Da jeg var politiker, fik jeg tudet ørerne fulde af, hvor forkert det er, at der hænger overvågningskameraer på gader og stræder. Meget af det foregik i mit tidligere parti, hvor selvbestaltede liberale tænkere konstant talte om deres egen ret til frihed til at færdes uden at blive fanget på et kamera.
Samme politikere skylder en forklaring på, hvordan de kan tilsidesætte alle vi andres ønske om tryghed. Overvågningskameraer viser igen og igen deres styrke, når alvorlige forbrydelser skal opklares.
Jeg sad med tårer i øjnene, og læste om de to unge menneskers forsvinden i Aalborg. Jeg håbede inderligt, at de begge ville blive fundet i god behold. Det gjorde de ikke. Tragedien var fuldstændig.
Politiet opklarede meget hurtigt, at den unge mand på tragisk vis var faldet i havnen og druknet. Den unge kvinde var på bestialsk og afstumpet vis blevet dræbt og forsøgt bortskaffet.
I begge sager gælder det, at overvågningskameraer kombineret med logning af teledata og et dygtigt politiarbejde, har ført til hurtige gennembrud i opklaring af sagerne.
Jeg har lagt øre til meget akademisk pladder og ideologisk fantasteri på Christiansborg om overvågningskameraer. Det er især de selvudnævnte - særligt begavede - liberale tænkere, der fuldstændig undertrykker hensynet til ofrene for forbrydelser. Det gør de i deres iver for et ekstra fint akademisk argument imod overvågningskameraer. Mon disse politikere nogensinde har set sig selv i spejlet og tænkt over, hvad de vil svare de efterladte til en dræbt, når de skal forklare, at de af ideologiske grunde er imod overvågningskameraer?
Det ligger fast, at overvågningskameraer ikke har særlig stor indflydelse på antallet af forbrydelser. Der er med andre ord ganske få, der undlader at begå en forbrydelse på grund af, at der er sat et overvågningskamera op. Det står til gengæld klart, at forbrydelser bliver opklaret hurtigere - og i større tal – hvis der er overvågningskameraer.
Jeg var selv i 2018 en lille brik i et bestialsk kvindedrab, da en 40-årig kvinde blev slået ihjel og parteret i Hadsund. Morderen, som jeg ikke kendte, tog i timerne op til drabet kontakt til mig, da jeg efter en koncert sad og hyggede mig sammen med mine venner. En del af bevismaterialet i den sag var overvågningsvideoer. Gerningsmanden er i dag i fængsel.
Da jeg forleden gik min daglige tur i hundeskoven, kom jeg til at tænke på, at jeg nok aldrig kommer mig helt over kvindedrabet i Hadsund. Det plager mig stadig. Men det er en lindring, at gerningsmanden hurtigt blev anholdt og straffet, så de efterladte ikke skulle gå i uvished og med et falskt håb om at se deres kære igen.
De efterladte til de to unge mennesker, der dybt tragisk døde i Aalborg fik en hurtig afklaring. Det var ulykkeligvis den værst tænkelige besked man kan få, men det var godt, at politiet hurtigt kunne give en afklaring. Ligesom de hurtigt kunne skride til anholdelse i sagen om den unge kvinde. En afgørende faktor var overvågningskameraerne.
Vi er alle taknemmelige, når politiet hurtigt opklarer forbrydelser, men politiets effektivitet afhænger i høj grad af, om de har de nødvendige redskaber. Overvågningskameraer og logning er afgørende redskaber, og jeg mener, at der bør være mere af begge dele. Selvfølgelig skal der være regler om til, hvad og hvornår materialet må benyttes.
For mig er det ikke en langhåret akademisk og ideologisk diskussion. For mig er det et spørgsmål om tryghed, at politiet har de bedste betingelser for at opklare forbrydelser og give de efterladte vished og forbryderen sin straf.
