Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Far Jeppe: Forlæng skoledagen yderligere!

Billede fra Brønshøj Skole - her går skribentens børn ikke, men Jeppe Søe forlanger alle skoledage på alle skoler forlænget endnu mere, end skolereformen allerede har gjort. Foto: Finn Frandsen.
Billede fra Brønshøj Skole - her går skribentens børn ikke, men Jeppe Søe forlanger alle skoledage på alle skoler forlænget endnu mere, end skolereformen allerede har gjort. Foto: Finn Frandsen.

Jeppe Søe. Mediemand og foredragsholder, skriver om verden set fra provinsen

Da skolereformen kom, havde politikerne forlænget skoledagen betydeligt. Der har været voldsom modstand, mest fordi en række forældre synes det var problematisk, at der ikke fulgte ekstra lærere med, så de ekstra timer kunne bruges til undervisning.

Personligt synes jeg forberedelse er overvurderet. Hvorfor skal man forberede sig til at lære en 1. klasse at gange 2 med 2 - det bør ikke kræve skyggen af tankegang for en person? Svaret er fire! Det er super, at børnene kommer mere i skole - uanset hvad der så sker derhenne. Det rager mig i virkeligheden en høstblomst.

Når jeg mener, at vi bør forlænge skoledagen yderligere, er det fordi, det har vist sig over de senere år, at der er dage, hvor jeg rent faktisk møder mine børn, før de skal i seng. Det mener jeg for enhver pris bør kunne undgås.

Staten æder en stor del af mine lønkroner - og det mindste de kan gøre, er da at fratage mig mine børn i et betydeligt antal timer i ugen, indtil de flytter hjemmefra. Der er nærmest ikke noget værre end at høre døren gå, når man lige har sat sig med Netflix - og vupti har børnene fået fri og kræver straks opmærksomhed.

Jeg erkender, at det ikke sker så ofte. For det meste æder skolen de fleste vågne timer. Og lektierne, som politikerne lovede vi ikke længere skulle ha', men stadig vælter ind, æder resten.

Men der er som sagt dage, hvor jeg ser mine børn i øjnene. Så står man der lidt akavet som far og kæmper med ikke for tydeligt at vise dem, hvor uønskede de er. Gudskelov er der Playstation, Fortnite og iPads, så man kan få dem pacificeret men det er sin sag at sætte dem i sofaen og fortsat opretholde sin status som 'god far'.

Alle vil helst have sine egne børn siddende stille i en sofa. Men man skal helst udadtil leve op til forældrerollen med både hjemmebag, skovture og den der forfærdelige tilskuerrolle på sidelinjen, når sandkasseholdet spiller 23-52 i fodbold, fordi ingen gider være målmænd. For det meste løser jeg mit image med et par selfies, hvor vi leger LEGO, inden de sætter sig foran fjernsynet.

Så kan mine sociale medier vise, hvor fede vi er på Jægersprisvej.

Staten har ellers oppet sig så glædeligt på nærmest alle planer, indtil børn får eget tag over hovedet. I vuggestuen skal de lære om dansk kultur, mens de ammes. Børnehaven er sådan set en mini-skole, hvor de skal lære at stave og skrive, børnehaveklassen er omdøbt til 'nulte' for lige at signalere, at det er et reelt tiende skoleår - hvor de går i skole, mens vi andre åd farver og byggede huler.

Derefter følger så de lange skoledage gennem 9 år, hvor vi tester dem konstant for at sikre os, at de ikke er ødelagt fagligt eller psykisk. Vi kan ikke stole på testrapporterne, men vi lader som om. Ligesom med vejrudsigter. Endelig er de ude af folkeskolen, hvorefter det er den lige vej til arbejdsmarkedet, hvor de skal vælge rigtigt første gang og gennemføre, mens SU stadig er muligt. Jeg synes det er både sundt og fortryllende.

Når jeg tænker tilbage på mit eget barneliv, så legede jeg alt for meget og mine forældre var jeg sammen med voldsomt tit. Vi børn byggede med klodser, rendte rundt med pinde i parken og sagde bang, vi legede gemmeleg, røvere, politi og doktor. Vi 'gik også til noget' i det, vi dengang kaldte fritiden. Fodbold, spejder, musik, teater - ja, der var nærmest ingen grænser for, hvor mange foreninger der var rundt omkring. Desværre befolket af frivillige undervisere, der ikke kendte til offside eller flerstemmig sang - men derfor kunne man jo godt gøre en indsat for det lokale liv. På skift.

Med de lange skoledage er foreningerne gudskelov ved at dø rundt omkring.

Når jeg tænker på den enorme spildtid, der er gået med den slags ligegyldighed, ærgrer jeg mig. Jeg er 47 og snart død. Jeg kunne ha' brugt livet fuldt ud på skolegang, så jeg døde klogere. Nu er jeg kun klog på livet - og det er uvæsentligt, når netop livet er ved at være slut.

Undervejs har den legende opvækst også gjort, at jeg ikke altid tænkte som de andre. Fik skøre ideer i virksomheden eller sågar sprang ud, hvor jeg ikke kunne bunde. Det er virkelig dumt, når man kunne have levet mere sikkert ved kun at lege på lavt vand.

Jeg håber inderligt, at mine børn vil gå en mere lige vej, følge de andre og ikke tænke samfundsnedbrydende tanker om frihed til forskellighed, efterskole, interrail eller kollektiver. De må ikke iværksætte tåbeligheder, som ingen på forhånd har undersøgt behovet for. De bør altid skrive alle mulige og umulige scenarier ned i et excel-ark, før de tager et skridt.

Om mit afkom er på rette vej, har jeg ikke skyggen af anelse om. De er i skole. Men får de nogle skøre og utilpassede ideer, forventer jeg at få en notifikation på forældreintra og en skole/hjem samtale. Så må nogen fandme stille noget op.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen