'Hvis det så kun var Moskeerne'

Følg Opinionen

Kaare Dybvad. Medlem af Folketinget for Socialdemokraterne, skriver om samfund, centrum, udkant og kultur.

TV2’s dokumentar ”Moskeerne bag sløret” har meget præcist udstillet de plattenslagere og forbrydere, som i nogle danske moskeer tilsyneladende får lov til at sige hvad som helst, uden at nogen stopper dem.

Men hvis det så bare blev ved moskeerne, så skulle det såmænd nok gå alt sammen. De småbeløb der gives i kommunalt tilskud, kan hurtigt tages fra dem, og der må kunne findes en måde at stoppe de tossede prædikanter.

Hvad der er meget værre er, at islamisterne har oprettet en række friskoler rundt om i landet, som modtager enorme statslige tilskud, og ødelægger integrationen for mange børn. Ifølge Lise Egholm, der er tidligere skoleinspektør på Rådmandsgade Skole på Nørrebro, er der alene på Nørrebro og i Københavns Nordvestkvarter 18 muslimske friskoler. Det faglige niveau lider selvsagt, når koranlæsning er vigtigere end matematikopgaver, ligesom eleverne kulturelt bliver kommer længere væk fra det danske samfund.

Det skorter ikke på forargelse i det borgerlige Danmark efter TV2’s dokumentar. Så meget mere hult klinger det, når man netop i finansloven har hævet tilskuddet til friskolerne fra 71 % til 73 %. Og så sent som i efteråret kunne man se en debat i Deadline mellem min partifælle Mattias Tesfaye og Liberal Alliances Ole Birk Olesen, hvor sidstnævnte fremhævede friskolesystemet som det punkt, hvor USA kunne lære mest af Danmark.

Jeg regner selvfølgelig ikke med, at Olesen mener de muslimske friskoler, som de fungerer. Men forsvaret for den totale metodefrihed er jo netop essensen af de friskoler som de borgerlige højt besynger og tildeler flere statslige midler. Det er friheden til at gøre som man vil, og selv vælge sin tilsynsførende, der skaber de tilstande vi har set i ”Moskeerne bag sløret”. Læser man på friskoleforeningens hjemmeside, præsenteres man for følgende opfattelse af de muslimske friskoler:

”Friskoler med indvandrerbaggrund har alle som formål at skabe en sikker base for elevernes integration i det danske samfund. Forældrenes forventninger til netop disse skoler er oftest meget høje, såvel fagligt som socialt”

Ikke just det billede man får, når man ser TV2’s dokumentar. Eller lytter til Lise Egholm, der på sin skole har haft bøvlet med at lære tidligere friskoleelever dansk, efter de har spildt flere år på dårlig undervisning. Men alligevel slår friskoleforeningen altså vognborg om deres islamistiske medlemmer, og håber på flere milde gaver fra det borgerlige Danmark.

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke mener, at vi skal pøse flere statslige penge i private skoler, lige meget hvilket grundlag de har. Det er fint, at forældre vil have deres børn på en særlig skole, men det skal også have en pris, når man samtidig gør det dyrere at drive den lokale folkeskole.

Men for alle de dem, der forsvarer friskolerne, må man spørge, om det ikke er tid til at få ryddet op? Skal forældrebestyrelser virkelig selv kunne vælge, hvem der fører tilsyn med deres skole? Er vi så liberale her i landet, at vi betaler for at børnene skal lære, at en mand godt må have flere koner? Skal man virkelig belæres af friskoleforeningen om, at de religiøse skoler bare er tiptop og sikrer integration i Danmark? De spørgsmål står ubesvaret fra det borgerlige Danmark efter TV2’s dokumentar.

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
17 kommentarer
Vis kommentarer
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind