Beviset på at der er for mange akademikere i politik

Kaare Dybvad. Medlem af Folketinget for Socialdemokraterne, skriver om samfund, centrum, udkant og kultur.

I flere år sad min svigermor på Tuse Næs og svedte over jobansøgninger. Efter mange år på Holbæk Bibliotek, var hun siden blevet ansat på Kalundborg Sygehus. Men nu var det altså lukket, og Jytte røg ud i jobkøen sammen med mange andre under finanskrisen.

For en, der har arbejdet hele sit liv, kan det være svært at bakse med jobkurser og ansøgninger. At være en god boghandlerassistent eller lægesekretær, betyder ikke, at man er god til jobsøgning på papir.  Medarbejdere i slutningen af 50’erne er ikke altid dem, der vælges først, og da hun fandt et rengøringsjob, var det ikke jobkursernes fortjeneste.

Hvis jeg i de år skulle ønske mig noget i dagpengesystemet, så var det, at man gav folk som min svigermor lidt luft. Folk, der i 30-40 år har betalt deres skat og passet deres arbejde, kunne jeg unde lidt frihed i jobsøgningen. Men reglerne og lovgivningen skal jo overholdes, sådan er det.

Derfor blev jeg også positivt overrasket over en overskrift i Politiken forleden, hvor de radikale i København vil fritage arbejdsløse fra krav om jobsøgning og aktivering. Det kunne jo være en åbning for de mange midaldrende jobsøgere, der ikke passer ind i konsulentsprog og HR-strategier.

Men så god er verden nu engang ikke. For selvfølgelig var det ikke folk med 3-4 årtier på arbejdsmarkedet, der skulle have en pause fra krav og regler. Det var derimod nyuddannede akademikere, der skulle have særbehandling. Deres ønsker om en friere hverdag som dagpengemodtager vandt gehør hos de radikale politikere, der til gengæld var sværere at råbe op, når det gjaldt almindelige lønmodtagere.

Forslaget er ilde udtænkt i et fællesskab af embedsmænd og politikere med lange uddannelser, men uden meget arbejdserfaring. Hvis nogen synes, at der er for mange akademikere i politik, så er her beviset.  Hvis nogen lytter til John Mogensen og tænker, ”sådan er det også i dag”, så er det svært ikke at give dem ret.

På den netop overståede 1. maj hørte jeg en taler fortælle om klassekampen. Det kan hurtigt lyde lidt bedaget. Men er det ikke netop klassekamp fra overklassen mod arbejderklassen, som sådan et forslag her går ud på? Er det ikke at give folk, der tilhører den uddannelsesmæssige overklasse særlige rettigheder, som almindelige lønmodtagere ikke får?

Forklaringen fra de radikale er, at de unge akademikere har nemt ved at blive iværksættere. Det er en fin ambition, men som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterede i fjor, så er det blandt faglærte, at flest starter virksomhed. Og det er de faglærtes virksomheder, der overlever længst og skaber flest nye jobs.

Lad os endelig se på, hvordan vi kan gøre det nemmere for arbejdsløse at skabe nye virksomheder. Men den radikale tankegang om, at folk med lange uddannelser skal have særlige privilegier, må aldrig være udgangspunktet.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
19 kommentarer
Vis kommentarer