Vi skal have mindre EU. Vi skal ikke have mere EU.

Derfor stemmer jeg nej, når vi den 1. juni skal stemme om EU forsvarsforbeholdet. Vi har ærligt talt ikke brug for endnu mere omklamring fra Bruxelles.

EU vokser og vokser, og EU blander sig i mere og mere. Bedst som man tror, at der ikke er mere, de kan blande sig i, så vupti sidder der billedligt talt en EU-bureaukrat med omkring spisebordet hjemme hos danske familier og bestemmer, hvordan barselsorloven skal fordeles mellem forældrene. Og vupti står der en EU-bureaukrat hos bageren og bestemmer hvor meget kanel, bageren må putte i vores kanelsnegle.

Det er et faktum, at vi danskere aldrig nogensinde bliver spurgt til, om der er dele af omklamringen fra EU, som vi vil ud af.

Samtlige folkeafstemninger handler om at gøre EU mere og mere omsiggribende. At EU skal bestemme mere og mere. At EU langsomt men sikkert æder sig mere og mere ind på os. Ikke én eneste gang er vi blevet spurgt om, hvorvidt vi ønsker, at EU skal gøres mindre. Om vi selv vil bestemme mere og om EU-bureaukraterne i Bruxelles skal bestemme mindre. Det tør de EU-begejstrede politikere nemlig ikke at spørge os om.

Nu vil ja-siden af Folketinget så også invitere EU-bureaukraterne ind på vores kaserner, ved at ophæve forsvarsforbeholdet.

Ja-siden har nu set sit snit til at bruge Putins overgreb på Ukraine til at luske folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet igennem. Det gør de selvfølgelig, fordi de ved, hvor stort et fokus vi alle har på sikkerhedspolitik lige nu.

Ja-siden satser kynisk på, at danskernes frygt for Tredje Verdenskrig gør, at de kan få deres ja i hus. Det gør de endnu mere kynisk ved at nævne krigsforbryderen Putin i hver anden sætning, når de argumenterer for et ja.

Det ja-siden ikke forklarer os, er, hvorfor i alverden vi skal sprede kræfterne og lade EU-bureaukrater få endnu mere magt, når vi allerede har noget, der virker i form af NATO. NATO, som jo netop har vist sig som en slagkraftig militærenhed, der både har kræfter, mandskab og materiel til at stå vagt om sikkerheden i den frie og demokratiske verden. Vi skal bruge langt flere penge på forsvaret, og dem skal vi bruge på NATO. Ikke på endnu en knopskydning i EU.

Inden vi får set os om, så skal vi stille med soldater til en EU-hær. Jeg er med på, at ja-siden lige nu lover at det ikke sker. Den forsikring giver jeg dog ikke meget for. Udenrigsminister Jeppe Kofoed åbnede da også allerede i sidste uge muligheden for, at danske soldater i fremtiden skal kunne indgå i en kommende EU-styrke.

Samme Kofod afslørede tillige i sidste uge teksten på stemmesedlen til folkeafstemningen den 1. juni. En tekst, som ikke indeholder et eneste ord om hverken EU eller forsvarsforbehold. I stedet forsøger man at lokke os til at stemme ja ved ikke at fortælle, hvad det egentlig handler om. Man tør ganske enkelt ikke at nævne, at det handler om EU, for så ved ja-siden godt, at vi er mange, der er skeptiske.

Hvad regner de os egentligt for? Ja-siden må ganske enkelt tro, vi der ønsker, at forsvarsforbeholdet skal bestå er så fatsvage, at vi ikke opdager, hvad vi stemmer om, hvis man undlader de to vigtigste ord ’EU’ og ’forsvarsforbehold’ på stemmesedlen. Lad os vise, at vi udmærket forstår, hvad det handler om. Og EU skal blande sig i mindre. Ikke mere.