Annonce:
Annonce:

Kongehusets beskyttede værksted

'Kongehuset har fejlet maksimalt gennem det meste af Herlufsholm-gate,' skriver Kim Bach og givet bud på hvorfor. Foto: Keld Navntoft/Komgehuset
'Kongehuset har fejlet maksimalt gennem det meste af Herlufsholm-gate,' skriver Kim Bach og givet bud på hvorfor. Foto: Keld Navntoft/Komgehuset
Annonce:
Følg Opinionen

Kim Bach, journalist og royal kommentator

Når kongehuset har fejlet maksimalt gennem det meste af Herlufsholm-gate, skyldes det måske nok en dumstædig kronprins og sikkert også en relativt ny hofmarskal.

Men kongehusets nedsmeltning skal først og fremmest ses som den logiske konsekvens af, at danske medier gennem årtier mere har fungeret som propagandaapparat end som journalister, når det gjaldt kongehuset.

Den lille familie på Amalienborg og deres håndgangne hof er blevet behandlet, som man kun ser det i Nordkorea, den arabiske halvø og Rusland. Og på den baggrund er det 120 procent forudsigeligt, at korthuset vælter, når de pludselig bliver udsat for kritik.

Mange så forleden med skrækblandet fryd kronprinsesse Mary flygte ind på bagsædet af en kronebil forfulgt af nysgerrige mikrofoner, hvis holdere ville have en forklaring på hendes og Frederiks åbenlyse hykleri.

Annonce:

Hun har brugt 15 år på at opbygge et image som de svages beskytter både herhjemme og rundt omkring i verden.

Og det de for en gang skyld knap så underdanige mikrofonholdere savnede svar på var naturligvis, hvorfor hun og hendes mand  ind til videre har valgt at lade deres ældste søn fortsætte på kostskolen Herlufsholm, der i løbet af mere end 450 år har forfinet en mobbe- og voldskultur.

Kongehusets kommunikationsfolk ved selvfølgelig godt, hvordan man håndterer sådan en sag. Men de har åbenlyst ikke fået lov.

Hofmarskal Kim Kristensen har kun båret sin flotte røde uniform i små femten måneder. Han skal fungere som indpisker overfor Herlufsholms bestyrelse og lægge maksimalt pres på alle processer, så det hele kan falde ud til kronprinsparrets tilfredshed. Men han er også øverste ansvarlige for kommunikationsafdelingen.

Annonce:

Kristensen har rang af oberst og har i en årrække været chef for de danske styrker i Afghanistan. Og da han tiltrådte sidste forår, må det hele have forekommet den gode mand yderst fredsommeligt – ind til for nylig.

Omvendt var det, da Margrethe kom til fadet. Som det fremgår af stort set samtlige biografier om dronningen, var hun gennem det første årti eller to både nervøs, usikker, ensom og i bogstaveligste forstand snublende. Men hun fortsatte med at åbne mere og mere for offentligheden. I begyndelsen fortsatte hendes mor med at holde hende i hånden. Men fra 1976 blev det først og fremmest med Hans Sølvhøj ved roret som hofmarskal, at det danske kongehus for alvor blev vitaliseret i offentligheden.

Han havde baggrund som både kulturminister og generaldirektør i Danmarks Radio. Da Sølvhøj forlod Det Gule Palæ i 1989, var det danske kongehus kørt i stilling til den nye medievirkelighed, som skulle sikre institutionen dens voksende popularitet. Resten er historie.

Annonce:

Kim Kristensens kvaliteter ufortalt, er det hele nærmest vendt på hovedet med hans udnævnelse. Han har så ovenikøbet fået en dumstædig kronprins at slås med. Og her er han overladt til sig selv. Margrethe har aldrig været særlig god til at styre mændene i sin familie.

Man fornemmer rangfølgen. Øverst de forkælede curlingbørn. Dernæst Mary. Lige under hende den egenrådige kronprins og nederst den stakkels nytiltrådte hofmarskal. Han længes sikkert tilbage til Afghanistan og Taliban.

Men først og fremmest har han fået ansvaret for en biks, der er blevet hyldet ukritisk gennem det meste af efterkrigstiden. Det skal gå galt, når man for første gang møder lidt fjendtligt ild. Held og lykke i de kommende år!

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
29 kommentarer
Vis kommentarer
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: