Statsminister Lars Løkke lancerede i sin nytårstale en plan om at nedrive betonblokke i landets udsatte boligområder. Fint for mig, men er det ikke som om, vi har hørt det før?
Jo, såmænd. Samme Løkke var statsminister i 2010, hvor han i sin nytårstale lancerede en nedrivning af landets ghettoområder. Og samme år kom samme budskab frem i hans tale ved Folketingets åbning. Og hans egen boligminister sagde såmænd det samme på et samråd i 2016.
Det er gammel vin på nye flasker, når Løkke med pomp og pragt lancerer sig selv som bulldozer-minister med evne til at nedrive gammelt beton. Et forslag, som allerede er praktiseret et dusin steder rundt om i kongeriget. Og som der ikke rigtig kom noget ud af dengang i 2010, da han som statsminister sidste gang lancerede en stor ghettoplan.
Resultatet er, at et årti er gået, og at boligområderne kun er ringere stillet end dengang.
Det store spørgsmål er derfor, om regeringen denne gang har tænkt sig at tage problemet alvorligt og betale for de store nedrivningsplaner. Som det er i dag, er det kommunerne, landsbyggefonden og de almene boligselskaber, der betaler for nedrivning og genhusning af beboere.
Det er en bekostelig affære, der for hver blok løber op i mere end 20 millioner, hvoraf langt størstedelen altså betales af lejerne i den almene sektor. Det er som oftest også nogle af dem, der har den laveste indkomst.
Det store spørgsmål i Løkkes ghettoplan er derfor ikke, om regeringen er klar til at gøre noget, der allerede praktiseres i hele landet. Det store spørgsmål er, om det igen er lejerne, der skal betale for de borgerliges store armbevægelser, sådan som det er sket så mange gange før.
For så løber det hele nok ud i sandet, ligesom det gjorde i 2010. Eller har regeringen rent faktisk tænkt sig at prioritere opgøret med betonblokkene, og betale de penge det koster?
