Hvorfor må man ikke kæmpe sig til en studentereksamen?

Engang i 8. klasse dukkede jeg mig i sidste øjeblik, så den gummiprop til flaskekolber som kom susende gennem luften, i stedet ramte min sidekammerat, Frank, i øret. Det syntes Frank var en pænt uretfærdigt al den stund, at det ikke var ham, der havde lavet uro og følgelig protestede han en del til læreren.

Men da det var læreren som havde kastet gummiproppen, faldt protesten forgæves. Samme lærer kastede ved årsafslutning så karakterer ud over os, og jeg fik et imponerende 9-tal i fysik/kemi, mens sidekammerat, Frank, fik et 7-syvtal. Også en anelse uretfærdigt da jeg faktisk kun havde skrevet af efter Frank året igennem.

Frank endte med at læse teoretisk fysik på Københavns universitet. (Det gjorde jeg ikke!)

Og De, kære læser, hvor mange gange har De ikke været til eksamen og trukket det spørgsmål, man helst ikke ville, eller været super heldig og fået spørgsmål om stort set det eneste, De kunne indenfor et fag?

Karakterer og eksamener er ofte held eller uheld. Skalaen er sjældent objektiv, men snarere udtryk for en individuel bedømmelse, som varierer fra person til person, fra egn til egn og fra fag til fag.

Så hvor højt skal man sætte barren for at give et ungt menneske adgang til en uddannelse?

Det er, hvad Folketinget skal drøfte i de kommende måneder. Den ellers initiativløse regering er nu sammen med sine blå støtter mest mulig forhippet på at hæve barren mest muligt. Tusinder af unge mennesker skal fremover nægtes retten til at få en gymnasieuddannelse, og HF’en skal gøres ubrugelig.

Udover at jeg ikke er nogen beundrer af de små decimaler i karaktergivning, så er jeg rimelig målløs over motivationen hos borgerligheden her; altså, hvad er det, som stikker dem?

Hvis selv dem, som har svært ved at tilegne sig fagligt stof, vil kæmpe sig gennem en gymnasieuddannelse, hvorfor i alverden må de så ikke det?

Jeg har talt med gymnasielærere, som beundrer dem, som lige nøjagtig bestod gymnasiet mere, end dem, der endte tæt på det højeste snit. Fordi de kæmpede og måske var tredobbelt så flittige som de mest kløgtige, fordi der netop skulle kæmpes med indlæringen. Er det ikke netop tre-dobbelt beundringsværdigt, at de tager den kamp?

K.B. Andersen (tidligere socialdemokratisk undervisningsminister) grundlagde HF. Som et supplement til gymnasieskolen, men med retten til lige adgang til videre uddannelse. Ideen var her, at navnlig unge fra arbejderhjem også fik mulighed for at tage en ungdomsuddannelse på lidt andre vilkår end det traditionelle gymnasie. Det har været en overvældende succes. Hvorfor i alverden skal det ødelægges?

Måske er svaret, at man ønsker, at flere unge mennesker skal uddanne sig til noget andet. Eksempelvis håndværkere. Men så var det måske en god ide en gang for alle at få de uddannelser til at blive succesuddannelser med eksempelvis garanti for en praktikplads, inden man smider en masse unge mennesker væk fra de boglige uddannelser. Det er i alt fald svært at forstå, hvordan man skaber bedre uddannelser andre steder ved at begrænse friheden for unge.

I det hele taget skulle man snarere se lyst på, at så mange unge mennesker får en ungdomsuddannelse. Hylde, at vi har veluddannede unge, som ingen skade har taget af at få lidt mellem ørerne, og som siden i fin stil finder vej til uddannelse og job. Beskæftigelsen i Danmark er tårnhøj internationalt set, og problemet er ikke de unge, som går i gymnasiet og HF, snarere tværtimod.

BBC sendte for nylig en dokumentarudsendelse om den menneskelige hjerne. Her havde de scannet teenagehjerner fra 12-21 år for at måle aktiviteten i frontallapperne. Høj aktivitet var lige med rød og lav aktivitet med blå. Man skulle tro, at aktiviteten steg og steg gennem ungdomsårene, sådan at teenagehjernen på sit højeste var højrød.

Det modsatte viste sig at være tilfældet. Teenagehjerner er under forandring og lukker delvist ned. Der bliver omredigeret deroppe i teenageårene. Det forklarer meget om teenagere - herunder hvorfor jeg altid skal hænge våde håndklæder op for min datter.

Men det fortæller os også, at det er i en af de sårbare perioder af et menneskes liv, vi forlanger disciplin, langtidsplanlægning og logisk tænkning. Måske vi skulle vente med at stramme bardunerne til senere i livet.

Den gummipropkastende lærer fra min folkeskole var tillige matematiklærer. Og en god en af slagsen

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen