Folkelige oprør begynder med en bagedyst

Det var som at se en halvdårlig udgave af Paradise Hotel, da manden med hentehår og orange hud bevægede sig langsomt til verdens største talerstol denne morgen - til musik, som selv Darth Vader ville ha sagt var for pompøs. Men der stod han. Donald J. Trump - som stjernen i et show, der viste sig at være reality de næste 4 år.

At Trump står netop der, kommer bag på parnasset af kommentatorer og meningsmålingsinstitutter. Vi har i månedsvis spildt tid med at lytte til folk, som blev kaldt eksperter i USA, men som i virkeligheden ikke havde fattet en bjælde af, hvad landet var i færd med. At alle de lærde tager fejl, har vi oplevet før. Brexit og Europol er seneste eksempler, hvor alle var sikre på det modsatte af, hvad folket synes var reality. Fremtidens eksperter bør være dem, der forstår sig på mavefornemmelser og folkelige bevægelser.

Nu skal vi tage Trump alvorligt. Det er lidt op ad bakke med respekten, men ser vi på baggrunden, tror jeg vi klarer os. Der er jo netop en provokation i det. En reaktion på det eksisterende - et opgør med det finpudsede establishment. Clinton eller Trump var et valg om, hvem man hadede mest - og eliten tabte til elefanten i rummet.

ET GLOBALT FOLKELIGT KRAV

Det er et globalt nedbrud der er i gang. En bevægelse, som dog ikke er en formel gruppe med leder og bestyrelse - men et folkeligt krav om en forandring. Vi ved endnu ikke helt, hvad vi ønsker. Vi ved ikke helt, hvordan vi skal få det vi vil ha - men vi søger noget andet! Og her i starten tager vi, hvad vi kan få:

Trump stillede op med en politik, som selv den ansvarlige på reality-tv ville have klippet ud, fordi det blev for kunstigt.

Uffe Elbæks Alternativ opnåede mandater, ved at gå til valg med budskabet om, at de endnu ikke havde fundet ud af, hvad de mener. Og så kastede de lige Jytte Abildstrøm oveni som partiets officielle Fe.

Briterne laver oprør mod EU og danskerne vil heller ikke udvide det samarbejde, selvom de fleste partier talte danskernes valg ned - helt som første gang vi sagde nej og fik fire forbehold.

EU er en rotterede, råber hende på vores fornemste post højt - for en gang skyld uden at blive afbrudt af Clement. Det er Låsby Svendsens huse i landsbyerne, der stadig sælges som et "liebhaverhus med muligheder" - selvom enhver må kunne se, at det skal bygges op påny, lyder forklaringen. Mindst halvdelen af befolkningen nikker.

Revolutionerne og folkelige oprør i Mellemøsten, russernes forsøg på igen at blive super og stå alene med en leder, der agerer som tidligere tiders Rusland. Eksemplerne på sammenbrud står i kø...

VI TUDER OVER MEL I MUFFINS

Alle steder i verden kræver vi noget nyt. Noget andet. At det eksisterende fornyer sig markant - eller helt skiftes ud. Og indtil vi ved hvad vi vil, gør vi nogle snotdumme valg. Sådan starter en fornyelse ofte. En brydningstid, hvor ingen reelt aner hvad de tror på. Og hvad de skal tro.

I vores søgen efter det helt rigtige at tro, kaster vi os over hinanden. Det de andre mener er så slemt, at de lige skal have en dødstrussel på Facebook. Det de rige ejer, er for meget. Det de fattige får, er for lidt. Det de andre vil, skal de ikke komme og ville her! - Og så begraver vi os derhjemme foran skærmen, hvor nogle mennesker tuder over, at de har puttet for lidt mel i en muffin og derfor ryger ud af en bagedyst. Helt fortjent, vurderer vi sagligt i sofaen, selvom vi aldrig selv har bagt, danset eller sunget.

En sådan kollektiv tomhed, kombineret med en søgen efter et ståsted, kan enten fyldes af en ny type forståelse og fællesskab - eller af en enkelt tosse, der er dygtig nok til at manipulere et folk. Vi har set det før i historien, når samfundets ståsteder smuldrer. Vi har stået på klassekamp, aktiemarkedet, ekspertvældet, forskerne og politikerne - men ingen af dem har rigtigt kunnet bære os i længden og er brudt sammen. Derfor står vi selv.

VI SØGER, MEN FINDER INTET

Mens vi venter på løsningen, gør vi fødevarer og mad til en religion, med tvkokke som vore guder, når de klokken 7 om morgenen steger en entrecote. Vi dyrker kroppen i fitness og spæner afsted på landevejen med pulsmåleren og gør kroppen til vores tempel. Vi søger meditationen via en app eller en tilfældig buddhist på strøget. Erhvervslivet følger guruer, der taler om disruption, new public management, red ocean og blue ocean - lederne går i flok efter det nye lys, selvom det hele er blålys og man hellere skulle stole på sig selv. Nye ord på gammel viden - men det lyder smart og troværdigt. Og der er endda lavet en power-point.

Så tillykke til USA. I står nu med en ny præsident. Aldeles ny, faktisk. Helt som I ønskede jer. Men i står også med en splittet befolkning, der i virkeligheden stadig er søgende eller ønsker sig tilbage til tidligere tider. Den del går ikke over. Det er kun lige begyndt - og I er dem, der sidst er kommet på forandrings-vognen. Vi andre har søgt længe... men har ikke fundet en dyt. Endnu.

Men vi er blevet ret gode til at bage muffins…

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen