Vil ikke betale for flygtninge, beholder pengene

Kaare Dybvad. Medlem af Folketinget for Socialdemokraterne, skriver om samfund, centrum, udkant og kultur.

I dag starter den svenske regering med at kræve ID af alle, der krydser Øresundsbroen. Det er trist for de mange, primært butiksansatte, der nu får forlænget deres arbejdsdag med minimum en time. Men selvfølgelig også trist for de firmaer, der lever af at transportere folk over sundet.

Grænsekontrollen bliver dyr for dem. For DSB koster det 135 millioner for det første halve år, mens færgeselskabet HH Ferries slipper med 20 millioner. For busselskaberne er det sikkert heller ikke billigt. Alle spytter i kassen, skulle man tro.

Det gælder bare ikke for HH Ferries, der sejler folk mellem Helsingør og Helsingborg. Selskabet har nu den frækhed at kræve, at den svenske stat giver fuld kompensation.  HH Ferries er nemlig ikke et almindeligt dansk eller svensk selskab, der går op i samfundssind og ved, at alle må holde for i en krisesituation. Det er derimod ejet af en australsk kapitalfond, der kun har fokus på deres egen bundlinje.

De 15.000 pendlere, der hver dag tager turen over Øresund, må altså pænt se deres rejsetid forlænget uden kompensation. Imens det australsk ejede færgeselskab turnerer og besværer retssystemet for at sikre høje direktørlønninger og udbytter. Jeg ved godt, hvem jeg har mest ondt af.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
13 kommentarer
Vis kommentarer