'Skat på døde mennesker' - jeg er helt enig

Kenn L. Hansen er kommunikationsekspert, tidligere topdommer i fodbold og skriver om politik og samfund

Arveafgiften har fået et ordentligt stød i kuglerne af Liberal Alliances Joachim B. Olsen, kan jeg læse mig til.

'Skat på døde mennesker', kalder han det.

Efter jeg har sundet mig over den dramatiske betegnelse, må jeg indrømme, at jeg er helt enig med ham. Selvom jeg ikke deler Liberal Alliances principielle afsky mod skat, så giver jeg dem ubetinget ret i, at der er noget grundlæggende mystisk i at beskatte penge, som allerede er meget hårdt beskattet én gang på vej ind i familien.

Det fik mig til at tænke over, hvorfor man ikke bare ændrer det. Hvorfor fjerner man ikke bare den relativt lille indtægt for staten på cirka 2,5 milliarder kroner? Og alle de andre besværlige og ulogiske beskatninger for så vidt?

Svaret er nedslående.

Hver eneste gang en siddende regering justerer skattereglerne minimalt, så skal vi igennem mediernes evindelige infographics, hvis søjler illustrativt påpeger, at nu får kassedamen SYTTEN KRONER MERE OM MÅNEDEN I FORHOLD TIL DIREKTØREN. Hver eneste ændring skal passe 100% på enten kernevælgerne eller det segment, partiet vil positionere sig over for.

Tag ikke fejl, politikere laver grundlæggende politik efter, hvad der kan betale sig for at fastholde eller erobre magt.

Det vil altså sige, at forenklede og mere logiske skatteregler altid vil tabe til det potentielle forklaringsproblem, ordføreren vil have, når han skal redegøre for, hvorfor netop én målgruppe får mindre end andre. Skattelovgivningen er dermed fanget i et beslutningsvakuum, hvor ubetydelige småjusteringer lanceres som ren disruption.

SKAT PÅ FRI MOBILTELEFON! Who gives a shit.

Ingen klumme uden et naivt forslag på en løsning. Her er, hvad vi burde gøre (som aldrig kommer til at ske):

Vi tager alle sammen på påskeferie, mens politikerne arbejder over. Det gør de ved først at nulstille skattelovgivningen fuldstændigt. Alt bliver hældt af bordet. Derefter kreerer de en ultra-simpel beskatning, som man ikke behøver en opslidende HD for at forstå.

Væk med alle de besynderlige fradrag, tilskud, begrænsninger og undtagelser.

Folketingets flertal må bestemme, hvor hårdt vi skal beskattes, og fremtidige regeringsskifter kan naturligvis ændre på dette beskatningsniveau. Men ikke ved at mase nye besynderlige justeringer ind, som reelt ingen fordelingsmæssig betydning har (og hvis kompleksitet kun gavner revisorernes honorar).

Hvis vi fortsat kun tør lappe de hullede og – lad os være ærlige – helt udtjente jeans, som skattelovgivningen udgør, så kommer vi aldrig videre.

Partier vil hver eneste gang ceremonielt opponere mod ændringer, hvis de ikke gavner deres kernevælgere. Fordi politik mere handler om positioner, kommunikation og signaler end at finde den mest fornuftige løsning.

Fjerner vi eksempelvis den groteske arveafgift i morgen, vil det formentlig blive markedsført som en gave til de allerrigeste. 'Godsejerne, der allerede har så rigeligt'. Øger man omvendt kontanthjælpen, så 'gider de arbejdsløse slet ikke lave noget.' Bliver vi ved at anskue beskatning så snævert, kommer vi aldrig nogen vegne.

Min drøm er, at Folketinget har modet til at lave en skattelovgivning, som alle kan forstå og gennemskue og som stadig afspejler den fordelingsmæssige politik, partierne repræsenterer.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
15 kommentarer
Vis kommentarer