Annonce:
Annonce:

Ingers nye fodlænker

Inger Støjberg udstyres med nye fodlænker 'i form af den lille flok frafaldne DF'ere, der pænt har stillet sig i kø til optagelse i Danmarksdemokraterne,' skriver Kim Bach. Foto:  Ernst van Norde
Inger Støjberg udstyres med nye fodlænker 'i form af den lille flok frafaldne DF'ere, der pænt har stillet sig i kø til optagelse i Danmarksdemokraterne,' skriver Kim Bach. Foto: Ernst van Norde
Annonce:
Følg Opinionen

Kim Bach, journalist og royal kommentator

Det er muligt, at Inger Støjberg ikke længere kan mærke den manchetlignende elektroniske anordning om sin jyske ankel. Det er sikkert en lettelse, nu hvor fantomfornemmelserne også langsomt er ved at fortage sig.

Men der er nye fodlænker på vej. Politiske fodlænker i form af den lille flok frafaldne DFere, der pænt har stillet sig i kø.

Da jeg var barn, fik jeg en sjælden gang lov at slikke min farfars skrå frisk fra pakken, inden den faldt til ro i den gamles mundtøj.

Omvendt er det med Ingers skrå. Den har hun vendt og drejet måned efter måned. Og nu er den endelig suttet klar til, at de DFere, der ønsker asyl i hendes jyske 'safe space' allernådigst kan få lov at 'kysse skråen'. Som når man ydmygt lader læberne berøre en siciliansk mafiosos signetring.

Annonce:

For DF'erne er det en flygtig forsmag på paradis. De håber atter at blive del i et nyt politisk eventyr. Det handler skam ikke kun om levebrød. Det handler også om at være med til noget betydningsfuldt. De skal være en del af den modstandsbevægelse, Don Inger med sin lancering på Hvidsten Kro har signaleret, at hun har stillet sig i spidsen for.

Selv om det er lidt uklart, hvem modstandskampen skal rettes mod - ud over fine saloner i hovedstaden og nogle forstads-mullaher - så synes drømmen alligevel så dragende, at flere af de frafaldne er klar.

Og så burde alle jo være glade. DFs veteraner kommer i havn, og Inger Støjberg får mandater, kontorer på Christiansborg og en gevaldig økonomisk indsprøjtning til at købe badges med slagord om Jyllands fortræffeligheder, Støjberg-kuglepenne, høtyve og plastikfakler.

Før ville de give hende alt for at overtage styrepinden i deres faldefærdige parti. De var klar til at pantsætte deres børnebørn for at få Inger ombord. Nu er Inger-partiet deres sidste chance.

Og det er netop her, de overvintrede DF'ere ikke alene kan blive en klods om benet for Inger. De kan gå hen og blive hendes nye fodlænker.

Annonce:

Det er nemlig ikke kun slagne politikere med lang tid bag sig i Folketinget. Det er politikere, der har givet op. De er i den grad gårsdagens nyheder. Foruden nederlag kommer de med en hengemt lugt af mølkugler, plejehjem og Old Spice.

Og på et tidspunkt ankommer den store finalist sandsynligvis også i form af manden, Mads Kastrup har døbt det ranglede gespenst, raslende med sine egne lænker og viftende sit eget spindelvæv af skuldrende. Kristian Thulesen Dahl.

Og hver gang et nyt spøgelse melder sig under Støjbergs faner, stråler Vermund og Nye Borgerlige nyere og friskere og fremstår nærmest progressive i sammenligning.

Morten Messerschmidt har nu endelig fået renset ud. Og overlever han det næste valg, kan han og et forårsrengjort DF starte på en frisk og skabe et nationalkonservativt dansk parti fra bunden. 

Vermund plus stram indvandrerpolitik tilsat munter bitcoin-liberalisme. Messerschmidt plus stram indvandrerpolitik tilsat revitaliseret nationalkonservatisme.

Og så hører man fjerne svage stemmer synge fra Danmarksdemokraternes nye hovedkvarter på Christiansborg:

Annonce:

Så derfor, kære lille Inger, kære lille Inger.

Tillykke med dit ny parti.

Ingen kan rigtig forstå det

…. Inger … Inger …. Inger

Her bliver stemmerne svage og fjerne. Man hører kun lyden af den ene politiske fodlænke efter den anden, der klikker i, efter at det ene fortidslevn efter det andet har kysset skråen med en henført og lidt fugtig lyd.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
118 kommentarer
Vis kommentarer
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: