'En revolution på kontoret'

Kenn L. Hansen er kommunikationsekspert, tidligere topdommer i fodbold og skriver om politik og samfund

De sidste par uger har jeg båret rundt på en bog. Som en anden omdeler af Vagttårnet har jeg brugt enhver mulighed for at missionere, hvad der i mine øjne er årets vigtigste bog. Jeg taler om Pseudoarbejde af Nørmark og Jensen, som er blevet flittigt diskuteret i mange medier.

Jeg kunne aldrig finde på at bruge din sparsommelige opmærksom på at lave en boganmeldelse uden noget større formål, så lad mig gøre det krystalklart: Bogen er et kæmpe wakeup-call for alle moderne videnarbejdere – lad os for enkelthedens skyld sige alle kontoransatte.

Kort sagt er bogen en tåkrummende analyse af arbejdsmarkedet og ikke mindst en rigtig god forklaring på, hvorfor vi pludselig er endt i en situation med længere og længere arbejdsdage på grund af flere og flere formålsløse arbejdsopgaver. Stress og jag er blevet allemandseje på trods af teknologisk udvikling, som burde gøre vores arbejde lettere og reducere arbejdsmængden.

Jeg er selv i midten af sigtekornet for kritikken. Jeg er konsulent. Jeg sælger mine dage og timer og er dermed i den oplagte risikozone for at tale projekter op, som aldrig burde eksistere. Hver dag besøger jeg danske virksomheder og gennem de sidste 15 år har jeg dermed en hel del observationer fra indersiden af det danske erhvervsliv – det offentlige såvel som private. Jeg kan i dén grad se problemet. Men ikke alle ude i virksomhederne deler min begejstring.

Rygmarvsreaktionerne på bogen har været ligeså forudsigelige, som problemet er omfattende. På sociale medier var it-folkenes svar, at bogens forfattere ikke forstod vigtigheden af it. De offentlige ansatte mente, at bogen var alt for hård ved det offentlige. Og så videre og så videre. Det har virkelig været bemærkelsesværdigt for mig at opleve, hvordan mange mennesker forsøger at begrunde et øget bureaukrati i deres fag som nødvendigt, fordi de er bange for alternativet (eller simpelthen ikke evner at se forbi den nærmeste leders insisterende efterspørgsel på endnu en PowerPoint). Som Blockbuster-medarbejdere i 00’erne, der storsvedende insisterer på, at dvd-film fortsat har deres berettigelse.

Henrik B. Mortensen, der er direktør i Ledernes Hovedorganisation (og her er det vigtigt at huske på, hvem han repræsenterer!), var ikke begejstret for bogen i Radio 24Syvs Cordua og Steno. Her kritiserede han bogen med udsagnet: ”De forstår ikke, hvor komplekst vores samfund er.” Og det er faktisk ret sjovt sagt, for bogens forfattere beskriver netop, hvordan lige præcis ledere klynger sig til opdigtet kompleksitet i jagten på prestige. Gerne med så store medarbejdergrupper som muligt, fordi det er et tegn på, at man er vigtig. Direktøren indrømmede dog samtidig, at han ikke havde læst hele bogen, så måske nåede han aldrig til den del. Som liberal og økonom tyede han til det mest velkendte argument i værktøjskassen: ”Arbejde er per definition nyttigt, hvis nogen efterspørger det”.

Sørgeligt nok har han misset hele pointen med bogen. Noget kan i den grad være unyttigt, selvom det teknisk set er efterspurgt, for eksempel af en leder der ikke ved bedre. Hvis et helt samfund bilder hinanden ind, at vi har brug for ekstra audits, mere omfattende projektbeskrivelser og flere controllere, så kan det godt være, arbejdet i snæver forstand er efterspurgt af nærmeste leder (og dermed økonomisk berettiget), men i det større billede, som vi bør være i stand til at zoome ud på, kan det være det tarveligste spild af tid. Liberalister vil per automatik sige, at markedet korrigerer alt. Men måske er markedet netop ved at blive korrigeret med denne bog. Måske ser vi her det første opgør med idiotisk pseudoarbejde. Vi kan ikke affærdige udvikling med, at hvis det er nødvendigt, ville man have gjort det tidligere. I Varde Kommune har man eksempelvis nu indført en ”Det giver ingen mening”-mekanisme, som kan gøre politikerne opmærksomme på eksempelvis overdrevet bureaukrati.

Det ville være indbildsk at ophøje mine oplevelser fra erhvervslivet til at være dækkende for hele samfundet, men jeg besøger virksomheder i alle brancher og sektorer, og jeg kan med hånden på hjertet ikke huske én eneste virksomhed i de sidste 10 år, som ikke i en eller anden grad har haft overflødige administrative procedurer, overdreven bestyrelsesrapportering, unødvendige projekter eller tidstunge aktiviteter, som ofte kun eksisterer, fordi de plejer at være der, eller fordi ingen tør sige, at kejseren er splitternøgen. Jeg må med skam sige, at jeg endda sommetider har været med til at skabe aktiviteterne og holde problemet i live. Spørg en hvilken som helst menig ansat (ikke lederen!) i en stor international virksomhed eller et vilkårligt ministerium: De oversvømmes af administrativt arbejde, der fjerner dem fra deres kerneopgaver. Og her nægter jeg at nævne Sundhedsplatformen.

”Det er da en dårlig kommunalpolitiker, minister eller folketingsmedlem, der spilder borgenes penge på noget, der ikke er nyttigt”, sagde direktøren for Ledernes Hovedorganisation fnysende og pegede, i modsætning til bogens forfattere, på den offentlige sektor som det oplagte sted for pseudoarbejde. Jamen så synes jeg da, at alle danske ledere skal skynde sig at læse bogen, for så vil det stå klart for dem, at vi har skabt et monster. Vi har brug for en revolution på kontoret.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
10 kommentarer
Vis kommentarer