrudt højskoleophold, hvilket jeg er enig i.

Men den egentlig pris for nedlukningen af Danmark har underklassens børn betalt.

Som lærer gruer jeg for, hvad der venter på den anden side, selv om skolens ældste elever står til at komme i skole nu.

Hvordan indhentes to måneders fortabt læring og endnu vigtigere: Hvordan kan to måneders tabte rutiner i en allerede kaotisk hverdag genoprettes, inden eleverne sendes på sommerferie og kedsomhedens ferie for alvor går i gang?

Mette Frederiksen vil gerne være 'børnenes statsminister'. Det er jo sympatisk. Men det er knap så sympatisk at åbne Fisketorvet, hvor blokkens børn i forvejen har spenderet utallige timer, frem for for landets biblioteker, hvor børnene kan blive trukket hen i stedet.

Kulturminister Joy Mogensen, som sikkert hører sine Absolute Music plader på repeat, har ikke en eneste gang talt om kulturinstitutionernes vigtige funktion, som er blevet sat i bero for alle børn uden akademikerforældre og tre meter lange bogreoler i stuen.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har understreget, at lærere ikke må mødes med elever i flok, velvidende, at lærere går på glasskår for tiden, fordi de udsatte elevers vilkår forringes yderligere i denne her periode, hvor der ingen voksne er. 

Integrationsminister Mattias Tesfaye bruger gerne de triste statistikker om smitteantallet fra den københavnske vestegn som anledning til at pege fingre ad de mange pensionerede gæstearbejdere, hvis paraboler er rettet mod Erdogans statsstyrede kanaler, men evner ikke en gang at handle på vegne af efterkommerne, hvis forældre aldrig har læst godnathistorier.

Indenrigs- og socialminister Astrid Krag vil gerne have, at danskerne ringer oftere til de sociale myndigheder og underretter omsorgssvigt og vanrøgtede børns vilkår, men der er ingen til at tage telefonen.

Man skulle tro, at det var en borgerlig regering, flertallet af danskerne havde stemt på, for der er ikke meget, der er sat i værk til at skåne Arnes børnebørn, der betaler prisen for nedlukningen. Udover, at Arnes planer om en tidligere tilbagetrækning også er gået i vasken.

Jeg forstår, at vi har med en lumsk virus at gøre, og den kan der ikke forhandles med, som statsministeren udtrykte på gårsdagens pressemøde, hvor fase 2 af genåbningen af Danmark blev præsenteret uden yderligere klarhed over status quo. Men udsatte børn har tydeligvis heller ingen til at forhandle deres vilkår for det bedre.

Hvis der er en ægte socialdemokrat omkring de mange forhandlingsborde, bør udsatte børns vilkår blive prioriteret øverst på dagsordenen på ny, hvis ikke vi skal se en generation i fremtiden, som kaldes for 'corona-generationen, der betalte prisen for at være underklassen'.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
45 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen