'Noget positivt om indvandring nedenfor'

Henrik Sass Larsen. Gruppeformand Socialdemokraterne, skriver om politik og samfund.

’Skriv nu noget pænt, engang imellem,’ var der en, som sagde til mig fornylig. Undrende spurgte jeg, hvad i alverden hun mente, og anken var, at jeg altid forholdt mig kritisk til indvandringen og dens betydning og aldrig så de positive aspekter heraf. Nu mener jeg, at man skal tale om de problemer, der vitterligt er og ikke i tilstræbt hensynsfuldhed forbigå dem, men i grunden en rimelig kritik og således opfordret kommer der noget positivt om indvandring nedenfor.

Men lad mig begynde et helt andet sted. I 1970’erne og hos Moster R.

Som barn blev jeg slæbt fra Taastrup til Svanemøllen i utallige weekender, hvor vi besøgte Moster R. Og Moster R serverede det samme hver gang. Hver eneste gang!

Menuen var hamburgerryg, med kartofler, frosne grøntsager, blomkål og hvid sovs. Det lyder uskyldigt, men det var det ikke. Hamburgerryggen blev sat over en 3 timer før servering. Den var mildest talt udkogt og smagte alene af salt. Grøntsager og blomkål fik også en ordentlig omgang og blev mindst en time før servering drønet ned i kogende vand. Jeg garanterer, at ikke en vitamin har overlevet den behandling. Hertil kom en hæslig meljævnet sovs, der smagte af….mel.

Således affodret kunne vi se frem til desserten. Den bestod enten i en pære eller fersken – fra dåse – hvor der blev knaldet en god portion flødeskum ovenpå.

Sådan var det hver eneste gang. Og sådan var dansk mad, hvor jeg voksede op. Med koteletter i fad, som smagte tørt og trist. Med krebinetter, paneret flæsk, blomkål og atter blomkål, medister, boller i karry og kartofler i endeløse mængder, som heller ikke var særlig god mad.

Jeg kan nogle gange møde folk, som taler henført om den type mad. Det tilskriver jeg nostalgisk ubalance, og at de ikke skal spise det hver dag. For ellers ville konklusionen være, at de har mistet deres smagsløg.

Hjemvendt fra Moster R til Taastrupgård kunne vi børn sanse noget andet. Der duftede ikke bare af kål eller frikadeller, når der blev lavet mad hos de nye indvandrerfamilier som var begyndt at flytte ind. Der kom nye dufte, som vi ikke kendte til. Og noget var skræmmende, og vi vrængede på næsen ad hvidløg, som var et produkt, vi kun havde på krydderiglas. Og lam, det var som at bide i en overfrakke, blev vi fortalt derhjemmefra.

Men langsomt vandt nysgerrigheden. Vi fik lov til at smage. Lam, hvidløg, friske krydderurter, marinerede kyllingestykker, salater uden thousand island og frikadeller, som smagte af andet end margarine. Det krævede lidt tilvænning og mod, men vi kunne faktisk godt lidt det – det nye mad.

Og det nye mad er en af de gaver som indvandringen har givet os. I dag bugner supermarkederne med store udvalg af friske krydderurter og grønt. Der spises anderledes krydret og varieret end i 1970’erne. Selv i jylland har jeg oplevet at få serveret Thai-mad, og min ven, varmemesteren fra Fyn, er begyndt at putte lidt friske krydderurter på retterne, om end der er et stykke vej til, at salaten bliver til tabouleh.

Jeg er desværre selv en håbløs kok, men forsøger mig alligevel udi diverse genrer. Min yndlingsindvandrer, Manu, har foræret mig en kogebog, og jeg farer byen rundt for blandt andet at finde sorte kardemommekapsler. I dag anser min datter det for normalt mad at få sushi, chicken korma og wok, og er ikke til at sætte tænderne i min barndoms retter. Har forsøgt, og der takkes bestemt nej. Og det synes jeg egentlig er et fremskridt.

Et fremskridt er også at beslutte sig for shawarma. Til frokost, aften,eller hvad ved jeg. Ned på Købmagergade og ind i shawarma-dunken, og så bestille en shawarmaret. Med hummus, tabouleh, frisk salat, chili og minus tzatziki, og frisk skåret fra roterende grill og med vanlig distræt betjening fra ansatte, som altid har travlt med at tale med hinanden uanset mængden af kunder, og det foregår på arabisk, og jeg forstår ikke, hvad de siger, men jeg får altid min mad med mig, med en frisk bemærkning, glimt i øjet og et smil. Og til det smiler jeg af hele hjertet igen.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
25 kommentarer
Vis kommentarer