Kvalmende pre-valgkamp

Kenn L. Hansen har ikke meget til overs for den pre-valgkamp, der har fundet sted indtil nu. Eksempelvis V-pressemødet 9 .april, der var 'dybt pinagtigt for de involverede'. Foto:
Kenn L. Hansen har ikke meget til overs for den pre-valgkamp, der har fundet sted indtil nu. Eksempelvis V-pressemødet 9 .april, der var 'dybt pinagtigt for de involverede'. Foto:

Kenn L. Hansen er kommunikationsekspert, tidligere topdommer i fodbold og skriver om politik og samfund

Vi undgår nok ikke helt at skulle mase vores hemmelige papirlap ned i papkassen inden længe. Valgkampen op til er desværre startskuddet for det mest underlødige, dansk politik kan byde os. Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om opførslen blandt flere af landets højtstående politikere, når valget udskrives, for det betyder stort set, at den mere eller mindre civiliserede, demokratiske dialog forstummer fuldstændig. Og selvom vi stadig formelt venter på, at Løkke trykker på knappen, så har vi allerede smagt på flere kvalmende pre-valgkamps uskikke.

For få uger siden så vi, hvordan Venstre havde indkaldt til pressemøde for at advare om, hvad Mette Frederiksen ville gøre, hvis hun kom til magten. Et dilettantisk sceneri, der ikke kan vurderes som andet end dybt pinagtigt for de involverede. Skræmmekampagnen fortsatte på diverse sociale medier, hvor en slags advarselsvideo blev delt med virkemidler, som lignede en blanding mellem 'Operation X' og før-billedet i en tv-shop-reklame for træningsudstyr. Mette Frederiksen skulle åbenlyst ned med nakken. Og den modsatte lejr er desværre ikke et hak bedre.

Jeg har tænkt meget over, hvorfor politisk debat reduceres til at handle om at jorde hinanden så meget som muligt. Jeg kan kun komme frem til det helt banale svar: Fordi det kan betale sig! Politikernes analyse af os vælgere må være endt med den deprimerende hypotese, at vi rent faktisk bliver påvirket i den ønskede retning af mudderkast-opslagene. 'Tal for guds skyld mere om, hvad de andre har gjort forkert, end hvad vi selv vil gøre', lyder det barnagtige dogme i spinderiet.

Det er givetvis et utopisk syn på verden, men jeg mener, den offentlige debat har et formål om at tjene fællesskabets og samfundets interesser. Politikernes fornemmeste opgave er at oplyse borgerne og ruste dem til at træffe et velovervejet valg om prioritering. I valgkampsperioder bruges størstedelen af ressourcerne tilsyneladende på sværte, der skal smøres på de andre. Tænk, hvor meget bedre det kunne gøres.

Grundlæggeren af mit fag, retorikken, hed Aristoteles. Han havde faktisk et ganske fint begreb for, hvad jeg efterspørger hos politikerne. Han definerede allerede før Jesus gik på vandet, hvad de vigtigste dyder er, når det handler om troværdighed. En af dem er moral. Aristoteles sagde nemlig, at for at fremstå troværdig, så må taleren nødvendigvis besidde areté. Det kan nogenlunde oversættes til moralsk dømmekraft. For at fremstå troværdig er det afgørende at vise, at man er et ordentligt menneske. En slags politisk integritet. Og det er netop mangel på dette, jeg oplever som dybt problematisk for den demokratiske proces.

Heldigvis findes der mange redeligt kommunikerende politikere, som besidder netop denne politiske integritet, jeg er så vild med. De findes på tværs af hele spektret. Eksempelvis, men bestemt ikke begrænset til, gruppeformanden for Konservative Mette Abildgaard, der stort set altid har et kærligt udgangspunkt i sine diskussioner online. Venstres Jan E. Jørgensen, som har været en sagte, men kærkommen udfordrer af de sidste års tvivlsomme borgerlige beslutninger. Hans partifælle Jakob Ellemann-Jensen er også en selvfølgelighed på denne liste. Han ligner i mine øjne en oplagt arvtager som leder af Venstre og den borgerlige halvkugle, når Lars Løkke stopper (et anstændigt bolværk mod den kulsorte fløj i Venstre).

Længere mod venstre (retningen, ikke partiet) finder vi andre gode eksempler. Eksempelvis Radikales Ida Auken, Socialdemokratiets Magnus Heunicke eller Enhedslistens Pelle Dragsted. Og du behøver ikke liste eksempler på, at disse har kommunikeret uhensigtsmæssigt. Det har de givetvis. Ligesom både du og jeg. Jeg taler om mit generelle indtryk af deres personlighed.

Flere af disse politikere fra hele aksen har jeg kun et begrænset politisk fællesskab med, men jeg nærer alligevel stor sympati for dem. Det er i mine øjne det, der kendetegner, denne politiske integritet: Når en stemme på en politiker uden for ens sædvanlige blok ikke virker så usandsynlig, fordi man respekterer deres etik, kommunikationsform og væremåde.

Så, når nu vi skal til valg om et øjeblik, skal vi vælge klogt. Vi har magten i vores hænder, når det handler om at vælge redelige politikere ind i vores Folketing. Naturligvis vil jeg stemme på en politik, der matcher min egen grund-overbevisning. Men jeg vil sandelig også se mig om efter en politiker, der holder sig fra laveste fællesnævner. Nej tak til mudderkast, det-er-de-andres-skyld og kasten sindssyge tal efter hinanden for at fremstå mest gavmilde ('I skar ned, nej det var jer, der skar ned').

Ja tak til ordentlighed og en vis forståelse for det modsatte synspunkt. Hvis vi stemmer på politikere, der elsker de sort-hvide fake-vinklede synspunkter fra modparten, så holder vi selv liv i problemet.

Godt valg!

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
59 kommentarer
Vis kommentarer