Ud over et passioneret forhold til at klippe og klistre har Danmarks dronning og doktor Frankenstein endnu en ting til fælles. De har svært ved at styre deres skabninger, når de først er vakt til live.

Eksprins Nikolai har med et elegant fleuretstød returneret det, hans far har kaldt farmorens gøren fortræd på ham og hans søskende.

Med det lille ord ”til” har han listet sit stikvåben ind, hvor det gør allermest ondt på en monark. Han har udstillet hendes afmagt. Men han har også sat tyk streg under, hvor farlig en færd de kongelige efterhånden har begivet sig ud på med deres aggressive og aktivistiske SoMe-strategi.

Eksprinsen har fået sig en instagramkonto og har dermed snittet navlestrengen til kongehusets sociale medieunivers, som han ind til for nogle dage siden var en del af. Det giver umiddelbart god mening. Dronningen har jo sat ham og hans søskende fri, og der er potentielt penge i skidtet. I weekenden rundede han 20.000 følgere, og kurven ser ikke ud til at knække foreløbigt, ligesom medierne trofast vil blive ved at mangfoldiggøre hans budskaber.

Det interessante er imidlertid det navn, han har valgt at optræde under:

'nikolaitildanmark'.

Hvis en titel er udstyret med et ”af”, er man muligvis meget fornem som Mary kronprinsesse af Danmark. Men hun bliver aldrig en ”til” Danmark. Aldrig en del af arvefølgen. Hun er kun et redskab. Nikolai derimod bærer både blod og sæd. Margrethe kan hoppe og danse, for arvefølgen er slået fast i grundloven.

Du kan tage min titel, farmor. Men hvis syv af jer dør, er det mig der er konge!

Det betyder ikke nødvendigvis, at Margrethe som en anden Frankenstein har skabt et lille monster – lidt som hendes leg med decoupager.

Men før hun fratog Nikolai og hans søskende deres titler, var der en slags orden.

Nu er de aflivede prinser og prinsessen døde og genopståede som grever og komtesse. De nye skabninger er rimpet sammen af løsdele fra titel-uvæsnets skumle kirkegård. Der er sat strøm til den første skabning, og eksprins Nikolai til Danmark har med sit første lille touché gjort oprør mod sin skaber. Det behøver ikke ende i en Harry-model. Men alt kan ske.

Den anden eller rettere første gang kongehuset oplevede, hvor tveæggede de sociale medier er, var under Herlufsholm-skandalen. Særligt et yngre publikum kunne se, at Mary af Danmark, som brugte kampen mod mobning og vold til at fremme sin egen helgenkåring, samtidig valgte at lade sine børn gå på en kostskole, der havde brugt flere århundrede på at sætte tørre tæsk og ydmygelser i system.

Pludselig var store dele af den kvidrende hengivenhed, der er de royale kæledyr til dels, forvandlet til kommentarer som: ”Ja, respekten omkring Mary fonden og kronprinsessen er desværre fuldstændigt forsvundet”.

Det var ikke mindst nye medievirkeligheder op gennem 90erne, der gjorde det danske kongehus populært. Populariteten toppede godt nok ved årtusindskiftet; men den var sikkert faldet hurtigere, havde den ikke været understøttet af sociale medier siden 2016.

Men har man sluppet kunstige medieskabninger løs i stadigt mere uhåndterlige medievirkeligheder, ligger det også lige for, at de træder i monstrøs karakter og vender sig mod deres skaber.

Som i Mary Shelleys geniale roman bliver monstrets søgen efter sin skabers kærlighed afvist. Gennemskueligt hykleri og udstødte kærlighedshungrende skabninger introducerer nye ustyrligheder i det samlede mediebillede, som kongehuset er fuldkommen afhængigt af. 

Der er dog håb. Nikolai er noget mere fotogen end doktor Frankensteins decoupage.