Sofie Linde, Camilla Søe og alle de andre feminister glimrede ved deres fravær, da Taliban i sidste uge indtog Oslo for at tale om kvinders rettigheder.

Det var et barokt syn, da ledelsen af Taliban spankulerede rundt i deres gevandter i den norske hovedstad. 15 kvindeundertrykkende terrorister inviteret af den norske regering. Fløjet til Oslo i privatfly.

Den norske regerings invitation til flokken af barbarer, som ikke blot ligner noget fra middelalderen, men også har holdninger som levede de i middelalderen, er ubegribelig.

Taliban har, siden deres magtovertagelse af Afghanistan sidste år, undertrykt landets kvinder. Piger og kvinders frihed krænkes i stor stil. Pigers ret til uddannelse indskrænkes, kvinder må ikke rejse mere end 72 kilometer uden et mandligt familiemedlem. Kvinder skal tildækkes. Kvinder må ikke dyrke sport, og kvindelige demonstranter bliver gennembanket og pisket på gaden, hvis de gør modstand mod indskrænkningen af deres frihed.

Talibanregimet er ikke blot formørket, men decideret tilbagestående. Et eksempel på det er, at det i det vestlige Afghanistan kræves, at hovederne skal hugges af mannequindukker. Det skal de af religiøse hensyn. Hvis hovederne ikke hugges af, så vil Allahs engel ikke komme ind i huset eller butikken, hvor de står, og velsigne omgivelserne. Hvem sagde middelalder og tilbagestående? Det er disse religiøse fantaster, som den norske regering fløj til Oslo til forhandlinger.

Det burde opleves som et ubærligt overgreb på feminister i hele verden, at den norske regering inviterede disse kvindeundertrykkere til forhandlingsbordet. Kun de mest naive tror på, at mørkemændene kommer til at give piger og kvinder mere frihed efter luksusopholdet i Oslo.

Mødet endte selvsagt uden resultat. Hvad var der egentlig at forhandle om? At Taliban ikke må undertrykke kvinder, hvis de vil modtage humanitær støtte fra den vestlige verden? Eller at Taliban godt må undertrykke lidt, og så modtage lidt penge og mad?

Hvor var alle feministerne henne? Der var kun få forsøg i Oslo på at vise modstand mod Talibanernes indtog. Primært fra højrefløjen. De feminister, som i disse år slår sig stort op på kvinders rettigheder forholdt sig tavse.

MeToo feministerne er travlt beskæftiget med at afsløre vestlige mænd i sager fra firmafester og julefrokoster, og overlader derfor sagen til de undertrykte afghanske kvinder selv. Jeg forstår dog ikke deres prioritering. Her er der for alvor noget at kæmpe for. Her er det ikke en hånd på et lår for ti år siden. Her er det et spørgsmål om, at kvinder bliver undertrykt og slået ihjel.

Hvis Sofie Linde, Camilla Søe og alle de andre moderne feminister vil tages seriøs i deres kvindekamp, så skal de melde sig ind i kampen om noget større end en hånd på det forkerte lår.

Strukturelle problemer og sexisme i form af mænd, der misbruger deres magtpositioner skal stoppes. Ingen skal udsættes for overgreb hverken i fritiden eller på arbejdspladsen. Det er vi alle enige om. Men de moderne feminister skal passe på, at de ikke bliver forblændet af deres succes med at få MeToo bølgen til at rulle. Rulle som en tsunami, der smadrer alle mænd, som den skyller ind over. Så risikerer de moderne feminister at glemme de kvinder, for hvem det handler om virkelig undertrykkelse. De kvinder, der end ikke kan sige fra.

MeToo feministerne tegner ofte et billede af mænd som værende de rene sexmonstre. Når det handler om Taliban, så er det rigtige monstre, vi taler om.