Vi kan lige så godt være ærlige om, at vi hellere vil hjælpe ukrainske flygtninge end somalier og palæstinensere.
Indtil nu er det lykkedes politikerne at pakke det ind i glitret papir og sætte prædikatet ’nærområde’ på pakken. Ingen tør sige det, som det er: Det er, fordi ukrainerne ligner os mere, og fordi de primært er kristne.
Min egen vilje til at hjælpe strømmen af ukrainske flygtninge er meget stor. Den er meget større, end når det gælder mange andre flygtninge og migranter, og det er på grund af, at jeg oplever en større samhørighed med ukrainerne end med f.eks. palæstinensere og somalier.
Jeg er tydeligvis ikke den eneste, der har det sådan, for rigtig mange danskere står beredvilligt klar for at hjælpe. Det samme gør politikere fra alle fløje i Folketinget. Men det bliver uærligt, når folketingsmedlemmerne udelukkende begrunder deres velvilje med, at Ukraine er et nærområde.
Det er en tilsnigelse rent geografisk set at kalde Ukraine for et nærområde. Vi bor nærmere i et nærområde til nærområdet for krigen i Ukraine. Det lyder bare pænere at begrunde det med, at vi taler et nærområde end at give den reelle forklaring: At ukrainerne ligner os mere, og at vi derfor både føler en større forpligtigelse til at hjælpe dem, og samtidig har en større lyst.
Vi bør sige det, som det er:
Vi har ikke bare et markant større fællesskab med, og er mere trygge ved, ukrainerne end f.eks. palæstinensere og somalier. Ukraine er et demokrati, og vi kan alle se, hvordan de indædt kæmper for deres frihed. Demokrati er en relativ ny størrelse i Ukraine, men ukrainerne er i øjeblikket villige til at give deres liv for det.
For det andet så er de fleste ukrainere kristne. Det gør en forskel, om vi lukker 20.000 muslimer ind i Danmark, eller om vi lukker 20.000 kristne ind. Der er ganske enkelt ikke det samme bøvl og evindelige diskussioner om, hvorvidt det er dem eller os, der skal tilpasse sig.
For det tredje så gør det et stort indtryk, at mændene bliver tilbage og kæmper kampen, mens de sender deres kvinder og børn i sikkerhed. Det er hjerteskærende at se, hvordan familier i dyb ulykke skilles på togstationer og ved grænsen til Polen. At se, hvordan mændene heroisk bliver for at kæmpe for deres lands frihed går lige i hjertet.
De flygtningestrømme, som vi hidtil har oplevet fra Mellemøsten og Afrika, er netop karakteriseret helt modsat. Her er det mændene, der først rejser til Danmark og resten af Europa, mens kvinder og børn er bliver efterladt i flygtningelejre, hvor de i mange tilfælde har levet en kummerlig tilværelse.
For det fjerde så arbejder hovedparten af de ukrainere, der allerede er i Danmark. De forsørger sig selv. For det femte har rigtig mange af dem, der allerede er i Danmark lært sig dansk. De udviser stor vilje til at falde godt ind. For det sjette så kan vi allerede nu se, at mange af de kvinder der nu kommer til Danmark straks søger arbejde, og ønsker at forsørge sig selv.
Til syvende og sidst, så vil mange af de ukrainere, der kommer til Danmark nu, rejse hjem og bygge det land op, som deres mænd kæmper så hårdt for. Det er forskellen på dem, der kommer fra Mellemøsten og Afrika, og dem der kommer fra Ukraine. Og forskellen er stor.
