Velkommen til 'Herningstan' - et klansamfund

'Kommunalbestyrelsen i Herning har genåbnet en lokal folkeskole, fordi fusioneringen af to folkeskoler i 2015 resulterede i, at andelen af tosprogede elever på Herningsholmskolen steg fra 14% til 20%. Og ifølge andre til 32%.
Og det var for åbenbart for mange krydderier i en gryderet for de pæredanske forældre,' konstaterer Geeti Amiri. Foto: Colourbox
'Kommunalbestyrelsen i Herning har genåbnet en lokal folkeskole, fordi fusioneringen af to folkeskoler i 2015 resulterede i, at andelen af tosprogede elever på Herningsholmskolen steg fra 14% til 20%. Og ifølge andre til 32%. Og det var for åbenbart for mange krydderier i en gryderet for de pæredanske forældre,' konstaterer Geeti Amiri. Foto: Colourbox

Geeti Amiri. Født i Kabul, opvokset i København, lærerstuderende og skriver om kultursammenstød.

Jeg kender en dansk-tyrkisk kvinde, som altid kalder sin hjemby Herning for 'Herningstan'.

Og måske er det også mere retvisende at kalde den danske by for det, hvis kommunalbestyrelse har besluttet at opdele en tidligere fusioneret skole i to. Således at der igen er en skole for middelklassens børn, hvis forældre har råd til egne mursten, og så er der en skole for underklassens børn, hvis forældre bor til leje.

Ja, det er åbenbart ikke populært længere at kalde et boligområdet med en overrepræsentation af borgere med anden etnisk herkomst, som står uden for arbejdsmarkedet, for en ghetto.

For ord skaber virkelighed, siger man i stedet for at se på virkeligheden og konstatere, at ord er overflødige i en sammenhæng, hvor borgere de facto deler sig efter hudfarve og hertil socioøkonomiske vilkår.

Men ikke desto mindre er det sådan, at kommunalbestyrelsen i Herning har genåbnet en lokal folkeskole, fordi fusioneringen af to folkeskoler i 2015 resulterede i, at andelen af tosprogede elever på Herningsholmskolen steg fra 14% til 20%. Og ifølge andre til 32%.

Og det var for åbenbart for mange krydderier i en gryderet for de pæredanske forældre, som protesterede og truede med forældreflugt og endda fravalgte skolen, fordi der var for mange tosprogede børn.

Således har Holtbjerg i Herning, som hidtil har været på regeringens liste over udsatte boligområder, fået sin lokale folkeskole genåbnet, hvoraf 63 elever ud af 64 er tosprogede. Og som plaster på såret over den fuldstændigt klare forskelsbehandling får skolen for de brune elever tilført ekstra midler og ressourcer, 'så man kan lave et rigtig godt skoletilbud', som det hedder sig.

Har man fulgt værdidebatten de senere år, forstår man det mildest talt ikke.

Hvordan kan sammenhængningskraften styrkes, hvis brune elever går på en skole, hvor de kun møder hinanden, og det samme gør sig gældende for de etnisk danske elever?

Det er intet mindre end tragikomisk og et knæfald for en tiltagende ulighed, som ikke kun gør sig gældende på de økonomiske parametre, men i højere grad på selvforståelsen.

Der er de rigtige danskere, og så er der dem, der på trods af at være født og opvokset her i Danmark med forældre, som med stor sandsynlighed også er født og opvokset i Danmark, stadig ikke er danskere.

Hvad værre er - end at opdelingen af elever betinges af etnisk herkomst og dermed er klokkeklar forskelsbehandling - så er det også at sende en regning videre til samfundet, hvor ungdomsuddannelser og arbejdspladser skal tage sig af en opgave, som folkeskolen ikke har evnet at løfte.

For hvorfra skal Ali vide, hvordan Anne fejrer jul med sin familie, hvis ikke de går i samme skole og har hinanden at fortælle om juleferiens begivenheder? Og hvordan får Aisha mulighed for at blive udfordret på sine forældres normer og opdragelse, hvis hun ikke går i klasse med Anders, hvis mor arbejder og far laver mad?

Jeg ved godt, at folkeskolen bebyrdes med alt for mange opgaver og mål i disse tider.

Men jeg appellerer til, at der værnes om vor allesammens fælles arena, og til at elever ikke bekræftes i, at der gælder et sæt af regler for dem, der kan spore sine forfædre tilbage til stavnsbåndets ophævelse, imens andre bliver stavnsbundet af deres hudfarve.

Kommunalbestyrelsen i Herning har opført sig som et klansamfund i langbortistan. Det er skammeligt, at i stedet for at styrke den danske folkeskole på samme matrikel, så den kan rumme såvel den funktionelle analfabets søn som direktørens datter, er opgaven opgivet.

Må jeg foreslå kommunalbestyrelsen følgende: Hvad med at finde en dygtig skoleleder, som faktisk kan sit kram og skabe en skole for alle?

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
66 kommentarer
Vis kommentarer