Hvorfor alt det had - jeg lytter gerne?

- Hvis jeg nu rent faktisk sidder og læser jeres kommentarer, er det så skrigekælling, I vil kalde mig? Eller vil I egentlig hellere fortælle mig, hvad det er, jeg overser i mit indlæg, så jeg som journalist kan blive mere nuanceret? Jeg vil helst det sidste, skriver Iben Maria Zeuthen på Opinionen. Foto: Christian Bang
- Hvis jeg nu rent faktisk sidder og læser jeres kommentarer, er det så skrigekælling, I vil kalde mig? Eller vil I egentlig hellere fortælle mig, hvad det er, jeg overser i mit indlæg, så jeg som journalist kan blive mere nuanceret? Jeg vil helst det sidste, skriver Iben Maria Zeuthen på Opinionen. Foto: Christian Bang

Iben Maria Zeuthen, radiovært og portrættør på P1.

Forleden skrev twerkqueen Louise Kjølsen et opslag på Facebook om 'slutshaming'.

Hun linkede til en artikel på EB for at illustrere mængden og graden af nedgørelser, hun står model til i kommentarsporet. Måneden før var det Katherine Diez, der druknede i en cyber-malstrøm af verbalt had.

For en uge siden gik B.T. ind i sagen om mine klummer, fordi responsen i kommentarfeltet har været så heftig og hadsk.

I et af kommentarfelterne til Louises opslag skrev en kendt feministisk debattør: 'Læs aldrig kommentarfeltet'. Det samme har jeg fået at vide: 'Glem dem, der går til angreb, når du skriver, lad være med at læse det'.

At andre journalister og debattører maner til indifference, skuffer mig. Jeg ved, det er ment som omsorg. Men det gør mig skuffet at få at vide, at jeg bare skal ignorere personlige kommentarer, der er kommet til på baggrund af det, jeg skriver. Er debat-genren ikke netop sat i verden for at fremme samtalen og gøre hinanden klogere?

Hvordan skal jeg blive klogere, hvis jeg ignorerer jeres beskeder?

Det gør mig endnu mere skuffet, at der er feministiske debattører, der synes, at ignorance er vejen frem. Efterhånden er det bredt undersøgt, at psykisk og verbal vold over tid er lige så skadelig som fysisk vold. Og vil man nogensinde bede andre acceptere samme type adfærd, hvis der var tale om fysisk vold? Nej. Bør kvinder, der kæmper for andre kvinders rettigheder, opfordre til at ignorere sproglige nedgørelser? NEJ.

Lad os kigge lidt nærmere på det første, jeg nævnte. Den kommunikationsform, vi ender med at fremavle ved at vende den anden kind til: ikke-kommunikationen.

Jeg har fornemmelsen af, at disse had-tråde kommer til i en følelse af afmagt: I, der skriver, føler, der er så lang vej til, at vi, der ytrer os, forstår. Problemet er bare, at jo hårdere I siger dette, desto mindre vil eller kan vi forstå. Ingen bliver klogere eller gladere eller føler sig på nogen måde hørt.

Vores demokrati stagnerer.

Det er vigtigt at sige fra over for denne adfærd. Både på egne og andres vegne. Men her er vi nødt til at bryde den onde cirkel: Jeg vil ikke sige fra ved at råbe og sparke igen. Jeg synes heller ikke, at vejen frem nødvendigvis er at censurere kommentarer. Men jeg vil bede jer om at gøre jer lidt mere umage.

Hvis jeg nu rent faktisk sidder og læser jeres kommentarer, er det så skrigekælling, I vil kalde mig? Eller vil I egentlig hellere fortælle mig, hvad det er, jeg overser i mit indlæg, så jeg som journalist kan blive mere nuanceret? Jeg vil helst det sidste.

Hvis jeg lader være med at læse jeres kommentarer, hvis det bliver en etableret sandhed hos os debattører og journalister, at I ingenting opbyggeligt har at sige, så er dialogen smadret, og to verdner toner frem: den virkelige verden (jeres) og journalisternes (vores) verden.

Jeg har selv gennem mange år tænkt, at konflikter af denne type var en del af jobbet, og at jeg skal ignorere det, og muligvis er det sådan, det er. Men det største problem er ikke min følelse af at blive overøst med had. Det værste er, at det forhindrer dialogen og til syvende og sidst reducerer demokratiet og afskrækker folk fra at deltage i den offentlige debat.

Og så skal I for alvor se tonedøve journalister ude af trit med virkeligheden. For hvordan skal vi kunne forstå jer, hvis I pakker jer ind i skældsord og mine medsøstre siger 'luk ørerne'?

Jeg får at vide, at jeg ikke skal læse jeres kommentarer, fordi de er så barske. Det er simpelthen så ærgerligt, for jeg vil faktisk rigtig gerne høre, hvad I har at sige. Vi journalister har en forpligtelse til høre, hvad læsere, lyttere og seere har at sige. Vil I ikke nok hjælpe os til at kunne lytte?

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
65 kommentarer
Vis kommentarer