Annonce:
Annonce:

Guillotinen står i riddersalen

Truslen mod de europæiske monarkier  er større indefra end fra befolkning og politikere,' forklarer Kim Bach. Foto: Ritzau/Scanpix
Truslen mod de europæiske monarkier er større indefra end fra befolkning og politikere,' forklarer Kim Bach. Foto: Ritzau/Scanpix
Annonce:
Følg Opinionen

Kim Bach, journalist og royal kommentator

Efter et år med halløj i såvel danske som andre europæiske kongehuse, står det endnu mere klart, at faren for monarkierne er større indefra end truslen fra folk og politikere.

Guillotinen er rykket ind i riddersalen.

Herhjemme gav det danske kongehus den fuld gas med Herlufsholmskandale, ECCO-hykleri, Rockwool-reklame, Marys usvækkede modefrås og ikke mindst titelgate. Den svenske konge svingede sexismepisken over sin datters baller. I Norge spøgte den englehviskende og hendes kvaksalvermand. Men det var først og fremmest den britiske reservedels-prins Harry, der slog til med sin 576 sider lange klagesang.

Annonce:

Vi skal tilbage til 1590 for at finde en kongelig, der har klynket så højt. Det var godt nok Shakespeares Richard III. Men hvad pokker. For han forstod virkeligt at have ondt af sig selv. Hele første akt er en lang gang klynk og selvmedlidenhed. 'Jeg, der er plump, og mangler elskovs ret til krumspring for en let og villig nymfe; jeg som en grum natur har narret for en prægtig krop og skønne lemmers pryd …'. Her bliver Harry trods alt overgået. Harry har jo haft og fået det hele. Bortset lige fra det kongerige, som Richard forsøger at tuske og myrde sig til.

Mere end 400 år senere er den familiære slagmark langt fra den samme for de kongelige. Det er slut med gift, afhuggede hoveder og skumle fangetårne. Tilbage er der kun landsforvisning, titelafpilning eller kluntet flirt med samme som svenske Gustav praktiserede, da han beklagede, at det ikke var hans søn, der skulle arve hans trone.

Men de forurettede har fundet en ny slagmark i medierne. Og sjovt nok er det stærkeste ikke Harrys mere traditionalistiske afsløringer.

Det er ikke nødvendigvis det store problem, at Harry har udryddet en del af det afghanske folk. I al fald ikke i den britiske urbefolkning. De fleste briter vidste også, at han havde sniffet hvidt pulver. Og videre kontroversielt er det heller ikke at få nappet sin mødom bag en bodega.

Annonce:

Det forventes, at prinser skejer ud, til de bliver forlovet. Den kommende dronning, kan så tæmme den royale vildbasse og kan personificere den konservative orden, hvorved parret trækker sig tilbage i mystisk ophøjethed.

Sagen er, at Harrys bog kaster lys på det ordinære. Vi får at vide, at hans fregner ikke er lavet af bladguld. At hans penis, som nævnes 19 gange, har været smurt ind i en creme, der mindede ham om sin mor. At faderen står på hovedet, når han har ondt i ryggen. Og at hans farmor spankulerede rundt på slottet Balmore med en skotsk officer med buskede øjenbryn lige bag sig, hvis eneste opgave var at spille sækkepibe, når lysten jævnligt kom over den gamle. Ellers hang piben, ifølge bogen, som en død blæksprutte ved skottens kilt.

Annonce:

Distancen og mystikken forsvinder. Befolkningerne oplever et paneuropæisk kejserens-nye-klæder-øjeblik. Men bedst af alt. Vi kan se, at rarriterne ikke er specifikke for de andres kongehuse. Når Harry må forføje sig til Californien, bliver vi mindet om Joachims landflygtighed i Paris. Når kong Gustav drømmer om, at hans søn overtager tronen i stedet for datteren, leder det tanken hen på den fuldstændigt overflødige ydmygelse af Joachims børn. Og almindelighederne. De er måske bare allesammen helt ordinære.

Truslen mod monarkierne kommer fra kongehusene selv. Og den bliver ført direkte via medierne ind i riddersalene, hvor de selv anbringer deres kronede hoveder under guillotinens faldøkse og trækker i snoren.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
38 kommentarer
Vis kommentarer
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Milliarderne forsvinder op i den blå luft
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: