Annonce:
Annonce:

Mettes sicilianske milliardær

Når Mette Frederiksen skamstøtter Aalborg Portland, kommer det først og fremmest en sicilianske milliardær til gode, skriver Kim Bach. Foto: Mads Clausen
Når Mette Frederiksen skamstøtter Aalborg Portland, kommer det først og fremmest en sicilianske milliardær til gode, skriver Kim Bach. Foto: Mads Clausen
Annonce:
Følg Opinionen

Kim Bach, journalist og royal kommentator

På Forbes rangliste over klodens milliardærer finder vi som nummer 764 Francesco Gaetano Caltagirone, som er ud af en fin gammel siciliansk familie.

Han er god for fire milliarder dollar svarende til små 28 milliarder danske kroner.

Når Mette Frederiksen skamstøtter Aalborg Portland, kommer det først og fremmest ham og hans familie til gode.

79-årige Francesco og de øvrige Caltagironier kontrollerer nemlig industrigruppen Caltagirone, der ejer Cementir, som i august 2004 købte Aalborg Portland af danske FLS Industries for 4,4 milliarder danske kroner. Som det ofte sker på de kanter, har Francesco i øvrigt også været i myndighedernes søgelys for både insiderhandel og skatteunddragelse i årenes løb.

Mettes sicilianske protegé er - foruden at være Italiens sjette største mediemogul - tillige medejer af forsikringsgiganten Assicurazioni Generali.

Annonce:

Det skal siges, at statsministeren ikke er ene om at udstede den ene Lex Aalborg Portland efter den anden. Hun er bare den, der bryster sig allermest af at have bundet sig fast til de imponerende skorstene i hjembyen.

Siden 2004 er cementkæmpen sluppet helt eller delvis fri hver eneste gang, politikerne har forsøgt at forbedre dansk klima og miljø. Ud over virksomhedens dygtighed har det været stærkt medvirkende til, at det er lykkedes cementgiganten at sikre adskillige milliarder i overnormal profit over årene.

Til gengæld er antallet af medarbejdere blevet halveret og er nu nede på godt 350. Mest er det gået ud over dem med blå kedeldragter.

Det er umiddelbart lidt paradoksalt, at socialdemokraterne er så glade for Aalborg Portland. Virksomheden bliver næppe nogensinde bæredygtig. Råstofferne i den nordjyske undergrund er alt for fugtige. Virksomheden har dertil en usund dominans på det danske marked. Den er Danmarks største importør af affald. Og værdierne akkumuleres ned i lommerne på en farverig italiensk milliardærfamilie.

Annonce:

Det har nok ikke en gang noget at gøre med de hemmelige valgbidrag, Aalborg Portland har indrømmet, de har givet til socialdemokratiske politikere over årene. Den slags tilfalder en bred vifte af politikere fra de såkaldt regeringsbærende partier og er nærmest at regne som en slags julegratiale.

Den egentlige forklaring – nå ja ud over, at Mette Frederiksen er opstillet i Aalborg. Den er som så meget andet symbolpolitisk.

I takt med at ledende socialdemokrater stort set kun har en baggrund som halvstuderede røvere og forvoksede ungdomspolitikere, stræber de stadigt mere efter tågede arbejderistiske idealer.

Vi skal helst se øjenkrogene blive våde til lyden af Bruce Springsteen. Vi skal mærke kærligheden til det konkrete Danmark derude, hvor man hver dag vrider hofterne ned i blå klapbukser og spiser makrelmos til morgenmad. Og hvilket mere rungende brøl fra industrialiseringens fjerne fortid end den fra cement og beton, potente skorstene og de glohede ovne?

Det er dyrt. Meget dyrt. Men det er tilsyneladende det hele værd.

I øvrigt virker det som om, Nordjylland er blevet til Danmarks Sicilien. Var der ikke også noget med Lars Løkke og nogle kvotekonger?

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
79 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: