Godt nytår! Og intet undskyld!

'Tænk lige over det. Hvor er det egentlig vildt, at man spørger 1735 mænd, om de har fået det dårligt af, at kvinder fortalte om deres liv,' skriver Iben Maria Zeuthen, der samler op på 2020 som det store metoo-år. Foto: Shutterstock
'Tænk lige over det. Hvor er det egentlig vildt, at man spørger 1735 mænd, om de har fået det dårligt af, at kvinder fortalte om deres liv,' skriver Iben Maria Zeuthen, der samler op på 2020 som det store metoo-år. Foto: Shutterstock

Iben Maria Zeuthen, radiovært

2020 blev året, hvor metoo fik danske ben at gå på. Debatten tog fart i september, og vi har i rundt regnet fire mdr. haft et vist momentum til at afklare nogle gamle, irriterende, sexistiske strukturer.

Hvor har det været tiltrængt. Udviklingen blev grebet af magasiner og presse. Mandagstræneren vil mene, at det var sent med den opbakning, måske kunne man have grebet bolden tidligere.

Men opbakningen kom, og der blev bragt vidnesbyrd og gravet i personalesager, profilerede personer røg under bussen og ministre inviterede til inspirationsmøder. Alt i alt ser vi tilbage på et år hvor samtalen om ligeværd, respekt og strukturopgør begyndte.

BEGYNDTE. For guderne vil vide, at vi ikke er i mål. Ligeløn og øremærket barsel behøver jeg ikke gå i detaljer med, og det kræver ikke mere end et hurtigt kig til kommentarfeltet under klip fra Radikale Venstres Lotte Rods besøg i Go morgen Danmark for nylig, at bevidne at den dybe forståelse for problemerne ikke er slået igennem.

Nuancerne, forgreningerne og kompleksiteten i det hændte har slet ikke slået rod, menigmand hælder deres had ud i kaskader, Lotte Rod gøres personligt ansvarlig for, at hendes tidligere formand først udsatte hende for ufine og asymmetriske tilnærmelser, og dernæst ikke var ærlig i tide. Intet blik for strukturerne, intet blik for kompleksiteten og ingen interesse i det egentlige og meget komplicerede forløb, der ledte op til Morten Østergaards afgang er der at spore i sagen om Lotte Rod.

Vi har meget at lære. Og Lotte Rod har ikke fået den genoprejsning hun fortjener. Endnu. Selv gik jeg i rolig forvisning om, at det nok måtte komme. Af Sveriges forløb med metoo, svenske journalister og bannerførere for bevægelsen, har vi lært, at det er en fordel, at tingene i Danmark ruller langsommere. Mere roligt, mere grundigt og mere kommunikerende, så vi undgår fejl og hadhændelser. Men. Der knytter sig en misforståelse til den evaluering og håndtering, vi ser af de forgange måneder. Og den ses i vores hang til at agere undskyldende.

Efter at have fortalt et par sandheder om sexisme på arbejdspladsen og bragt vidnesbyrd til torvs, er der opstået et behov for at genskabe den gode stemning. Nu skal kvinden, som så mange gange før, ud og vise, at 'så slemt var det da heller ikke ment'.

Under overskrifter som 'kære mand, hvad nu?', hvor man giver ordet til de stakkels mænd, rene mandepaneler i debatter, mandeundersøgelser, der skal undersøge, hvordan manden egentlig har det med, at kvinden har talt, eller 'nu er det tid til løsninger', hvor vi indirekte markerer, at nu lukker vi munden på flere vidnesbyrd for at se fremad, får man reproduceret ideen om, at kvinden har en kvote for, hvor utilfreds hun må være, og når hun har været utilfreds, skal hun agere undskyldende og udglattende overfor manden ved at vise ham, at hans mening, følelser og behov er af største vigtighed. Og der må jeg bare sige: mandens følelser har ikke noget at gøre med den opgave det er at gøre op med sexisme.

Et af de grelleste eksempler var på forsiden af årets sidste udgave af et af Danmarks største kvindemagasiner, hvor man giver filosoffen Morten Albæk det sidste ord, efter at damebladet har lavet en undersøgelse blandt langt over tusind mænd for at finde ud af, hvordan mændene egentlig har det med, at vi kvinder har åbnet munden:

'Årets sidste udgave er dedikeret mændene, der jo som bekendt har stået for skud i 2020', skrev magasinet på instagram under en affotografering af forsiden. For det første er det ikke mændene, der har stået for skud. Det er sexismen der har stået for skud. For alles skyld, især mandens, så er vi simpelthen nødt til at lære at skelne.

Dernæst vil jeg gerne beklikke symbolikken i, at efter at vi endelig har fået lov at fortælle om vores oplevelser, så er det alligevel en belæst mand, der lukker og slukker metoo-året 2020, sætter kvindebevægelsen i relief og perspektiv, og får det sidste ord. Det er sgu et problematisk signal.

Uanset hvor meget Morten Albæk bakker metoo op (for det gør han), vil det være klædeligt at give nøglepersonerne det sidste ord. Men i stedet skal vi have genskabt den gode stemning, og det kan man jo så gøre med en smuk hyldende forside på et dameblad med en mand, man kan gøre det ved at vise, at her på falderebet af et historisk kvindeår, er det stadig manden vi har brug for til at sætte tingene i perspektiv. Eller man kan gøre det ved at spørge 1735 danske mænd, hvorvidt de har fået det dårligere af, at kvinder stod frem med deres oplevelser (så er der da også skudt lidt skam tilbage på de kvinder der formastede sig til at finde modet)

Tænk lige over det. Hvor er det egentlig vildt, at man spørger 1735 mænd, om de har fået det dårligt af, at kvinder fortalte om deres liv. Det er jo en skør struktur, der overhovedet muliggør den tanke, at kvindens udsagn og oplevelser retfærdigvis vil skabe emotionelle følger for manden og få hans selvværd til at skrumpe. Tænk, at vi godtager den præmis. Og tænk på, hvor begrænsende for kvindens liv og erfaringer, den præmis er.

Denne her frygt med, at manden er truet, må vi lægge fra os. Den er selvforstærkende. Vi må ikke undskylde eller underbetone den kvindekamp, der sigter efter ganske få, men vigtige strukturelle problematikker, og vi må ikke godtage ideen om, at vi ødelægger manden ved at fylde lidt mere selv. Kvindekampen truer ikke manden! Det handler slet ikke om manden!

Kvindekampen handler om struktur og sexisme. Vi har LOV at kæmpe for ligeløn og ikke-kønnede arbejdsvilkår, uden at skulle undskylde og gå bodsgang bagefter, eller undersøge på hvilken måde, det negativt påvirker vores mandlige medborgere. Og hver gang vi inviterer et helt mandepanel i en debat, fordi vi er nervøse for mandens status, spørger 1735 mænd, om vi gjorde dem kede af det eller sætter en mand på forsiden af et kvindemagasin for at give manden som generisk størrelse (gen)rejsning, ja så fodrer vi den frygt, der er for ligestillingskampens konsekvenser, og vi skyder skam på dem, der bragte vidnesbyrd.

Det er ikke det der er brug for, slet ikke fra et kvindemagasins side.

Til slut vil jeg understrege: har manden udfordringer? Ja. Er manden uretfærdigt behandlet og forfordelt i visse strukturelle henseender? Ja, jeg kan lynhurtigt fx sige 'hpv-vaccine' eller 'samvær med børnene'. Skal vi have kigget på det? Er du sindssyg: JA. Ligestilling handler om lige vilkår. For alle. Men retfærdiggør det at lade manden overtage ordet på kvindesagens vegne? Nej. Retfærdiggør det at opfordre til bodsgang og udglattende adfærd? Nej. Den handling træder i fodsporene på netop de strukturer, vi gerne skulle have udvisket. Så nu må vi altså holde tungen lige i munden og gøre arbejdet færdigt. Og det gælder mindst hele 2021. Så herfra skal der lyde et: Godt nytår! Og intet undskyld!

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
46 kommentarer
Vis kommentarer

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter