Undskyld, Tesfaye

Geeti Amiri giver udlændingeminister Tesfaye kredit på en sag - modsat hvad hun gjorde tidligere. Fotos: Jens Dresling
Geeti Amiri giver udlændingeminister Tesfaye kredit på en sag - modsat hvad hun gjorde tidligere. Fotos: Jens Dresling

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

I december 2020 skrev jeg en klumme her på Opinionen om, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye skulle skamme sig.

Fordi jeg mente, at han brugte udgivelsen af bogen 'Genopdragelsen', skrevet af tre journalister ved dagbladet Information og udgivet ved Informations Forlag, til at promovere regeringens værdipolitiske linje, i den evige integrationsdebat. Ud over at promovere sig selv.

Jeg var ærgerlig over, at Tesfaye brugte et vigtigt vidnesbyrd til at fordømme en handling, som majoriteten af danskere tager afstand fra. I stedet for at sætte gang i sit entourage af embedsfolk til at ændre hullet i udlændingelovgivningen, der efterlader unge i limboland, når først de er sendt på en genopdragelsesrejse.

På selve dagen for publiceringen af min klumme skrev Mattias Tesfaye en harm sms til mig.

Fortørnet, nærmest fornærmet, spurgte han spydigt, hvorfor han skulle skamme sig, og hvordan jeg kunne være så sikker på, at han ikke allerede havde sat sit entourage af embedsværk i gang med at finde en løsning på reglen i udlændingeloven, der fratager en mindreårig opholdstilladelsen, hvis denne opholder sig mere end tre måneder i udlandet.

Et ophold imod den unges vilje, som vi kalder for en genopdragelsesrejse.

Jeg svarede Tesfaye, at jeg af gode grunde ikke kunne vide, hvad der var blevet igangsat, fordi jeg som bekendt ikke arbejder for regeringen. I samme sms skrev jeg også, at jeg gerne vil give en undskyldning, såfremt han viste sig at have politisk format og pondus til at ændre lovgivningen.

For jeg har problematiseret genopdragelsesrejser og yderligere bureaukratiske konsekvenser for unge, der bliver sendt afsted på sådan en, længe før Tesfaye blev minister. Det var manglen på handling bag de store ord, jeg var godt gammeldags vred over.

Men jeg er ikke politiker og dermed ikke bleg for at ændre mening. Jeg er en ildsjæl, der nægter at blive i sat bås med politiske partier, fordi jeg er på børnenes side. Selv om det koster mig invitationer på Borgen, som jeg engang takkede ja til. Ikke fordi jeg higer efter anerkendelsen, men efter forandringen. Kaffeaftaler, hvor jeg oplevede at blive plukket for idéer og dyrekøbte erfaringer, som der blev lavet politik på baggrund af, som jeg aldrig fik en rød øre for, fordi jeg aldrig troppede op med formålet om at lukrere på elendigheden.

Det lader jeg opportunisterne om, som findes i mange modeller.

Og godt nok har jeg et, hvad der kan betegnes for en slags venskabelig relation til ministeren Tesfaye, for jeg har da gået ture med ham på Vestegnen, da jeg var ansat som lærer i området, og jeg har sparret med ham kvit og frit og foreslået ham, at jeg ville være en fremragende taleskriver for ham. For guderne skal vide, at sådan en mangler han på sit hold. Jeg har sågar rådgivet ham, i selskab med hans særlige rådgiver - selv om det var rådgiverens funktion, men man kan ikke lære alt på universitetet.

Men da jeg læste Tesfayes SMS i min frokostpause på folkeskolen, hvor jeg arbejder, blev jeg alligevel noget paf. Faktisk fik jeg min kedelige filterkaffe galt i halsen.

Jeg var forundret over, at min dom over hans ene Facebook-post kunne ramme så hårdt.

Jeg vil mene, at det i virkeligheden bør handle om et større formål, som vi begge brænder for, i stedet for om en klumme, som få i dag husker. Vi vil jo begge parallelsamfund til livs. Vi brænder for, at børn af Danmark, uagtet af forældrenes sociale, kulturelle og religiøse baggrund, skal nyde gavn at det frie danske samfunds frihedsrettigheder.

Så uden at lyde beskeden, så er jeg trods alt en dødelig skolelærer, som endnu er ved at uddanne mig til gerningen, hvorfor min kritik bør prelle af, men jeg er også en kvinde, der holder mit ord.

Tirsdag morgen læste jeg, at regeringen med et bredt flertal har vedtaget et forslag stillet af Enhedslisten, som ændrer udlændingelovgivningen, der rammer unge sendt på genopdragelsesrejser, hvilket koster dem opholdstilladelsen, hvis de opholder sig i udlandet mere end tre måneder. En genopdragelsesrejse varer sjældent mindre end tre måneder, fordi det er først, når sommerferien er forbi, at det går op for den unge, at der ikke er booket en returbillet hjem til Dannevang.

Med andre ord skylder jeg ministeren Tesfaye en undskyldning, fordi han fik gjort det, jeg kritiserede ham for ikke at gøre.

Kære Tesfaye, du må undskylde, at jeg skrev, at du skulle skamme dig, og jeg synes du skal have ros for at have ændret en rigid kant af den snørklede udlændingelovgivningen.

Det er beundringsværdigt i en tid, hvor du kritiseres af regeringens støttepartier for at rejse til Rwanda og lave lyssky aftaler om modtagecentre og sende syrere hjem til Damaskus-området.

Jeg kunne være sortseeren, der påpeger, at det er takket være Enhedslistens vedholdenhed, at lovgivningen er blevet ændret, fordi det var Johanne Schmidt-Nielsen, som i sin tid fik sat problemet under lup, men du må gerne nyde din sejr.

Jeg lover dog ikke at skåne dig for kritik, selv om du med egne ord altid er en sms væk.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
77 kommentarer
Vis kommentarer