Annonce:
Annonce:

Tamburmajor Mette

'Mette Frederiksen elsker at svinge taktstokken,' skriver Inger Støjberg i anledning af regeringens tanker om at helt at fobyde tobak for borgere født efter 2010. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
'Mette Frederiksen elsker at svinge taktstokken,' skriver Inger Støjberg i anledning af regeringens tanker om at helt at fobyde tobak for borgere født efter 2010. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Opinionen

Inger Støjberg, forhenværende minister

Regeringen med Mette Frederiksen i spidsen åbner nu op for, at børn der er født i 2010 eller senere får et livstidsforbud mod at købe cigaretter. Altså de der i dag er 12 år eller yngre kommer aldrig til at gå ind i en kiosk og købe tobak.

Jeg ryger ikke, og kommer nok heller aldrig til det. Jeg synes bestemt heller ikke at børn og unge skal begynde at ryge, så min klumme er ikke et forsvar for tobaksindustrien. Det er et forsvar for friheden og modstanden mod tåbelige forbud, og Mette Frederiksens evindelige iver for at få os alle til at gå i række og geled.

Det er langt ude, når Mette Frederiksen mener at kunne styre en hel befolkning ved at udstede livstidsforbud.

Annonce:

Jeg kender endda Mette Frederiksen godt nok til at vide, hvordan hun vil argumentere for livstidsforbuddet. Hun vil salvelsesfuldt sige, at et sådan historisk skridt (de fleste af Mette Frederiksens beslutninger er nemlig i hendes egen optik historiske), så gør hun det for alles bedste. Med moderlig fremtoning vil hun fortælle om sin pligt til at passe godt på de unge. Hun vil samtidig formane os om vores pligt til sammenhold. Sammenhold på tværs af generationer, og denne gang må de unge gå forrest. Hun vil samtidig fortælle, at hun godt er klar over, hvor meget det kræver af de unge, og hun vil derfor gerne takke dem allerede nu på forhånd. Takke dem for, at de er med til at skrive historie.

Det er tåbeligt at udstede et livstidsforbud for cigaretter for en bestemt gruppe, og hvordan skal det håndhæves? Hvad er det næste, og er der mere, som Mette Frederiksen vil forbyde? Der er jo mange ting, der er farlige.

Et blik på statistikken over de hyppigste dødsårsager i Danmark kan være en kilde for Mette Frederiksen til mange andre vanvittige forbud.

Den mest hyppige dødsårsag i Danmark er sygdomme som hjertekarsygdomme, blodpropper, bronkitis og lungekræft, hvilket kan give Mette Frederiksen masser af anledninger til at indføre tåbelige forbud.

Annonce:

Hvad med at forbyde tyk brun sovs, Taffelchips og sofaer i forening? Alt sammen noget, som vi jyder, der er højere oppe i alderen, elsker i sammenhæng. Alle ved, hvordan sofaen trækker efter en omgang fed mad, tyk brun sovs og dertilhørende Taffelchips. Tre ting, der om noget kan sætte fut i blodpropperne og hjertekarsygdomme. Vi vil dermed også, på lige fod med de unge, kunne modtage en moderlig tak og forståelse fra Mette Frederiksen. Herligt.

Mette Frederiksen elsker at svinge taktstokken, og hun slår gerne både mink ihjel og udsteder livstidsforbud, hvis det er nødvendigt for at få danskerne til at rette ind på række og geled. Hun er som tamburmajoren, der rank leder sin flok gennem byen med taktstokken i hånden og selvsikre skridt. Ingen plads til slinger. Ingen plads til individualister. Fuld fokus på tamburmajoren og taktstokken.

Det fantastiske for Mette Frederiksen ved at indføre livstidsforbud er, at hun dermed ved, at forbuddene består, efter at hun er fortid som statsminister. I Mette Frederiksens hoved må det være fantastisk at vide, at hun med udstedelse af livstidsforbud ikke bare svinger taktstokken i levende live, men i al fremtid.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
529 kommentarer
Vis kommentarer
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: