'Hurra for VAR!'

Tidligere dommer Kenn L. Hansen angiver fire grunde til, at VAR fungerer under EM. Her er den russiske dommer Karasev kaldt til en heldigvis sjælden bedømmelse ved skærmen i kampen mellem Tjekkitet og Holland. Foto: Ritzau/Scanpix
Tidligere dommer Kenn L. Hansen angiver fire grunde til, at VAR fungerer under EM. Her er den russiske dommer Karasev kaldt til en heldigvis sjælden bedømmelse ved skærmen i kampen mellem Tjekkitet og Holland. Foto: Ritzau/Scanpix

Kenn L. Hansen er kommunikationsekspert, tidligere topdommer i fodbold og skriver om politik og samfund

Jeg har for nyligt afsløret herinde, at det danske landshold er som genfødt for mig under denne slutrunde. Min glæde over det danske spil overgås dog næsten af min glæde over brugen af VAR.

For god ordens skyld står VAR for Video Assistant Referee og handler om muligheden for videohjælp til dommeren. Efter en lang periode med grufulde eksempler fra det engelske, og en generelt uimponerende dansk implementering, har UEFA tilsyneladende knækket koden under denne slutrunde. Lad mig give fire grunde til, at det er tilfældet.

Den første og største succesfaktor i mine øjne er det, dommernørderne kalder 'line of intervention'.

Med andre ord, hvor ofte backup-dommerne blander sig. Det giver næsten sig selv, at hvis VAR blander sig sjældnere, så lægger vi mindre mærke til systemet, og det har været befriende. Over for deres dommere kalder UEFA det (med vanlig sans for mundrette slogans): 'minimum interference – maximum benefit'. Denne ledestjerne bør inspirere alle ligaer, for når man hæver barren for indblanding, så giver man dommerne lov til (og modet til) at dømme selv igen. Læg mærke til, hvordan de dygtige EM-dommere selv tager stilling i stedet for at rende rundt som administratorer, der bare venter på, at VAR tager affære, som vi så under VM. Man har simpelthen bedt dem om at gøre det, de er verdens bedste til, og så skal VAR-rummet nok ringe dem op, hvis den er helt gal.

Den anden grund til successen hænger tæt sammen med netop kvaliteten af dommere.

Vi kommer ikke uden om, at bedre dommere giver en bedre anvendelse af VAR. Det siger måske sig selv, men hold da op en verden til forskel. Hollandske Kuipers går iskoldt ned og advarer Damsgaard for film i feltet – han behøver ingen slow. Det samme gælder kvaliteten i vognene. Det var en velkendt risiko allerede fra VAR’s spæde opstart, at ethvert land muligvis ikke ville have nok kvalificeret arbejdskraft til at udfylde pladserne, men UEFA kan vælge på alle de øverste hylder, og det har de gjort godt. De er derudover massivt repræsenteret i VAR-kontrolrummet i Nyon, og dermed er der simpelthen flere ressourcer end det mere skrabede danske tre-mandsteam, som man fornemmer sidder ude bagi en Toyota HiAce på parkeringspladsen.

En tredje og ikke så velkendt grund til successen er de produktionstekniske vilkår.

UEFA har den fordel, at de selv producerer deres billeder. En tv-station i Danmark har en større interesse i at kværne rundt i en kontroversiel dom 47 gange i forhold til UEFA, som skal beskytte deres egne dommere og turneringens integritet. Kjær rammer eksempelvis bolden med hånden efter cirka 10 minutter af kampen mod Wales. Den bliver vist på en enkelt uklar gengivelse, og herefter så vi den aldrig igen. Pist verschwunden – nothing to see – carry on. Det samme gælder mange af de andre kontroversielle domme (eller fravær af domme), som VAR ikke har valgt at omstøde. Det forbigås med elegance af produceren, og det giver mindre fokus på eventuelle fejl.

Den fjerde og sidste grund er måden, de vælger at bruge VAR på.

Dommerne bliver kaldt klart mindre ud til skærmen, end hvad vi har set fra de fleste andre lande. Eftersom VAR-rummet kun blander sig i klare fejl (at rette 'clear and obvious mistakes' har hele tiden været konceptet, men det er ikke, hvad vi har oplevet før EM), så er der heller ingen grund til at lade ham stege ude ved en fladskærm på sidelinjen. Det har man ressourcer nok til i VAR-rummet, og derfor får dommeren bare besked, hvis den skal rettes. Der har været påfaldende få ture til sidelinjen, og det er godt, for jeg vil påstå, at dommeren sjældent er den rigtige til at genoverveje sin (egen!) beslutning med max-puls og tusindevis af buhende fans som kulisse. Mon ikke Arbejdstilsynet ville have lukket stedet, hvis det var et hvilket som helst andet job.

Jeg siger ikke, at VAR har været perfekt. Det bliver det aldrig. Eksempelvis kan jeg – hvor meget jeg end gør mig umage – ikke se straffesparket til Rusland i kampen mod Danmark som andet end en fejl. Men her vælger VAR-teamet altså ikke at omstøde dommen. Det er, hvad jeg vil kalde misforstået loyalitet over for dommeren. Hvis kendelsen på NOGEN måde kan forsvares, gør de det. Men hvis prisen for en så elegant brug af VAR er, at enkelte kendelser kører uberettiget gennem netmaskerne, så må vi betale det. Endelig er balancen mellem fejlretning og kampens dynamik fundet.

Hurra for Danmark – Hurra for VAR.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
30 kommentarer
Vis kommentarer