Annonce:
Annonce:

Margrethes opblæste enevælde

Dronning Margrethe har taget rollen som scenograf på 'Nøddeknækkeren' - der findes mere kvalificerede folk til den slags, påpeger Kim Bach. Foto: Olivia Loftlund
Dronning Margrethe har taget rollen som scenograf på 'Nøddeknækkeren' - der findes mere kvalificerede folk til den slags, påpeger Kim Bach. Foto: Olivia Loftlund
Annonce:
Følg Opinionen

Kim Bach, journalist og royal kommentator

Dronningens barnlige glæde ved at vise frugten af sin store kreativitet frem kan ikke fraskrives en vis charme. Den foretagsomme regent strammer meget gerne den sidste tråd, retter det sidste kostume til eller signerer endnu et maleri med det ikoniske store M.

Problemet er bare, at det ofte skubber langt dygtigere og mere værdigt trængende kunstnere af pinden. Seneste weekend var ingen undtagelse.

På kunstscenen kan den historiebegejstrede majestæt nemlig genopleve et strejf af enevældigt herredømmes herligheder, når hun pånøder undersåtterne sine frembringelser. Men hvor man kunne have håbet på lidt mere oplyst enevælde garneret med værdighed og tilbageholdenhed, er der i højere grad tale om opblæst enevælde.

Annonce:

Fredag var der repremiere på balletten 'Nøddeknækkeren' i Tivolis koncertsal. Tchaikovsky har leveret noderne, Hoffmann inspirationen, Balanchine trinene. Men når det gælder scenografi og kostumer, må det københavnske bedsteborgerskab tage til takke med det danske statsoverhoveds indædte sans for julepynt. Monarken som sten i en sko, vi skal være beærede over at gå i.

Man kan diskutere Margrethes evner og frembringelser forfra og bagfra; men en ting er sikker. Der er masser af langt dygtigere og mere opfindsomme scenografer. Og de lever af det. Nogen af dem ovenikøbet temmelig pauvert. Alligevel holder dronningen sig ikke tilbage og tager for sig fra øverste led i den kunstneriske fødekæde. Og så er der mindre at lave ned gennem rækkerne.

Ingen tvivl om, at Frederik er dygtig til at løbe. Men hvis han skulle lunte i sin mors fodspor, skulle han jo forlange at erstatte Thijs Nijhuis på 5000 meter distancen, selv om hans kongelige højhed nok er temmelig langt fra at kunne tilbagelægge de fem stive kilometer på 13 minutter og 48 sekunder.

Annonce:

Første søndag i advent, gentog hun så et af karrierens mest brutale nyrestød til en kunstner. Alteret i Roskilde Domkirke er forsynet med et såkaldt antependium, som er et dekoreret forhæng, der i samklang med altertæppet danner en helhed. Det blev færdiggjort af nu afdøde Anna Thommesen i 1977, som fik opgaven af blandt andre Statens Kunstfond.

Men Margrethe og hendes mor synes det kunne være noget så morsomt at brodere et konkurrerende antependium. Og i 1979 begyndte Margrethe at presse på. Til og med ansigt til ansigt med kunstneren. Men hun stod fast.

For Thommesen var der tale om vandalisme. Lidt i stil med provokatøren Ibi-Pippi, der fik en del opmærksomhed ved i foråret at skamfere et Asger Jorn-maleri. Hun sagde Nej. I 1989 forsøger Margrethe så at snige sit tæppe op på alteret. Det blev afsløret, og hoffet trak fangarmene til sig. Det lykkedes hende endelig ved både sin egen mors og Dronning Dagmars begravelser at få sin husflid på alteret i nogle få dage. Og for at føje spot til skade, hænger det der nu igen i en hel måned.

Annonce:

Store M har demonstreret, at hun i forhold til ophavsretten er praktiserende ansvarsfri og fredhellig. Sandsynligvis i strid med den forfatningsmæssige sædvane. Men også at hun med vold og magt vil ses og beundres, som da hun fredag aften modtog et manisk bifald i Tivolis koncertsal.

Det er fint, at Margrethe har hobbyer, som hun er ferm til. Men det ville være knapt så opblæst enevældigt, hvis hun nøjedes med at udstille på de sociale medier.

Vi kan dog alle glæde os over hendes hidtil største værk. Opført hen over jubilæumsåret. Sæbeoperaen Halløj i Kongehuset. Vi glæder os underdanigst til anden sæson.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
30 kommentarer
Vis kommentarer
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Ja, det leder til fascisme
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: