Sygeplejerskerne kan ikke redde os igen

Ved endnu et bjerg på smittegrafen er det for mange i praksis umuligt både at tilgodese eget privatliv og så løse den opgave. Ikke mindst for sygeplejerskerne, skriver Kenn L. Hansen. Foto: Ritzau/Scanpix
Ved endnu et bjerg på smittegrafen er det for mange i praksis umuligt både at tilgodese eget privatliv og så løse den opgave. Ikke mindst for sygeplejerskerne, skriver Kenn L. Hansen. Foto: Ritzau/Scanpix

Kenn L. Hansen er kommunikationsekspert, tidligere topdommer i fodbold og skriver om politik og samfund

Ethvert menneske er splittet imellem at tilgodese sig selv eller fællesskabet. Sommetider går det hele op i en højere enhed. Det gør det som regel for dem, der vil være sygeplejersker, læger, politibetjente, skolelærere. De løser samfundskritiske roller og realiserer derudover egne behov ved at gøre en forskel.

Til gengæld står de ting og skurrer mod hinanden, når samfundet igen-igen beder en smadret bestand af sygeplejersker om at gøre en ekstra indsats. I hvert fald på bagkant af en faglig konflikt, hvor man ikke skal være arbejdsmarkedsdommer for at udnævne sygeplejerskerne som tabere. Ved endnu et bjerg på smittegrafen er det for mange i praksis umuligt både at tilgodese eget privatliv og så løse den opgave, som fællesskabet har brug for.

Når Berlingske chefredaktør Tom Jensen skriver, at sygeplejerskerne ikke har moralsk ret til udelukkende at udføre deres arbejde – uden igen at levere noget oven i – så er jeg dybt uenig. Sygeplejerskerne var allerede inden Corona et forpint folkefærd, der blev jaget rundt fra stue til stue, og pandemien gjorde det bare endnu værre. Lad os i denne sammenhæng ikke fokusere udelukkende på løn – jeg taler om deres vilkår i bred forstand. Jeg kender til sygeplejersker, der konstant får at vide, at de skal blive meget længere end deres vagter. De kan simpelthen ikke komme hjem til deres familier til tiden. Der er godt nok ikke mange andre faggrupper, der arbejder under så urimeligt et grundvilkår.

Det er meget nemt at sidde som redaktør (eller debattør) og mene, at en gruppe skal tilsidesætte deres egne behov for et større formål. Det ville jeg muligvis også selv have ment for længere tid siden. Men når vi nu kunne iagttage konflikten om sygeplejerskerne, hvor de økonomiske ender aldrig mødtes, og sygeplejerskerne helt som forventet endte med at blive kørt midt over, så må vi også forvente at få en stor fed langemand lige i ansigtet, når vi insisterer på, at de skal tilsidesætte egne behov igen.

Statsministeren stod med en umulig kommunikationsopgave på pressemødet. Hun skulle tale til en bitter faggruppe og bede dem gøre noget ekstra for det samfund, der ikke valgte at imødekomme deres forventninger. Mange betjente var sure over politireformen. RIGITIG mange lærere var sure over håndteringen af den seneste lærerkonflikt. Men jeg har sjældent hørt så rasende end faggruppe som sygeplejerskerne morgenen efter pressemødet.

Jeg skrev til Tom Jensen, at enhver sygeplejerske må forventes at tage sig af sin familie før sin samfundsmæssige opgave efter denne behandling. Hans svar var: 'Det må man så gøre om fire måneder. Den næste tid handler det ikke om én selv.' Men hvad så om 4 måneder. Og de næste 4. Det er decideret naivt at tro, at samfundet kommer til at betale tilbage for den indsats, der er leveret, og jeg kan desværre godt forstå, hvis sygeplejerskerne ikke vil holdes for nar mere.

Der er kun én gruppe, der ender med at betale omkostningen for sygeplejerskernes forståelige revolte, og det er patienterne.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
329 kommentarer
Vis kommentarer

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller