Velkommen på forsiden

'Ved Nynne Sass Larsen, at når en politiker ryger på forsiden, handler det om, at politikere selv har skabt præcedens for at tippe journalister om hinandens skeletter i skabet,' skriver Geeti Amiri efter Hernik Sass Larsens datters angreb på medierne. Foto: Polfoto
'Ved Nynne Sass Larsen, at når en politiker ryger på forsiden, handler det om, at politikere selv har skabt præcedens for at tippe journalister om hinandens skeletter i skabet,' skriver Geeti Amiri efter Hernik Sass Larsens datters angreb på medierne. Foto: Polfoto

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

Hvilket ansvar bærer medierne for den giftige kultur, der præger dansk politik, som politikeres familiemedlemmer kan betale prisen for?

Dette spørgsmål er aktuelt, efter den tidligere topsocialdemokrat, Henrik Sass Larsens datter, Nynne Sass Larsen, i en kronik, bragt i Jyllandsposten, anklager formiddagsaviserne, specifikt Ekstra Bladet, for at have stjålet hendes ret til en barndom.

Ifølge Nynne Sass Larsen smækkede Ekstra Bladet hendes far på forsiden og kaldte ham for en 'rocker'. Hvilket imidlertid ikke passer, men ifølge chefredaktør på Jyllandsposten handler det mest om at forstå datterens budskab end om at dvæle ved fakta. Så langt så godt.

Og jeg er med på, at jeg vil blive anklaget for, at jeg er biased. Fordi jeg blogger for Ekstra Bladet. Og dermed er jeg partisk, i stedet for at være objektiv. Men objektiv, er man i sin grav, og jeg har en personlig blog her, hvor jeg må udbasunere mine holdninger.

Så, i stedet for at deltage i hylekoret om de uansvarlige medier, der ikke tænker på politikeres børn og familie, vil jeg gerne vende spørgsmålet om. Er politikere klar over, hvilken giftig kultur de er en del af, og som har præget medierne i retningen af?

Ved Nynne Sass Larsen, at når en politiker ryger på forsiden, handler det om, at politikere selv har skabt præcedens for at tippe journalister om hinandens skeletter i skabet?

Få journalister gør en dyd ud af at holde sig fra at mingle med politikere nu om dage, og de, der ikke gør det, får serveret rigeligt med sladder og smuds af politikere om andre politikere.De journalister, der ikke er dus med politikere, er dem, der skal arbejde mere for historierne.

Som guddommelig timing er der erkendelser fra tidligere politiske TV2-reportere, der pludseligt har set lyset. De tidligere politiske journalister taler om en maskulin kultur, hvor der er for lidt plads til refleksion og tvivl. Paradoksalt nok har det været, og er stadigvæk kvinder i politik, der udsættes for allerhårdest kritik - politisk og privat af de mandlige reportere. 

Jeg har aldrig haft noget tilovers for konvertitter, heller ikke den slags, der findes i den danske journalistbranche. Men selvransagelsens svar udebliver, om hvorvidt feminine værdier er bedre for demokratiet, fordi de er bløde. Men skulle de være mindre magtkritiske?

Vi lærer skoleelever, at medier er den fjerde statsmagt og i en tid med sociale medier, hvor politikere slet ikke behøver at svare på kritiske spørgsmål, fordi de bare kan lave en live-sending, er det endnu vigtigere, at vagthunden ikke opfører sig som en nuttet hvalp.

Er det hårdt at ryge på forsiden? Ja. Og gud forbyde, at jeg nogensinde skulle ende der.

At samme årsag, er jeg også fuldt klar over, at jeg aldrig vil gå ind i politik. Fordi min fortid vil slet ikke kunne tåle at begå sig blandt politikere, slet ikke den slags, der er at finde på Christiansborg. Og når jeg kan frygte det, til trods for at have skrevet en hudløs ærlig selvbiografi, så bør det mane til eftertanke hos magthavere. Deres image er ridset af egne spidse albuer, før den lider skade af journalisters pen.

Jeg kunne fortælle Nynne Sass Larsen, at jeg for noget tid siden overhørte en tidligere Venstre-mand, som nu er blevet konservativ, fortælle en socialist og en kulturradikal om, hvor giftigt kulturen i Venstres folketingsgruppe var. Næsten ordret citeret fortalte han sine to politiske kollegaer, at der var ingen grund til at deltage på gruppemøderne, fordi det mødets udfald kunne læses dagen efter i aviserne.

Vil Nynne Sass Larsen stadig mene, at problemet er kritisk journalistik, som Ekstra Bladet bedriver, eller vil hun mene, at den pilrådne Christiansborg-kultur har påvirket medierne?

Nynne Sass Larsen bebrejder medierne for at have stjålet hendes ret til en barndom. Som skolelærer synes jeg, det er tankevækkende, at Nynne ikke spørger, hvor hendes far var, da hun blev skubbet og faldt hårdt på asfalten og kom hjem med hudafskrabninger.

Hendes oplevelser handler om mobning, og det er et svigt af de voksne omkring Nynne Sass Larsen, at der har ikke været nogen til at stoppe mobningen. Uanset hvad årsagen måtte være. Men jeg er også en kedelig skolelærer, der ikke spekulerer i Nynne Sass Larsen motiver for at skrive om sin fars politiske virke.

Jeg vil dog opfordre Nynne Sass Larsen til følgende. Når stormen har lagt sig, bør hun sætte sig ned med sin far og spørge ham, hvad han selv har at angre.

For jeg er sikker på, at Henrik Sass Larsen også selv har været en del af den kultur, som siger: Velkommen på forsiden!

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
55 kommentarer
Vis kommentarer