Annonce:
Annonce:

Kongehuset er blevet politisk

'Ved at dømme Ecco ude som kongelig hofleverandør har kongehuset  overtrumfet regeringens udenrigspolitik i forhold til Rusland,' skriver Kim Bach. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
'Ved at dømme Ecco ude som kongelig hofleverandør har kongehuset overtrumfet regeringens udenrigspolitik i forhold til Rusland,' skriver Kim Bach. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Annonce:
Følg Opinionen

Kim Bach, journalist og royal kommentator

Med beslutningen om at pille krone og status som kongelig hofleverandør af skogiganten Ecco, har kongehuset taget en historisk beslutning.

Det er i al fald første gang, familien Glücksborg blander sig i politik på den helt store klinge, siden Christian X forsøgte sig med et rask lille statskup i foråret 1920.

Vi lader Påskekrisen ligge for at gå direkte til Midsommerkrisen 2022.

Ved at dømme Ecco ude som kongelig hofleverandør har kongehuset nemlig overtrumfet regeringens udenrigspolitik i forhold til Rusland. Man kan gøre sig alle mulige moralske overvejelser; men Eccos engagement i Rusland har hidtil ikke været noget, den danske regering har ønsket at blande sig i.

Og det er altså ikke nogen lille ubetydelig sag.  Det handler om Danmarks position i forhold til Ruslands fuldstændigt vanvittige og uanstændige angreb på Ukraine.

Annonce:

Den 30. april meldte erhvervsminister Simon Kollerup ud, at virksomheder som Ecco var klart inden for skiven i forhold til regeringens sanktioner. 1. maj lader kongehuset forstå, at de følger regeringens anvisninger.

Men den 6. juli eller et par dage før er det så blevet lækket til det kongelige hoforgan, Berlingske Tidende, at deres kongelige højheder vil gå længere end regeringen. Langt fra så langt som Christian X. Men langt over stregen. (Retfærdigvis skal det nævnes, at Berlingske har behandlet sagen inden for rammerne af god kritisk og journalistisk ro og orden)

Så vil nogen måske indvende, at Frederik også forsøgte sig ud i det politiske, da han stemte imod den danske regering i Den Internationale Olympiske Komité. Det handlede også om Rusland. Men dengang var Frederik entydigt på russernes side, og det var trods alt kun sport, statssanktioneret doping og ballade.

Annonce:

Der står ikke noget i Grundloven om, at statsoverhovedet eller hendes familie ikke må blande sig i politik. Til gengæld har det siden Påskekrisen været en uskreven regel – nogen vil sikkert kalde det statsretlig praksis eller konstitutionel sædvane.

Den danske befolkning og deres politikere har nemlig siden forventet, at de kongelige holdt nallerne væk fra politik.

Med deres sidste beslutning har de kongelige brudt med sædvanen. Og de har ikke alene brudt med sædvane og praksis. De har efter alt at dømme gjort det med vidt opspærrede øjne. Det, jurister sikkert ville kalde forsæt.

For de ved det jo godt på Amalienborg og i Det Gule Palæ.

Og det gør det ikke alene dybt problematisk. Det er også uværdigt. I særdeleshed fordi motivet er så åbenlyst.

Herlufsholm-gate afslørede kronprinsparret som hyklere. Ecco-sagen var en påmindelse om det royale hykleri. Ikke fordi kongehuset i virkelighedens verden havde noget i klemme. Men fordi folkedomstolen havde besluttet, at de burde kappe båndene til Ecco.

Annonce:

Man fornemmer klart, at Margrethe længe har forsøgt sig med en langstrakt og kontrolleret overdragelse af såvel krone som opgaver til sin søn og hans australske hustru. Og det er der jo overordnet set meget fornuft i, da man må formode, at hun ikke lever evigt.

Men hun skulle nok have holdt lidt bedre fast i styrepinden. For kronprinsparret har med åbne øjne taget en beslutning, der måske nok på kort sigt kan gøre livet lidt lettere i de royale gemakker.

På lidt længere sigt har de til gengæld vist, at de er fløjtende ligeglade med den uskrevne aftale med undersåtterne om, at de ikke blander sig i politik – heller ikke, når det lige passer deres kongelige højheder bedst.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
93 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: