'Det er vanvittigt ærgerligt at miste Pind'

Kenn L. Hansen er kommunikationsekspert, tidligere topdommer i fodbold og skriver om politik og samfund

I mere eller mindre alle partier er der en politiker, som jeg holder af. En, hvis integritet og moral fremstår lige lidt mere imponerende end alle andres.

I dag forsvandt en af disse personligheder.

Søren Pind er heldigvis ikke død, blot udtrædende af dansk politik. Det er en stor skam, for vi har behov for flere politikere, der tør brænde igennem i stedet for at gemme sig bag gruppeværelsets konsensuspolitik.

Den sidste tid har budt på en masse nedslående historier for Søren Pind-fans som mig. Historien om, at han forsøgte at bytte nødvendig kameraovervågning på overborgmester Frank Jensens opfordring med en buste af Ronald Reagan på Sankt Annæ Plads i København, repræsenterede alt det frygtelige ved politik. Udveksling af tjenester, der absolut intet har med hinanden at gøre som var det et borgerservice-kontor på Sicilien.

Et tweet få dage før sammenlignede mere eller mindre omskæringsforbuddet med jødeforfølgelsen under anden verdenskrig, hvilket var liiiiidt svært at følge rimeligheden i, selv for Søren Pind-fans. Derudover var det uden tvivl et stort nederlag for et endnu større ego, at han blev fravalgt til jobbet som direktør på Det Kongelige Teater. Efter den nyhed slap ud, var Søren Pind politisk set 'dead man walking'.

'Jeg ville gerne have været med til at rulle Det Kongelige Teaters vindebroer ned over for folket,' sagde han her til morgen på Radio24syv

Alene det at bruge noget så middelalderligt som vindebroer som metafor, bør i mine øjne være kvalificerende til sådan en kulturpost. Og det er jo helt typisk for Søren Pind. I DR’s Mads og Monopolet bryder han af og til ud i sang – aldrig moderne pop naturligvis, altid Gustav Winckler-lignende klassikere med masser af patos.

Vi har helt klart at gøre med en politiker, der har mere personality end gennemsnittet.

En af de bedste ting ved Søren Pind er dog hans konsekvente holdninger – også selvom de var upopulære og kontroversielle synspunkter

Ikke mange har stået på mål for offentlighedsloven som han: 'Jeg har altid syntes, at det der åbenhedspjank er vildt overdrevet. Det er vulgært. Det er som om, at man ønsker, at den politiske proces skal foregå i zoologisk have, hvor alle kan følge med.' Ikke et udsagn, man vinder popularitetskonkurrencer med. Jeg var vild med det.

Netop denne kompromisløse ærlighed synes jeg er en helt afgørende egenskab hos en politiker. I en tid hvor fokusgrupper og meningsstrømme lader til at styre den politiske samtale, har vi behov for ledere, der tør sige fra. Det åndsvage burka-forbud var Søren Pind naturligvis også imod, men accepterede dog kompromisset, der blev formuleret i regeringen.

Set udefra virkede Pind aldrig tilpas i sin seneste ministerrolle. Ofret i Lars Løkkes duel mod udfordreren Kristian Jensen, der skulle mættes med en betydningsfuld ministerpost, blev Søren Pind degraderet fra sit justitsministerium til uddannelses- og forskningsministeriet. Ikke fordi den rolle er uvæsentlig, tvært imod, men fordi det var så tydeligt, at 'Sheriffen' vogtede justitsområdet med en sjældent set passion og dedikation.

Jeg synes kort sagt, det er vanvittigt ærgerligt, at dansk politik mister Søren Pind. Først og fremmest fordi jeg værdsætter, når politikere er klogere end mig.

Det har været betryggende at kigge mod hans ressortområder gennem tiden og vide, at han helt sikkert varetog dem med flid, dedikation og ikke mindst en indsigt, som har været de færreste forundt. Jeg håber ikke, vi slipper helt for Søren Pind i den offentlige debat.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
9 kommentarer
Vis kommentarer