Jeg bliver mere og mere skeptisk, når det gælder EU. Jeg har altid været kritisk, og jeg har før overvejet at stemme nej til folkeafstemninger, men mit medlemskab af Venstre gjorde, at jeg klappede hælene sammen og stemte som partiet (an)befalede. Det hensyn behøver jeg ikke længere at tage.
EU har gennem tiderne blandet sig i mange ting, som det ikke skal. Man må undre sig over, hvor iderigdommen kommer fra, når det handler om at genere vores allesammens hverdag.
Nu er unionen kommet med endnu en pløk-skør beslutning, som udstiller hvor virkelighedsfjern EU-systemet er: Dyrlæger, der skal bruge penicillin til at kurere syge dyr, skal i fremtiden bruge alt den medicin der er i pakken. Også selvom dyret er blevet raskt, og at der ikke er grund til at bruge mere medicin.
Danske landmænd og dyrlæger har igennem mange år arbejdet på at nedbringe forbruget af penicillin til dyr. Det har de bl.a., fordi penicillin kan gøre mennesker, der spiser kød fra behandlede dyr, resistente, så penicillin ikke virker på dig og mig, hvis vi en dag får brug for at blive behandlet.
Nu kunne man tro, at EU-systemet var jublende lykkelig over, at danske landmænd og dyrlæger har arbejdet hårdt på at nedbringe forbruget af penicillin, og derfor ville lære af Danmark. Men næ, nej. EU-system har nemlig besluttet, at det er vigtigere, at reglerne i hele EU er ens, end at regler er gode. Så i Danmark bliver vi tvunget til at bruge lige så meget penicillin, som de gør i Sydeuropa.
Der naturligvis gode ting ved det europæisk samarbejde. Samhandlen mellem de europæiske lande har uden tvivl skabt et fredeligere og rigere Europa, og den frie handel landene imellem skal bevares.
Men EU blander sig i alt for meget, og EU skal slankes. Jeg kan meget bedre lide tanken om EF, og ikke det mangehovedede ufolkelige gespenst som EU er blevet.
Listen over tåbelige beslutninger er lang: EU blander sig f.eks. i hvor meget kanel, der må være i min onsdagssnegl, at vi skal have sommertid, og forældres fordeling af barselsorloven. Sidstnævnte er ikke længere et anlæggende for forældrene. Det er ikke længere familiernes behov for at få hverdagen til at hænge sammen, det handler om. Nu er det EU's behov for ens Europæiske regler, der er vigtigst. Så pyt være med familierne.
EU har også indført en regel om, at børn under otte år skal være under opsyn, hvis de skal puste en ballon op. Ja, du læste rigtigt. EU-systemet har bestemt, at børn under otte år ikke må puste en ballon op, hvis de ikke er under opsyn. Gad vide, hvor mange EU-bureaukrater det kræver at udtænke sådan en skør regel?
Børns lyst til at puste balloner op fylder ikke meget i min hverdag. Det gør til gengæld uønskede udlændinge i Danmark og vores ret til at holde øje med vores egne grænseovergange. I dag er det EU, der bestemmer, om vi skal have grænsekontrol eller ej. Det skal laves om.
Det bør være op til et hvert land selv at bestemme noget så fundamentalt som, hvorvidt der skal være grænsekontrol eller ej. Det er kun rimeligt, at det er vi danskere, der bestemmer hvem vi lukker ind i Danmark, og hvem vi ikke vil lukke ind. Ikke EU-systemet og politikere mange hundrede kilometer væk.
Danmark er trods alt vort land. Ikke alle mulige andres land. Det grænseløse Europa er et fatamorgana. Det er afprøvet, og det virker ganske enkelt ikke. Grænsekontrollen skal tilbage.
